Gå til indhold
STIHL lancerer sin stærkeste batteriløvblæser nogensinde – BGA 200

Pressemeddelelse -

STIHL lancerer sin stærkeste batteriløvblæser nogensinde – BGA 200

Med den batteridrevne løvblæser BGA 200 fra STIHL er det nemt at fjerne løv, grene og affald fra alle typer underlag. Den lette og komfortable løvblæser kan med fordel bruges sammen med et rygbåret batteri og Comfort-bæresystem, som letter arbejdet yderligere. 

BGA 200 er en kraftfuld, fleksibel og brugervenlig løvblæser til professionelle. Med såvel højere blæsekraft som lufthastighed er dette den stærkeste batteriløvblæser fra STIHL. Alligevel er den meget støjsvag og kan også bruges i mere støjfølsomme miljøer.

”Kombinationen af høj blæsekraft og lufthastighed gør BGA 200 meget effektiv. Den gør det nemt at samle selv tungt, blødt løv op og er desuden komfortabel at bruge ved mere tidskrævende arbejde takket være Comfort-bæresystemet,” siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos STIHL Danmark.

Løvblæseren vejer kun 3,2 kg og er ergonomisk udformet med jævn vægtfordeling, så den også ligger godt i hånden ved brug af høj blæsekraft. BGA 200 kan med fordel bruges med rygbåret batteri, f.eks. AR 3000 L, men kan også bruges sammen med andre batterier i AP-systemet, som med deres styrke og driftstid er perfekte til professionel landskabs-, have- og træpleje. Løvblæseren kan bruges uden bæresystem, så der opnås maksimal fleksibilitet på steder, hvor der ikke er ret meget plads, og rundt om forhindringer. På større flader og ved lange arbejdspas gøres brugen nemmere takket være bæresystemet, der kan tilkøbes.

BGA 200 er komfortabel og brugervenlig takket være maskinens udformning af styregreb og hastighedsskyder. Med hastighedsskyderen kan brugeren nemt tilpasse blæsekraften alt efter underlag og behov. Position 1 og 2 passer godt til løvblæsning på grus og jord, mens 3 og boost-position er velegnet til arbejde på græsplæner og tungere løv.

Hastigheden kan desuden fastlåses i en bestemt position, cruise control, hvilket er ideelt ved længere arbejdspas. For at aflaste belastningen, kan maskinen med fordel sættes på cruise control og hægtes på bæresystemet, der er placeret på siden af hoften – således kan løvblæseren styres med én hånd, nemt og enkelt.

”Ved at bruge rygbåret batteri og bæresystemet fordeles vægten på kroppen, og der kan let styres med en enkelt hånd. Maskinens udformning og blæserørets vinkel medfører skånsom brug for arme og håndled. Desuden kan blæserørets længde nemt justeres med et enkelt tryk på en knap,” forklarer Henrik Tångberg.

BGA 200
Blæsekraft: 21 N
Maks. lufthastighed: 84 m/s
Batterisystem: AR eller AP
Batteri: Eks. AR 3000 L: 1.522 Wh eller AP 300: 227 Wh
Driftstid: Op til 536 minutter med AR 3000 L
Lydeffektniveau: 91 dB
Vægt: 3,2 kg

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte
Marketingkoordinator Karina Siglev Valtersdorf, STIHL Danmark
Telefon: +45 36 86 05 02
Mail: karina.valtersdorf@stihl.dk

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk

Emner


Om STIHL
STIHL udvikler og fremstiller værktøj til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen. Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere. Det danske hovedkontor ligger i Brøndby, uden for København. I 2018 omsatte STIHL for 3,78 milliarder euro. koncernen har godt 17.000 medarbejdere i ca. 160 lande. Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk


Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk