Pressemeddelelse -

Synliggørende reflekstøj indtager byggepladserne

Håndværkere på de danske byggepladser trækker i reflekstøjet som aldrig før. Ifølge byggemarkedskæden STARK, der er Nordens største forhandler af arbejdstøj, skyldes udviklingen dels strammere regler på området, dels at landets håndværkere lægger større vægt på sikkerhed end tidligere.

Alle, der arbejder i trafikerede områder, inkl. byggepladser med langsomt kørende trafik, skal ifølge arbejdsmiljølovgivningen bære sikkerhedsbeklædning med høj synlighed. Reglerne omfatter bl.a. håndværkere, entreprenører, montører, vejarbejdere og andre faggrupper, der arbejder på befærdede byggepladser.

På et stadigt stigende antal byggepladser udvides kravet om at bære arbejdstøj med høj synlighed nu til at gælde alle, der færdes på byggepladsen – også dem der ikke arbejder på befærdede områder.

Sikkerhed er blevet vigtigere

Hos byggemarkedskæden STARK, der er Nordens største forhandler af arbejdstøj, er det en tendens, man tydeligt har kunnet mærke de senere år. Kategori- og markedschef Allan Jakobsen fortæller om udviklingen:

- Sikkerhed spiller en stadigt større rolle i byggeriet. Flere og flere store entreprenører stiller nu krav om, at alle, der arbejder på deres pladser, bærer arbejdstøj med høj synlighed. Det er en tendens, vi nu kan se, er begyndt at sprede sig til mindre entreprenører også.

- Derudover er der også sket et holdningsskifte hos håndværkerne. Vi får flere og flere forespørgsler på arbejdstøj med høj synlighed. Sikkerhed er blevet en vigtig faktor i valget af arbejdstøj. Det handler ikke længere kun om at beskytte sig mod vind og vejr og de forskellige påvirkninger, som arbejdet på en byggeplads naturligt fører med sig.

Interessen for synliggørende arbejdsbeklædning mærkes ikke kun i STARKs 72 forretninger landet over. Også kædens kørende beklædningsspecialister er oftere ude hos virksomheder for at rådgive om beklædningsløsninger med høj synlighed, ligesom tøjkategorien i stigende grad integreres i de tøjwebshops, som STARK designer individuelt til virksomheder.

Synlighed er en væsentlig sikkerhedsfaktor

Arbejdstilsynet stiller i dag krav om, at arbejdsgiverne stiller reflekstøj til rådighed for de ansatte, når opgaverne foregår på befærdede områder. Afhængigt af trafikkens art og hastighed samt arbejdets karakter er der forskellige krav til arbejdstøjets sikkerhedsniveau, dvs. hvor høj synlighed det skal have.

STARK sætter på den baggrund ekstra fokus på synligheden ved at vie en tredjedel af sit helt nye beklædningskatalog for 2017/2018 til moderne reflekstøj og fluorescerende løsninger. Allan Jakobsen uddyber:

- Der findes i dag et kæmpe udvalg af reflekstøj til alle faggrupper fra chauffører til murermestre. Her er det imidlertid vigtigt at vælge de løsninger, der matcher medarbejderens og virksomhedens behov, og det kræver ofte specialiseret rådgivning fra starten. På den måde undgår man at spilde tid og ressourcer og opnår nemmere en beklædningsløsning, der gør det let, sikkert og lovligt at færdes på byggepladsen.

Emner

  • Byggeindustrien, branchespørgsmål

STARK er en del af STARK Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer. STARK beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere og er landsdækkende med 72 trælaster, byggecentre og specialforretninger i Danmark og Grønland. Vi sælger byggematerialer og relaterede produkter til professionelle og private.

STARK er Danmarks største leverandør til byggeriet, ejet af STARK Group, og organisationen er i udvikling på alle fronter.

Kontakt

Relateret materiale

  • Slut med at gå forgæves efter de vigtigste materialer

    STARK garanterer nu, at de 1000 mest afhentede byggematerialer altid er tilgængelige i samtlige af kædens forretninger. STARK kalder det Garantisortiment og lancerer det i anledning af kædens fødselsdag. ”Tid, timing og kvalitet er afgørende succesparametre i byggeriet,” forklarer salgsdirektør Mads Brejnholdt Madsen om baggrunden for lanceringen.

  • STARK præsenterer fremtidens håndværkerforretning

    Mandag 12. juni slog STARK dørene op for en helt ny forretning på 1200 m2 i Roskilde Ø. Alt fra den nye drive-in og de store lokaler til forretningens dedikerede centre for beklædning, maling og entreprenørmateriel er indrettet med fokus på at gøre det nemt og hurtigt for håndværkerne at finde det, de skal bruge – uanset om det er varer eller medarbejdere.

  • Døgnåben kundetelefon storhitter hos håndværkerne

    Det frigiver ressourcer og sparer tid for håndværkerne, at de siden nytår har kunnet kontakte STARK døgnet rundt på den nye Kundetelefon 24-7. På månedsbasis benyttes servicen af tusindvis af håndværkere. ”Det giver stor værdi for os, at vi nu kan klare varebestilling og tjekke lager- og ordrestatus m.m. over telefonen uden for almindelig arbejdstid,” fortæller Dansk Bygge Kompagni ApS.

  • Masser af håndværkerforretning i at bygge med certificeret træ

    Efterspørgslen på certificeret træ stiger, og det giver håndværkerne gode kort på hånden til at styrke deres forretning. Green Building Council Denmark melder om stor udvikling i markedet, mens STARK påpeger vigtigheden af nem dokumentation for håndværkerne, og Lund & Staun understreger betydningen af den fælles indsats i branchen.

  • Mestermøder skal styrke håndværkernes viden om klimaskærme

    Det er blevet betydeligt sværere for håndværkerne at udføre klimaskærme, der opfylder kravene til tæthed og samtidig bidrager til at holde bygninger frie for fugtproblemer og varmetab. Derfor gennemfører STARK, der er Danmarks største leverandør til professionelle i byggeriet, hen over vinteren en landsdækkende møderække for håndværkere i samarbejde med en af Danmarks førende fageksperter.

  • Effektive arbejdsdage starter med et 360 graders blik på forretningen

    Minimering af tidsforbrug og effektivisering af arbejdsrutiner står højt på malernes dagsorden. Derfor indtager byggemarkedskæden STARK i år Nyborg Stævnet med en komplet løsningspakke, der kommer hele vejen rundt om malerens forretning – fra et bredt sortiment af malinger med Dansk Indeklimamærkning til tidens skarpeste professionelle workwear i webshops skræddersyet til det enkelte malerfirma.