Gå til indhold
Danske Bo Andersen er nordisk mester i Rookie-klassen.
Danske Bo Andersen er nordisk mester i Rookie-klassen.

Pressemeddelelse -

Danske Bo Andersen er nordisk mester i TIMBERSPORTS®

24-årige Bo Andersen tog sit første guld i STIHL TIMBERSPORTS® Nordic Championships efter en hård kamp mod konkurrenterne i Rookie-klassen. Felixia Banck, der konkurrerede i Women-klassen, sikrede sig en sølvmedalje, hvilket gav de danske atleter to podiepladser i årets mesterskaber. Konkurrencerne fandt sted den 19.-20. juli i Malung i Sverige og samlede atleter fra Danmark, Norge og Sverige.

I weekenden d. 19.-20. juli kulminerede den intense konkurrencesæson i ekstremsporten TIMBERSPORTS® i forbindelse med Nordiske Mesterskaber 2024 i Malung. Nordens bedste Pro-, Rookie- og kvindelige atleter kæmpede om titlen som nordisk mester i den respektive konkurrenceklasse.

I Rookie-klassen var det Bo Andersen, der formåede at tage tre ud af fire grensejre, så han sidst på dagen kunne kåres til nordisk mester. Svenske Johan Staf tog andenpladsen, efterfulgt af Adam Bjöns på tredjepladsen. Andersens guldmedalje var hans første i Nordiske Mesterskaber.

– Det føles virkelig godt, og frem for alt meget stort at vinde guld. Det er det første danske guld i ti år, så det føles nærmest historisk. Nu gælder det om at træne og holde fokus i de kommende konkurrencer, for jeg har VM i kikkerten, siger Andersen.

    Dansk sølv i dameklassen
    I dameklassen kæmpede danske Felixia Banck en jævn kamp med svenske Tove Njåstad. Efter en imponerende præstation lykkedes det dog for Njåstad at placere sig øverst på podiet og dermed forsvare sin titel, og Banck måtte for andet år i træk nøjes med sølv.

    – Det føles fantastisk at vinde sølv, selvom jeg selvfølgelig havde håbet på guld. Frem for alt er det fantastisk at konkurrere foran et stort og jublende publikum. Det betyder meget. Nu nærmer næste konkurrence sig, og jeg skal videre til Wales, så nu skal jeg bare omstille mig og blive ved med at kæmpe, siger Felixia Banck.

    I Pro-klassen var det på forhånd mere jævnt end nogensinde før i toppen, hvor svenskerne Ferry Svan og Emil Hansson har kæmpet om guldmedaljen i tre sæsoner i træk. Sidstnævnte trak det længste strå i både 2022 og 2023, men i år tog Svan revanche og vandt guldmedaljen.

    Se alle resultater fra Pro-konkurrencen her.
    Se alle resultater fra damekonkurrencen her.
    Se alle resultater fra Rookie-konkurrencen her.

    For mere information, kontakt venligst:
    Johanna Hedström, pressekontakt,
    +46 706 22 17 08, johanna.hedstrom@morepr.se

    Related links

    Emner


    Om STIHL TIMBERSPORTS®
    STIHL TIMBERSPORTS® er en international konkurrenceserie inden for atletisk træfældning, som kræver styrke, teknik og mod. Sporten stammer fra Canada, USA og New Zealand. I dag har sporten udviklet sig til professionelle konkurrencer på højt sportsniveau med et entusiastisk publikum. I Norden er sporten på fremmarch, og globalt tiltrækker TIMBERSPORTS® over 20 millioner fans. TIMBERSPORTS® består af seks discipliner; tre med økse, to med motorsav og en med sav. Læs mere på stihltimbersports.is. TIMBERSPORTS® er et registreret varemærke tilhørende ANDREAS STIHL AG & Co. KG.

    Kontakt

    • TIMBERSPORTS_NC2024_ROOKIE_3230.JPG
      TIMBERSPORTS_NC2024_ROOKIE_3230.JPG
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      3500 x 2333, 1,41 MB
      Download
    • TIMBERSPORTS_NC2024_ROOKIE_4065.JPG
      TIMBERSPORTS_NC2024_ROOKIE_4065.JPG
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      3500 x 2333, 1,68 MB
      Download
    • TIMBERSPORTS_NC2024_4823.jpg
      TIMBERSPORTS_NC2024_4823.jpg
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      3200 x 2133, 965 KB
      Download
    • TIMBERSPORTS_NC2024_5851.JPG
      TIMBERSPORTS_NC2024_5851.JPG
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      3500 x 2333, 1,35 MB
      Download
    • TIMBERSPORTS_NC2024_ROOKIE_4016.JPG
      TIMBERSPORTS_NC2024_ROOKIE_4016.JPG
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      3500 x 2333, 1,72 MB
      Download