Gå til indhold
Ingrid Jägering ny CFO hos STIHL – ligevægt i bestyrelsen fra 2023

Pressemeddelelse -

Ingrid Jägering ny CFO hos STIHL – ligevægt i bestyrelsen fra 2023

Ingrid Jägering udnævnes til nyt bestyrelsesmedlem med ansvar for Finance and Information Technology hos STIHL AG. Hun efterfølger Karl Angler, som forlader virksomheden i forbindelse med, at hans bestyrelseskontrakt udløber, og han fylder 66 år i slutningen af 2022. Det betyder, at bestyrelsen består af 50 procent kvinder fra og med 1. januar 2023.

Ingrid Jägering kommer til at indgå i direktionen hos STIHL fra og med den 1. januar 2023, muligvis endnu tidligere. Arbejdsområdet omfatter økonomi, virksomhedsstyring, finanser, IT og forvaltning af virksomhedsinvesteringer. På anbefaling af STIHL Advisory Board er Ingrid Jägering udnævnt enstemmigt af Supervisory Board til bestyrelsen i en treårig periode.

– Ingrid Jägering er et godt valg som chef i vores familieejede virksomhed. Hun har omfattende økonomisk ekspertise inden for et bredt udvalg af brancher og tværkulturelle sammenhænge. Hun har også stor erfaring med implementering af store transformationsprojekter, siger Dr. Nikolas Stihl, bestyrelsesformand for STIHL Advisory and Supervisory Board.

Nuværende bestyrelsesmedlem i Finance and Information Technology hos STIHL AG, Karl Angler, har i næsten to årtier arbejdet fremgangsrigt hos STIHL. Angler startede i 2002 som Vice President Finance i det amerikanske datterselskab STIHL Inc. i Virginia Beach, som er det største udenlandske datterselskab i STIHL koncernen. I 2011 blev Angler udnævnt til "Årets CFO" af Virginia Business Magazine 2011. I maj 2012 overtog Karl Angler ledelsen inden for økonomi, virksomhedsstyring, informationssystemer og service på det tyske hovedkontor.

– Vi vil gerne takke Karl Angler for det meget fremgangsrige arbejde, han har lagt hos STIHL de sidste to årtier. Anglers arbejde bidrog ikke alene til vores gode forretningspræstation, men banede også vejen for STIHL koncernens meget solide økonomiske struktur. Som bestyrelsesmedlem har vi ham at takke for vigtige strategiske beslutninger og den fremadrettede retning for hans ansvarsområder samt vores globale IT-landskab, siger Dr. Nikolas Stihl.

Ingrid Jägering startede sin karriere i 1986 i forbindelse med en industriel lederuddannelse hos Siemens AG i Tyskland. Frem til 2012 var hun ansat hos virksomheden i flere forskellige ledende stillinger, både i Tyskland og i udlandet. I mere end ti år var hun en del af selskabets virksomhedsledelse. Senest i rollen som administrerende direktør og økonomichef for divisionen Wind Power hos Siemens Wind Power AS i Danmark. Jägering arbejdede derefter i 4 år som administrerende direktør og CFO for forskellige forretningsenheder hos MAN DIESEL & TURBO SE i Tyskland, inden hun blev udnævnt til CFO, bestyrelsesmedlem og arbejdsdirektør hos OSRAM Opto Semi-conductors GmbH i april 2016. Ingrid Jägering har været økonomichef og arbejdsdirektør hos børsnoterede Leoni AG siden august 2019.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Karina Siglev Valtersdorf, marketingkoordinator STIHL Danmark,
+45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk

Kategorier


Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20 550 medarbejdere og omsatte for 5,49 milliarder euro i 2022. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

Relateret materiale

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk