Pressemeddelelse —
STIHL udvider HEXA-systemet med nye savkæder og 2-i-1-filholder
STIHL udvider HEXA-systemet med de nye savkæder 3/8" Picco HEXA og .325" Rapid HEXA samt den nye HEXA 2-i-1-filholder. Kæderne holder sig skarpe op til 50 procent længere end konventionelle helmejselkæder og giver op til 20 procent højere skæreydelse gennem kædens levetid sammenlignet med halvmejselkæder.
De nye kæder udvider HEXA-systemet til motorsave i de lavere og mellemstore effektklasser. 3/8" Picco HEXA er beregnet til maskiner med et anbefalet effektområde på 1,4–2,0 kW, mens .325" Rapid HEXA er tilpasset til et anbefalet effektområde på 2,1–3,3 kW. Kæderne er udviklet til arbejde som fældning, afgrening og afkortning.
– For brugeren mærkes forskellen først og fremmest ved, at kæden holder sig skarp længere og ikke skal files så ofte. Det giver færre afbrydelser i arbejdet, samtidig med at kæden bevarer en høj skæreydelse over tid. Med de nye HEXA-kæder bliver HEXA-systemet desuden tilgængeligt til flere motorsave og anvendelsesområder, siger Johan Ericsson, Product Manager Parts and Accessories hos STIHL Norden.
HEXA kombinerer skæreydelsen fra en helmejselkæde med den forlængede tid kæden holder sig skarp fra en halvmejselkæde. Systemet bygger på samspillet mellem den særlige tandgeometri og den sekskantede HEXA-fil, som er tilpasset skæretandens form. Kombinationen hjælper brugeren med at finde den rette filevinkel og file kæden på en intuitiv måde. Kædernes skæreegenskaber mærkes især ved fældning, afgrening og afkortning, mens lave vibrationer bidrager til bedre kontrol ved krævende snit.
Ny filholder gør vedligeholdelsen enklere
Sammen med de nye kæder introduceres også HEXA 2-i-1-filholderen. Med filholderen kan brugeren file skæretanden og samtidig justere dybdebegrænseren i én og samme arbejdsgang. Det forenkler den løbende vedligeholdelse og gør det nemmere at holde kæden korrekt filet og bevare en høj skæreydelse.
– En korrekt filet kæde er vigtig for at bevare en høj skæreydelse. Med 2-i-1-filholderen kan to arbejdsgange udføres samtidig, hvilket gør vedligeholdelsen enklere under arbejdet, siger Johan Ericsson.
Produktfordele:
- Holder sig skarp længere: HEXA-kæderne holder sig skarpe op til 50 procent længere end konventionelle helmejselkæder, hvilket betyder længere intervaller mellem filningerne.
- Høj skæreydelse: Op til 20 procent højere skæreydelse gennem kædens levetid end konventionelle halvmejselkæder.
- Enklere vedligeholdelse: Den nye HEXA 2-i-1-filholder gør det muligt at file skæretanden og justere dybdebegrænseren i samme arbejdsgang.
De nye HEXA-produkter er tilgængelige hos autoriserede STIHL-forhandlere og på stihl.dk i oktober 2026.
Specifikationer
3/8" Picco HEXA | .325" Rapid HEXA | |
Kædedeling: | 3/8" | .325" |
Sporbredde / drivledstykkelse (mm): | 1,1 (PH3) / 1,3 (PH) | 1,3 |
Sværdlængde (cm): | 30–40 (PH3) / 30–35 (PH) | 32–40 |
Anbefalet effektområde (kW): | 1,4–2,0 | 2,1–3,3 |
For mere information og mulighed for at teste produktene, kontakt venligst:
stihl@morepr.se
Relaterede links
Emner
Kategorier
Om STIHL
STIHL tilbyder maskiner og produkter til haver, skove og grønne områder. Via autoriserede forhandlere leveres blandt andet batteridrevne havemaskiner som robotplæneklippere, hækkeklippere og græstrimmere samt højtryksrensere, motorsave, kratryddere og smarte løsninger til såvel private som professionelle brugere. STIHL er en global koncern, hvor kvalitet og sikkerhed er i centrum, og som arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Koncernen har omkring 20.246 medarbejdere og omsatte for 5,48 milliarder euro i 2025. Det nordiske hovedkontor ligger i Sverige, og der er afdelinger i Norge, Danmark og Finland. Læs mere på www.stihl.dk
I 100 år har STIHL været en naturlig del af arbejdet ude i naturen. 100-års jubilæet er en hyldest til alle dem, der hver dag arbejder i vores verden – uanset om det handler om at passe skove rundt om i verden, tage sig af urbane miljøer, pleje haver eller udvikle og producere nye STIHL-produkter. Oplev historierne, projekterne og menneskene bag dem: https://100.stihl.com