Gå til indhold
Pas på dig selv og miljøet: Sæt batteri i din motorsav

Pressemeddelelse -

Pas på dig selv og miljøet: Sæt batteri i din motorsav

En motorsav er uundværlig, når du skal beskære træer og buske i haven, men de er både tunge, larmende og stinker af benzin. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være.

Den første forårsmåned lurer lige om hjørnet. For de fleste haveejere betyder det, at det igen er blevet tid til havearbejde. Hvis du hører til dem, der beskærer dine træer og buske om foråret, kan du sikkert nikke genkendende til ondt i ryggen, træthed og ubehag fra arbejdet med en tung og larmende motorsav. Motorsaven er et af de mest nyttige værktøjer til have- og skovbrug, men den er heller ikke altid helt ligetil at benytte.

Men der er faktisk ingen grund til at have en stor, larmende benzindreven motorsav, medmindre du er skovhugger eller din have er en park. Udviklingen af avanceret batteriteknologi betyder, at stille, batteridrevne motorsave er på vej til at blive standarden til havearbejde og brændesavning.

De kræver langt mindre teknisk viden end en benzindreven motorsav og selv montering og stramning af kæden, er blevet gjort ultra simpelt.

Med et tryk på en knap

Stihl har udviklet en serie af batteridrevne haveredskaber, der er skånsomme for både dig og miljøet. Med de batteridrevne motorsave slipper du for ildelugtende udstødning, og du skal heller ikke bekymre dig om, hvilken slags brændstof du skal bruge. De starter ved et tryk på en knap og kan bruges til både beskæring af buske og træer eller til at save brænde. Og så vejer de ikke mere end 2,5 kg, hvilket er omtrent det halve af deres benzindrevne modstykker.

Indlagt kaffepause

De batteridrevne motorsave er så stille, at de kan bruges uden høreværn. De er slanke i designet og batteriet er lille og diskret placeret i toppen af motorsaven. En opladning giver dig 35 eller 45 minutter fuld skæretid. Så kan du snuppe dig en velfortjent kaffepause, mens batteriet lader op.

Fyr din skovhugger

Vægten af de benzindrevne motorsave har gjort, at beskæring af havens træer og buske samt savning af brænde, traditionelt set har været mandens territorium. Men Stihl´s kompakte, batteridrevne motorsave er så lette og nemme at betjene, at de ubesværet kan bruges af de fleste.

Vi siger ikke, at STIHL motorsave er næste bølge af kvindebevægelsen, men de er så lette at arbejde med, at du ikke behøver hjælp fra din lokale skovhugger.

Ét batteri til til det hele

STIHL tilbyder 2 forskellige batteriserier, der begge har motorsave i sortimentet.

COMPACT-serien, til de lidt mindre opgaver og PRO serien til de større opgaver. Fælles for serierne er at de består af ergonomiske, støjsvage havemaskiner med et udtageligt batteri, der passer til alle maskiner i samme serie. Alle maskinerne er udviklet så de er skånsomme for arme og ryg, og vejer væsentligt mindre end tilsvarende benzindrevne maskiner.

COMPACT-serien omfatter græsslåmaskiner, hækkeklipper, trimmer og  løvblæser.
PRO-serien omfatter større plæneklippere, hækkeklippere, trimmere, kratryddere, løvblæsere, sakse, teleskopsave og - hækkeklippere, kombimaskine samt fejemaskine.

STIHL er iøvrigt lige gået ud med en helt ny kampagne, hvor de gerne vil se hvordan den ægte danske STIHL bruger ser ud. Oploader du et billede af dig og din STIHL maskine på FaceBook gruppen "Vis mig din STIHL" inden den 31. maj, deltager du i lodtrækningen om en iMow robotplæneklipper fra STIHL.

Related links

Emner

Kategorier


STIHL / VIKING er Keine Kompromisse!

STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og krævende private brugere. Udvalget af batteri-, el- og benzindrevne havemaskiner fra VIKING komplementerer produktsortimentet.

Produkterne distribueres udelukkende gennem autoriserede forhandlere, herunder 36 salgsselskaber, omkring 120 importører og mere end 45.000 forhandlere i over 160 lande. STIHL har været verdens bedst sælgende motorsavsmærke siden 1971. Virksomheden blev grundlagt i 1926 og har hovedsæde i Waiblingen tæt ved Stuttgart. I 2015 opnåede STIHL et samlet salg på 3,25 milliarder euro på verdensplan med en arbejdsstyrke på 14.245 ansatte.

Østrigske VIKING ejes 100 % af den familieejede tyske STIHL-koncern.

Relateret materiale

  • Stihl lancerer "Vis mig din STI(H)L"

    Stihl lancerer "Vis mig din STI(H)L"

    Under overskriften "Vis mig din STI (H) L", vil leverandøren af havemaskiner finde ud af hvordan en ægte STIHL fan egenligt ser ud. Brugerne opfordres til at oploade deres billeder af dem med deres Stihl til STihl fanside på Facebook, og som tak for hjælpen udloddes en af de mere ukendte Stihlmaskiner, menlig en iMow robotplæneklipper. Konkurrencen varer til starten af juni måned.

  • Undgå overbelastning i haven

    Undgå overbelastning i haven

    Skån kroppen ved forårets havearbejde. Vælges de lette og støjsvage batteridrevne havemaskiner fra STIHL, begrænses overbelastningen af kroppen og som ekstra bonus slipper du for benzinos, larm og ledninger i haven.

  • STIHL nedsætter udvalgte motorsave

    STIHL nedsætter udvalgte motorsave

    Pr 1. februar 2018 nedsætter STIHL et udvalg af deres motorsave, så nu kan endnu flere komme i besiddelse af de robuste og velkørende maskiner.