Skip to content
NL Pure 32
NL Pure 32

Press release -

Banebrydende optisk ydelse – leveret i den mindst mulige pakke SWAROVSKI OPTIK udvider sit NL Pure-sortiment

Pure Nature Love – NL Pure leverer observationsoplevelser med uovertruffen intensitet. 32 mm-udgaven er ideel til entusiastiske fuglekiggere og friluftsentusiaster, der gerne vil føle sig i ét med naturen – uanset hvor de måtte befinde sig. Med NL Pure 32 kan friluftsentusiaster udforske skønheden i omgivelserne når som helst og hvor som helst,” siger Morten Høgh, som er Area Sales Manager i SWAROVSKI OPTIK Danmark, når han skal forklare fordelene ved den seneste tilføjelse til NL Pure-sortimentet. Kikkerten er kendetegnet ved brugen af de allerfineste materialer og kompromisløs kvalitet. Den fås desuden i en iøjnefaldende ny farve. Ud over den traditionelle grønne farve fås det kompakte mesterværk også i Burnt Orange.

ÉT MED NUET

Ligesom med NL Pure 42 demonstrerer et enkelt blik gennem 32 mm-udgaven det tekniske mesterværk, kikkerten repræsenterer. Takket være det enorme, innovative synsfelt (op til 69°) og de næsten umærkelige kanter kan du fordybe dig helt i billedet, så du opnår den mest naturlige form for observation.

ÉT MED DIG

Den utroligt kompakte optik er indkapslet i et unikt ergonomisk hus, der sikrer, at NL Pure 32 ligger perfekt i hånden. Med en oval fordybning mellem tommel- og pegefinger passer kikkertens form til dit naturlige greb. Pandestøtten giver uovertruffen komfort ved længere tids brug og sikrer stabil iagttagelse.

ÉT MED PERFEKTION

Med knivskarpe konturer og en skærm med høj kontrast og optimal farvegengivelse sikrer SWAROVISION-teknologien betagende billeder. Det er nemt at få øje på de mindste detaljer og skelne mellem de mest subtile farvenuancer. Denne absolutte farvegengivelse og høje transmission er mulig takket være en innovativ linsecoating.

ÉT MED NATUREN

I kraft af pålideligheden og den lange levetid, der har kendetegnet produkter fra SWAROVSKI OPTIK i generationer, er deres miljøpåvirkning begrænset. Virksomheden arbejder utrætteligt på at fremme bæredygtighed inden for alle sine driftsområder. Der var særligt fokus på tilbehøret under udviklingen af NL Pure-sortimentet. Bæretasken er fremstillet af 100 % genanvendt polyester (rPET). Et sæbe- og børstesæt til rengøring af huset medfølger som standard. Det indeholder en træbørste og en biologisk nedbrydelig sæbe uden palmeolie, der er fremstillet af kokosolie, olivenolie og sheasmør uden farve- eller duftstoffer. Sæben er fremstillet i Tyrol i Østrig, og penslen kommer fra Tyskland. Produktemballagen er klimaneutral og er fremstillet af bæredygtige og genanvendelige materialer. Hver enkelt pakke bidrager også til at støtte ClimatePartner-projekter. Desuden er størrelsen blevet reduceret for at spare ressourcer og reducere CO2-emissionerne under forsendelse.

vejledende pris på NL 8X32 18.100; -DKK

vejledende pris på NL 10X32 18.400; -DKK

Related links

Topics

Categories

Regions


SWAROVSKI OPTIK

SWAROVSKI OPTIK, med hovedsæde i Absam, Tyrol, er en del af Swarovski-koncernen. Den østrigske virksomhed, der blev stiftet i 1949, specialiserer sig i udvikling og fremstilling af optiske instrumenter med lang rækkevidde, der yder den største præcision på markedssegmentet for førsteklasses produkter. Kikkerterne, teleskoperne, riffelsigterne og de optroniske apparater er krævende brugeres foretrukne valg. Virksomhedens succes er baseret på den innovative styrke, produkternes kvalitet og iboende værdi samt deres funktionelle og æstetiske design. Påskønnelse af naturen er en væsentlig del af virksomhedens filosofi og afspejles smukt i dens miljøvenlige produktion og langsigtede engagement i udvalgte naturbevaringsprojekter. Omsætningen var på 163,5 millioner euro i 2020 (2019: 158,7 millioner euro), og eksportandelen var 91 %. Virksomheden har omkring 1.000 ansatte.

Kontakt:

Morten Høgh

Area Sales Manager

Tel: +45 70202709
morten.hogh@swarovskioptik.com

Martin Kjeldsen

Sales Manager Nordic

Tel: +45 21122005

martin.kjeldsen@swarovskioptik.com


Fredrik Jonson

CEO Nordic

Mobil: +46 (0) 735 10 60 22

fredrik.jonsson@swarovskioptik.com

Contacts

  • K20_NL_Pure_10x32_Green_02_stehend_frontal_CMYK.jpg
    K20_NL_Pure_10x32_Green_02_stehend_frontal_CMYK.jpg
    License:
    All rights reserved
    File format:
    .jpg
    Size:
    7016 x 5396, 13.8 MB
  • K20_NL_Pure_10x32_BurntOrange_05_Stirnstuetze_CMYK.jpg
    K20_NL_Pure_10x32_BurntOrange_05_Stirnstuetze_CMYK.jpg
    License:
    All rights reserved
    File format:
    .jpg
    Size:
    7016 x 5396, 11 MB
  • K20_NL_Pure_10x32_BurntOrange_02_stehend_frontal_CMYK.jpg
    K20_NL_Pure_10x32_BurntOrange_02_stehend_frontal_CMYK.jpg
    License:
    All rights reserved
    File format:
    .jpg
    Size:
    7016 x 5396, 12.1 MB
  • izwlfrnd6iak1yiqumqn.jpg
    izwlfrnd6iak1yiqumqn.jpg
    License:
    All rights reserved
    File format:
    .jpg
    Size:
    216 x 152, 7.42 KB