Pressemeddelelse -
STIHL rekrutterer Sarah Gewert fra egne rækker til en post som bestyrelsesmedlem med ansvar for markedsføring og salg med start 1. januar 2023
STIHL har udnævnt Sarah Gewert til bestyrelsesmedlem med ansvar for markedsføring og salg i en periode på tre år fra og med den 1. januar 2023.
Sarah Gewert kommer til at få en rolle som bestyrelsesmedlem med ansvar for markedsføring og salg i STIHL koncernen. Hun overtager posten efter Norbert Pick, som går på pension, når hans bestyrelseskontrakt udløber den 31. december 2022.
– Vi er glade for, at vi har fundet en af Saras kaliber og kompetence i virksomhedens rækker, som fremover kan stå i spidsen for markedsføring og salg. Hun er en erfaren ekspert, når det gælder varemærke og kundeoplevelse. Med sit utrættelige kundefokus fornyede hun vores varemærkekoncept, etablerede varemærket STIHL inden for B2C-handel og spillede en nøglerolle i udviklingen af vores omnikanalstrategi, siger Dr. Nikolas Stihl, bestyrelsesformand for STIHL Advisory and Supervisory Board.
Sarah Gewert startede sin karriere i 2005 hos designermøbelproducenten Hülsta, hvor hun efterfølgende blev marketingchef. I 2014 sluttede Sara sig til ANDREAS STIHL AG & Co. KG som chef for markedskommunikation, og i 2020 blev hun ansvarlig for STIHL koncernens globale markedsføringskommunikation. Siden da har Sarah haft en stærk tilstedeværelse i marketingstrategier og varemærkeidentitet for STIHL og har med succes introduceret onlinemarkedsføring og kundeengagement.
– Norbert Pick har været afgørende for vores udvikling af den globale salgs- og marketingorganisation. Under hans administration har STIHL oplevet massiv vækst både kvalitativt og kvantitativt. Jeg vil gerne udtrykke min dybfølte taknemlighed for hans loyale og fremgangsrige engagement i virksomheden i næsten to årtier, siger Dr. Nikolas Stihl.
I 2002 overtog Norbert Pick ansvaret som administrerende direktør for STIHL Tyskland. I 2012 blev han udnævnt til direktør for markedsføring og salg hos STIHL AG, det selskab, bestyrelsen indgår i, og er nu ansvarlig for 41 STIHL markedsførings- og salgsvirksomheder rundt om i verden. Salgsorganisationen omfatter også yderligere 120 uafhængige importører og mere end 54.000 autoriserede forhandlere i over 160 lande.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Karina Siglev Valtersdorf, marketingkoordinator STIHL Danmark,
+45 36 86 05 02, karina.valtersdorf@stihl.dk
Emner
STIHL leverer maskiner og produkter for hage, skog og grøntområder. Via sertifiserte forhandlere tilbyr vi blant annet batteridrevne hagemaskiner som robotgressklippere, hekksakser og gresstrimmere, samt høytrykksvaskere, motorsager, ryddesager og smarte løsninger for både privatpersoner og profesjonelle brukere. STIHL er et globalt konsern med kvalitet og sikkerhet som motto, og vi arbeider for å bidra til en mer bærekraftig fremtid. Konsernet har rundt 20 550 ansatte, og hadde en omsetning på 5,49 milliarder euro i 2022. Det nordiske hovedkontoret ligger i Sverige, med virksomhet i Norge, Danmark og Finland. Les mer på www.stihl.no.