Nyhed -

”Det Grønne K” sætter kødfrie dage på menuen

For Stryhns er bæredygtig værdiskabelse en forudsætning for langsigtet vækst, og derfor arbejder vi også kontinuerligt med at forbedre vores påvirkning på mennesker, dyr og miljø i virksomheden og i leverandørkæden.

Som en vigtig del af vores bæredygtighedsstrategi sætter vi blandt andet fokus på plantebaserede produkter, som kan bidrage til forbrugernes reduktion af kødforbruget og dermed gøre noget godt både for sig selv og for klimaet.

- ”Som fødevirksomhed med en lang tradition indenfor produkter med et højt indhold af kød er det vigtigt, at vi tænker nyt og bidrager til innovative og grønnere måltidløsninger, som belaster klimaet mindst muligt,” siger administrerende direktør i Stryhns Kristian Kornerup Jensen.

Fokus på innovation og bæredygtighed er også baggrunden for, at Stryhns i 2021 springer ud i en helt ny K-Salat-kategori og lancerer Det Grønne K, som er en kategori, hvorigennem vi kan hjælpe forbrugerne til at blive mere bæredygtige med et tilbud om reduktion af kødforbruget.

Vegansk velsmag
Kategorien Det Grønne K består af en række produkter, som alle er lavet med 100% plantebaserede ingredienser.

I første omgang lanceres tre forskellige produkter: En lækker bøf, en sprød schnitzel og en krydret pølse, som alle er bygget op på forskellige veganske baser som for eksempel soja, ris og ærter.

Med produkterne fra Det Grønne K får de danske familier det, de har efterspurgt: nemlig smagfulde veganske alternativer og dermed muligheden for kødfrie dage på menuen, hvor selv emballagen står i bæredygtighedens tegn, da den er lavet af 100% genanvendt plast.

Del af en grøn strømning
I tillæg til at være et udslag af Stryhns’ bæredygtighedsstrategi, taler den nye, grønne kategori fra K-Salat også ind i en strømning, hvor forbrugerne vil leve et grønnere liv, og hvor bæredygtighed og den personlige sundhed vægter højt.

Samtidig skal det stadig være nemt – uden at gå på kompromis med smagen – og derfor søger forbrugerne efter reelle smagfulde alternativer til kødet. Og der er ingen tvivl om, at andelen af danskerne, der skærer ned på kødet, fortsat vokser. Hver tiende lever vegansk flere dage om ugen, og salget af plantebaserede produkter er mere end tredoblet over de seneste år. Der er derfor også allerede nu planlagt flere grønne lanceringer i løbet af 2021.

Det Grønne K lanceres i uge 5 i COOP med en kampagne, der fokuserer på smag, og som i høj grad er henvendt til børnefamilierne.

Emner

  • Fødevare, fødevareteknologi

Kategorier

  • k-salat
  • klima og ansvarlighed .

Regions

  • Roskilde

Kontakt

Pressehenvendelser

Pressekontakt +45 60 38 83 77
Media Content Panel
GrønneK_Schnitzel.jpg
Licens:
Ikke-kommerciel brug
Download
Media Content Panel
GrønneK_Burger.jpg
Licens:
Ikke-kommerciel brug
Download
Media Content Panel
Billede2.png
Licens:
Ikke-kommerciel brug
Download

Relateret materiale

Stryhns Gruppen lancerer ny postej uden kød

Den grønne omstilling af danskernes madvaner er hastigt stigende. Faktisk mener hver anden, at det samlede kødforbrug bør reduceres. Det stiller krav til handling fra landets producenter – og nu lancerer Stryhns Gruppen en ny plantebaseret postej som et grønt alternativ til den velkendte hverdagsklassiker.