Gå til indhold
I første halvår af 2021 står Suzuki for 19,6 pct. af alle biler med mild-hybrid motorteknologi og er dermed det bilmærke med fleste solgte mild-hybrider i Danmark.
I første halvår af 2021 står Suzuki for 19,6 pct. af alle biler med mild-hybrid motorteknologi og er dermed det bilmærke med fleste solgte mild-hybrider i Danmark.

Pressemeddelelse -

Suzuki er størst med mild-hybrid

Suzuki er det mest solgte bilmærke med mild-hybrid motorteknologi på det danske marked. Mild-hybrid teknik er standardudstyr på de fleste Suzuki modeller.

Med en markedsandel på knap tyve procent er Suzuki det mest solgte mærke i første halvår i Danmark med mild-hybrid motorteknologi. Nærmeste konkurrent er Audi, det står for 18,3 procent af alle solgte mild-hybrider på det danske marked, og dernæst følger BMW med 12,7 procent.

Hybridteknologi øger naturligvis omkostningerne til produktion af bilen, men i modsætning til langt dyrere bilmærker har Suzuki valgt at gøre det til standardudstyr på alle personbiler - også de billigste. Begrundelsen er, at meromkostningen tjener sig hjem i form af et lavere benzinforbrug. På trods af meromkostningen kan prisen på den billigste Suzuki Ignis holdes nede på 136.990 kr.

Mild-hybrid motorteknologi dækker over en kombination af en elmotor og en benzinmotor. Når bilen bremses, eller føreren slipper speederen, fungerer elmotoren som en generator, der opsamler overskydende energi og gemmer det i et litiumbatteri. Energien fra batteriet bruger elmotoren bagefter til lydløs genstart af benzinmotoren, for eksempel når bilen har holdt for rødt lys med slukket motor. Med den opsparede energi fra litiumbatteriet kan elmotoren også assistere benzinmotoren under acceleration.

Vitara og S-Cross er udstyret med en 48 volt elmotor på 13 hk og Ignis og Swift har et 12 volt hybridsystem, der ligeledes sørger for lydløs genstart af benzinmotoren. I begge tilfælde hjælper mild-hybridsystemet til at spare brændstof og til at reducere CO2 emissionerne. I praksis betyder det, at en Vitara og S-Cross begge med 129 hk kører 18,5 km/l ved blandet kørsel opgjort efter WLTP-normen. Swift kører 21,3 km/l og Ignis 20,0 km/l efter WLTP-normen.

Suzukis mild-hybrid system findes både til biler med manuelt gear og automatgear.

Emner

Kategorier

Kontakt