Pressemeddelelse -
Strawberrys medarbejdere har stemt et nyt velgørenhedsprojekt igennem
I denne uge lancerer Strawberry sit nye velgørenhedsprojekt i samarbejde med UNICEF. Initiativet, som hedder ”Key to the Future”, er resultatet af en intern undersøgelse, der viser, at medarbejderne i Norden ønsker at bidrage aktivt til at støtte børn og unge på flugt fra krigs- og konfliktområder.
I næsten 20 år har Strawberry været involveret i forskellige samarbejder med UNICEF, både som signaturpartner og nødhjælpspartner. Gennem dette samarbejde har Strawberry ydet nødhjælp i områder ramt af kriser, krig og konflikter. Samarbejdet med UNICEF har engageret medarbejdere og gæster i hele Norden, og med initiativet “Key to the Future” ønsker Strawberry at bygge videre på dette engagement og udvide samarbejdet yderligere.
- UNICEF har længe været en vigtig partner for os og er en oplagt partner til vores nye initiativ, “Key to the Future”. Da vi spurgte vores nordiske medarbejdere, hvilket initiativ de helst ville bidrage til i de kommende år, var der ingen tvivl om, at pengene skulle gå til børn og unge, der er tvunget på flugt fra deres hjem. Hos Strawberry har vi kolleger fra hele verden; nogle er født og opvokset i Norden, mens andre er flygtet fra konfliktområder og har fået muligheden for en frisk start her. Vi vil støtte, hvor vi kan, og vores døre vil stå åbne for mennesker, der har brug for en ny chance, siger Torgeir Silseth, administrerende direktør for Strawberry.
Som en del af lanceringen inviterer Strawberry gæster, partnere og lokalsamfund i hele Norden til at vise deres støtte på hotellerne. Fra den 9. til den 15. marts vil alle hoteller have stationer, hvor besøgende kan hænge hjerter op. For hvert hjerte, der bliver tegnet, donerer Strawberry 10 kroner til UNICEF. De donerede midler skal hjælpe flere børn og unge på flugt fra konflikter med at få adgang til livsvigtig hjælp dér, hvor krisen rammer hårdest.
- Hjerterne symboliserer ikke kun en donation, men også varme, håb og kærlighed. Vi ønsker at bidrage til et mere gavmildt og inkluderende samfund, og i dag er det vigtigere end nogensinde før, fortsætter Silseth.
UNICEF estimerer, at over 200 millioner børn og unge vil have brug for livsvigtig hjælp i 2026, og behovet for hjælp har aldrig været større.
- Børn, der flygter fra krig og konflikter, mister ikke kun deres tryghed – de risikerer også at miste deres fremtid. Gennem “Key to the Future” hjælper Strawberry med at åbne døre til beskyttelse, uddannelse og livsvigtig hjælp. Når erhvervslivet engagerer sig på denne måde, gør det en mærkbar og varig forskel for de børn, der har allermest brug for det. siger Maria Greenberg Bergheim, generalsekretær for UNICEF Norge.
UNICEF støtter ikke virksomheder, brands, produkter eller tjenester.
Emner
Kategorier
Strawberry er portalen til et bredt udvalg af hoteller, møde- og konferencefaciliteter, restauranter og spa, men også til gode fordele og belønninger for vores medlemmer. Med over 240 hoteller i Norden kan vi tilbyde hotelkæder som Comfort Hotel®, Quality Hotel™, Clarion Hotel® og Home Hotel® , samt over 40 fritstående hoteller. Gennem vores app og hjemmeside får du som gæst og medlem adgang til vores univers af oplevelser, med vores løfte om at gøre livet mere sjovt, meningsfuldt og spændende. More to explore at strawberry.dk