Press release -
Dristig med farver SWAROVSKI OPTIK udvider sin NL Pure serie
Med den nye NL Pure 42 burnt orange præsenterer SWAROVSKI OPTIK en ekstraordinær version af sin premium kikkert – til dem, der ikke kun ønsker at se det bedste, men også ønsker at opleve naturen med stil og overbevisning. Siden lanceringen har NL Pure stået for fremragende optik, perfekt ergonomi og intense naturoplevelser. Nu fås den i en ny farve, der emmer af selvsikkerhed: burnt orange – inspireret af naturens farverige facetter.
”NL Pure i burnt orange er et udtryk for teknologisk perfektion og æstetisk design. Enhver, der vælger denne kikkert, træffer et bevidst valg: det bedste synsfelt i sin klasse, enestående optisk og mekanisk præcision, perfekt ergonomi – og en farve, der skiller sig ud uden at være anmassende,” udtaler Fredrik Jonsson, nordisk chef for SWAROVSKI OPTIK.
Perfektion i enhver henseende
I kernen af den nye model finder man den gennemprøvede NL Pure 42 – den mest kraftfulde universelle kikkert i SWAROVSKI OPTIK sortimentet. Med sit store synsfelt på op til 159 m, legendarisk SWAROVISION teknologi til knivskarpe billeder helt ud til kanten og ergonomisk buet hus giver den mulighed for timevis af observationer uden træthed. Den perfekte balance i designet sikrer, at kikkerten ligger naturligt i hånden – en afgørende fordel på lange ture eller i krævende observationssituationer.
NL Pure 42 fås med en forstørrelse på 8x42, 10x42 og 12x42, hvilket er ideelt til en bred vifte af anvendelsesområder, fra krævende fugle- og dyrelivsobservation til jagt.
Burnt orange – afspejler naturens kraft
Den nye farvevariant af NL Pure tilbyder mere end blot et æstetisk løft. Burnt orange er en effektfuld nuance, der leder tanken hen på solopgange, flammende røde klipper og et blussende lejrbål – øjeblikke, hvor naturen udfolder hele sin kraftpalet.
For mange jægere har orange længe været en trofast ledsager – synlig uden at virke distraherende - og funktionel i praksis. Med burnt orange tilbyder SWAROVSKI OPTIK nu iagttagere af naturen et farvealternativ, der også signalerer et klart statement: om en bevidst, målrettet tilgang til natur og udstyr.
Et nyt kapitel: Burnt Orange Collection
SWAROVSKI OPTIK lancerer den nye Burnt Orange Collection med NL Pure burnt orange. En nøje udvalgt produktserie, hvor observationsoptik fås i denne karakteristiske farve og giver et ensartet look, der kombinerer funktionalitet og stil. Hvert produkt i denne serie udtrykker brugerens selvtillid.
NL Pure burnt orange kan købes fra den 11. juli 2025 i SWAROVSKI OPTIK’s onlinebutik og hos udvalgte forhandlere.
Marketing Tool Kit NL Pure 42 Burnt Orange og Burnt Orange Collection: SWAROVSKI GROUP DAM SYSTEM - SWAROVSKI MAM | TYROLIT MDB | SWAROVSKI OPTIK MAM
Billedmateriale i høj opløsning: https://mam.swarovski.com/pinaccess/showpin.do?pinCode=tX3SQNI84qfS
Copyright: SWAROVSKI OPTIK
Vejledende udsalgspris fra 21 900 DKK
NL Pure 8x42 Burnt Orange – 21 900 DKK
NL Pure 10x42 Burnt Orange – 22 300 DKK
NL Pure 12x42 Burnt Orange – 22 700 DKK
Verden tilhører dem, der kan se skønheden.
Oplev øjeblikket!
SEE THE UNSEEN.
SWAROVSKIOPTIK.COM
Related links
Topics
Categories
SWAROVSKI OPTIK
SWAROVSKI OPTIK, med hovedsæde i Absam, Tyrol, er en del af Swarovski-koncernen. Den østrigske virksomhed, der blev stiftet i 1949, specialiserer sig i udvikling og fremstilling af optiske instrumenter med lang rækkevidde, der yder den største præcision på markedssegmentet for førsteklasses produkter. Kikkerterne, teleskoperne, riffelsigterne og de optroniske apparater er krævende brugeres foretrukne valg. Virksomhedens succes er baseret på den innovative styrke, produkternes kvalitet og iboende værdi samt deres funktionelle og æstetiske design. Påskønnelse af naturen er en væsentlig del af virksomhedens filosofi og afspejles smukt i dens miljøvenlige produktion og langsigtede engagement i udvalgte naturbevaringsprojekter.
Kontakt:
Morten Høgh
Area Sales Manager
Tel: +45 70202709
morten.hogh@swarovskioptik.com
Fredrik Jonsson
CEO Nordic
Mobil: +46 (0) 735 10 60 22
fredrik.jonsson@swarovskioptik.com