Gå til indhold
Symbolsk første spadestik til et nyt batteriproduktionsanlæg i Rumænien
Symbolsk første spadestik til et nyt batteriproduktionsanlæg i Rumænien

Pressemeddelelse -

Opførelsen af nyt STIHL produktionsanlæg i Rumænien skydes i gang

Det første spadestik blev taget til et nyt STIHL anlæg i Oradea, Rumænien, den 27. marts 2024. Den nye placering skal rumme et nyt batteriproduktionsanlæg og markerer en væsentlig milepæl i vækststrategien for den tyske familieejede virksomhed. Det internationale produktionsnetværk, som omfatter produktionsaktiviteter fordelt på syv lande på fire kontinenter, udvides til at omfatte endnu en vigtig beliggenhed i Europa.

Produktionsanlægget har et areal på næsten 47.000 kvadratmeter og bygges på en grund, der måler 147.000 kvadratmeter. Produktionen forventes at starte i september 2025. ANDREAS STIHL POWER TOOLS S.R.L. anlægget i Oradea forventes at beskæftige omkring 700 medarbejdere i 2028.

"Vi fremstiller for øjeblikket ledningsfri produkter på vores anlæg i Langkampfen i Østrig, i Virginia Beach i USA og i Kina og Tyskland," siger Dr. Nikolas Stihl, som er formand for Advisory Board og Supervisory Board hos STIHL, i forbindelse med den officielle ceremoni med det første spadestik. "Vi begynder også at fremstille batteriværktøjer ved vores tyske hovedsæde i Waiblingen i løbet af i år og i Oradea med start i 2025, hvilket kommer til at give en betydelig forbedring af vores konkurrencedygtighed inden for batterisegmentet."

Projekt med positive effekter ud over lokalområdet

Florin Spătaru, som er statslig rådgiver og derfor en tæt allieret med den rumænske premierminister Ion-Marcel Ciolacu, gav udtryk for, hvor meget han værdsætter denne STIHL investering i Oradea, og understregede, hvor vigtigt projektet er for hele landets økonomiske udvikling: "STIHL beslutningen om at opføre et nyt produktionsanlæg til batteriproduktion her hos os vil ikke alene booste den økonomiske vækst i området, men også hjælpe med at styrke vores position som produktionslokation på det globale marked."

Oradeas borgmester Florin Birta fokuserede i sin tale på de positive effekter, som flytningen af en global virksomhed som STIHL har på den lokale økonomi og arbejdsmarkedet: "Virksomhedens beslutning om at investere i Oradea sender et vigtigt signal om, hvor attraktivt vores område er."

Opført som et bæredygtigt anlæg

Der blev lagt stor vægt på bæredygtighed og beskyttelse af miljøet i forbindelse med planlægning og opførelse af det nye anlæg. Når anlægget er opført, bliver det DNGB-certificeret. Anlægget er udstyret med et solcellesystem og bruger geotermisk energi til at varme og afkøle kontorbygningen, hvilket betyder, at stedet er helt uafhængigt af fossile brændstoffer. Dette koncept inkluderer også målrettet brug af grønne tage.

Emner

Kategorier


Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20 550 medarbejdere og omsatte for 5,49 milliarder euro i 2022. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk.


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

Relateret materiale

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk