Gå til indhold
Suzuki har Europa-premiere på en ny A-segment bil i Geneve

Pressemeddelelse -

Suzuki har Europa-premiere på en ny A-segment bil i Geneve

Celerio er navnet på en helt ny verdensbil fra Suzuki. Den får sin europæiske premiere på årets internationale biludstilling i Geneve, der afholdes fra den 4. til 16. marts.

Suzuki Celerio har i disse dage verdenspremiere på Delhi biludstillingen i Indien, og den europæiske version bliver afsløret på årets Geneve udstilling. Den nye Celerio byder blandt andet på A-klassens laveste CO2-udslip og en overlegen rummelighed i kabine og bagagerum.

Flere detaljer og mere information om den nye Celerio offentliggøres på Geneve biludstillingens første pressedag den 4. marts. Her afholder Suzuki pressemøde kl. 14.45, og udover den nye Celerio udstilles modellerne Alto, Splash, Swift, Swift Sport, SX4 S-Cross, Jimny og Grand Vitara på Suzuki standen i hal 4.

En lille Celerio teaserfilm kan ses her

(* Den 84. internationale biludstilling i Geneve har pressedage den 4.- 5. marts og er åben for publikum fra den 6. til 16. marts)


Emner

Kategorier

Kontakt

John Mogensen

John Mogensen

Pressekontakt Pressechef 56671124/30542673

Velkommen til Suzuki Bilimport Danmark

Suzuki Bilimport Danmark A/S er et privatejet dansk selskab, som står for importen af Suzuki biler til Danmark. Vi holder til lige nord for Køge og beskæftiger godt 50 medarbejdere. Faciliteterne omfatter bl.a. et moderne klargøringsanlæg, et stort reservedelslager, så vi kan levere de fleste reservedele fra dag til dag og vores egen serviceafdeling med teknikere og specialister.
Med hele 78 autoriserede forhandlere har Suzuki et af de største og bedst dækkende forhandlernet, hvilket sikrer kunderne nem adgang til både salg og værkstedsservice. Helt i tråd med vores målsætning om at være tættere på kunderne.
Siden starten med Suzuki i 1996 er det gået rigtigt stærkt, og der er nu solgt mere end 220.000 Suzuki biler her i landet. Desuden er bilparken nu den 8. største i Danmark. Multi-bilen Wagon R, som tog danskerne med storm ved introduktionen i 1998, minibilen Alto og den køreglade Swift har medvirket til successen. Og senest er der fuld gang i SUV modeller som Ignis, S-Cross og Suzuki Vitara.

Suzuki Bilimport Danmark
Unionsvej 16
4600 Køge
Denmark