Nyhed -

Stryhns Gruppen lancerer ny postej uden kød

Den grønne omstilling af danskernes madvaner er hastigt stigende. Faktisk mener hver anden, at det samlede kødforbrug bør reduceres. Det stiller krav til handling fra landets producenter – og nu lancerer Stryhns Gruppen en ny plantebaseret postej som et grønt alternativ til den velkendte hverdagsklassiker.

Der skal være flere plantebaserede alternativer til danskerne. Det er meldingen fra Stryhns Gruppen, som inden 2025 har forpligtet sig til at levere et grønt alternativ til alle kerneprodukter.

Den 1. februar sender selskabet ny plantebaseret postej på markedet som et alternativ til den velkendte grovhakkede, lyder meldingen fra Henriette Kjær Overgaard, marketingchef i Stryhns Gruppen:

”Mange danskere vil gerne skære ned på kødet – også når det gælder pålæg. Men smagen er en faktor, som de færreste går på kompromis med, og det stiller krav til kvaliteten på de grønne alternativer,” siger hun og tilføjer:

”Det seneste år har vi arbejdet intenst med at finde den bæredygtige balance mellem miljøhensyn og velsmag. Resultatet er vores nye Veggiepostej, som er både plantebaseret, cremet og fuld af smag”.

Veggiepostejen fra Stryhns Gruppen er lavet på ærteprotein og linser, og krydret med røget jalapeño, paprika og tomat.

Grønne alternativer må ikke koste på smagen
Med mere end 80 år på markedet er Stryhns Gruppen efterhånden blevet en fast bestanddel af hverdagen for de fleste. Fra at producere postejer har virksomheden udviklet sig til i dag at være blandt markedslederne inden for såvel postejer som dressinger og pålægssalater.

Ambitionen er forsat at udvikle virksomheden, og der ligger en stor opgave i at kombinere det historisk stærke købmandskab og smagsoplevelsen med forbrugernes ønsker og krav til mere bæredygtige løsninger, forklarer Lars Bo Christiansen, marketingdirektør i Stryhns Gruppen:

”Stryhns Gruppen har altid stået for god smag og godt købmandskab. Frem mod 2025 har vi forpligtet os til at udvikle grønne alternativer til alle vores kerneprodukter. Vores nye veggiepostej er det tredje i rækken – og selvom det er en stor opgave, vi har sat os selv på, ser vi frem til at være eksemplet på, at det er muligt tilbyde produkter, der performer. På såvel miljøhensyn som på smagen”, afslutter Lars Bo Christiansen.

Emner

  • Fødevareindustrien

Kategorier

  • stryhns gruppen...
  • klima og ansvarlighed .

Regions

  • Roskilde

Kontakt

Pressehenvendelser

Pressekontakt +45 60 38 83 77
Media Content Panel
Stryhns lancerer ny postej uden kød.jpg
Licens:
Ikke-kommerciel brug
Download

Relateret materiale

Stryhns Gruppen tilslutter sig SBTi og forpligter sig yderligere til ambitiøse klimamål

Den danske fødevarevirksomhed Stryhns Gruppen har et mål om at opnå 100% CO2-neutralitet i hele værdikæden senest i 2050. For at forpligte sig yderligere til dette mål, har Stryhns Gruppen nu tilsluttet sig den globale standard Science Based Targets-initiativet (SBTI), som hjælper virksomheder med at sikre, at deres klimamål lever op til Parisaftalen.
Stryhns Gruppen er en af de første danske

Økologiske alternativer til velkendte produkter

Økologi er et fokusområde for mange forbrugere - også for os i Stryhns, hvor fokus på økologi er en vigtig del af vores bæredygtighedsstrategi. I 2019 lancerede vi Stryhn’s økologisk leverpostej, men ambitionen er, at vi skal kunne tilbyde mange flere økologiske alternativer til vores markedsledende kategorier i dagligvarehandlen, så vi kan bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion og samt

”Det Grønne K” sætter kødfrie dage på menuen

For Stryhns er bæredygtig værdiskabelse en forudsætning for langsigtet vækst, og derfor arbejder vi også kontinuerligt med at forbedre vores påvirkning på mennesker, dyr og miljø i virksomheden og i leverandørkæden.
Som en vigtig del af vores bæredygtighedsstrategi sætter vi blandt andet fokus på plantebaserede produkter, som kan bidrage til forbrugernes reduktion af kødforbruget og dermed gør