​​Byggearbejdere og borgere udsættes for asbest uden at vide det

Ingen ved, hvor meget asbeststøv, der hvirvles op af jorden, når der graves til nybyggeri i eksisterende by- og industriområder. Danmark er uden lovgivning på området, mens man i Holland rutinemæssigt undersøger og finder asbest i jorden på næsten alle byggegrunde. Ingeniørvirksomheden Grontmij anbefaler, at myndighederne gennemfører en pilotundersøgelse, så der bliver klarhed over omfanget.

Risikoen ved at indånde asbestfibre har været kendt i mere end 30 år, og asbest har været forbudt i byggematerialer siden slutningen af 80’erne. Alligevel udsættes danske byggearbejdere med stor sandsynlighed for frie asbestfibre, når der graves i jorden i forbindelse med nye byggerier på eksisterende grunde i byer og industriområder. Asbestholdigt støv kan også sprede sig fra byggetomter til naboarealerne, når vinden hvirvler støv op i tørre perioder om sommeren og vinteren.

I Danmark er der en lang tradition for at knuse gamle byggematerialer og genbruge granulatet til opfyldning og stabilisering af byggegrunde og veje. På den måde kan asbestholdige materialer blive spredt fra gamle bygninger til de områder og byggegrunde, hvor materialet er blevet genbrugt:

”Asbest har været brugt fra 1920’erne og frem til 1986, og der er bygget rigtig meget i den periode. Og næsten alt det, der i dag rives ned for at bygge nyt, er fra den periode. Asbestholdigt materiale skal sorteres fra i nedrivningsprocessen, men i hvilket omfang det sker, og hvor gode man er til at genkende alt asbestholdigt materiale, varierer meget”, siger Rune Østergaard Haven, markedschef for Contamination Management i Grontmij.

Asbest på næsten alle byggegrunde
I Holland gætter man ikke. Her kræver lovgivningen, at byggegrunde undersøges for asbest i jorden – og Grontmij i Holland konstaterer, at meget asbestholdigt materiale ikke er blevet sorteret fra:

”Vi finder asbest i et eller andet omfang på næsten alle byggepladser – for asbest har været brugt rigtig meget tidligere. Men omfanget af asbestholdige materialer og dermed de koncentrationer der kan påvises i jorden varierer meget, og det er langt fra altid nødvendigt med yderligere indsats. Men så ved man det i det mindste”, siger Jurgen Wernsing, der arbejder med forureningsundersøgelser og jordrensning hos Grontmij i Holland, og fastslår, at asbest i jorden ikke i sig selv er en fare:

”Det bliver først farligt, hvis man roder i jorden uden at tage de nødvendige foranstaltninger. Så det er altså en risiko, man kan håndtere.”

Grontmij i Holland, Danmark og Belgien har sammenlignet reglerne for asbest på byggegrunde, og som det eneste af landene har Danmark ingen krav om at undersøge byggegrunde for asbest.

Anbefaler pilotundersøgelse
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort en rapport om asbest i jord, men egentlige lovkrav om at undersøge for asbest findes ikke. Rapporten har været længe ventet, men den giver ingen svar til virksomheder og myndigheder om, hvordan de skal forholde sig til asbest i jord.

Grontmij anbefaler, at der gennemføres en pilotundersøgelse for asbest i jord og hvad der findes i luften omkring en række byggepladser, så der bliver klarhed over omfanget.

”En testpulje bør som minimum omfatte ti lokaliteter med forskellige beliggenhed i forhold til vindpåvirkning og placering i forskellige slags byområder. Det vil give meget bedre klarhed over omfanget og vil kunne støtte de danske kommune og arbejdstilsynet i at kunne stille saglige krav til, hvad der skal gøres for at sikre byggearbejdere og borgere mod en påvirkning af asbest”, siger Rune Østergaard Haven.

”Arbejdstilsynet og nedrivningsfirmaerne har stort fokus på asbest ved nedrivning – så det virker lidt pudsigt, at man ikke tidligere har interesseret sig for asbest, når der skal graves i gamle byggegrunde. Mit bud er, at Danmark ligner Holland i vores anvendelse af asbest og genanvendelse ved nedrivning. Og vi har lignende regler for undersøgelse af miljøforhold med fx olie, tjære og tungmetaller – men asbest undersøger vi ikke for, som man gør i Holland”, konstaterer Rune Østergaard Haven.

Asbest-undersøgelser er rutine
I Holland er asbest en del af de forundersøgelser, der skal foretages, inden et nyt byggeprojekt går i gang og undersøgelserne foretages efter en standardiseret metode. Man laver prøvegravninger eller søgerender for at kunne udtage repræsentative jordprøver af fyldjord og genbrugsmaterialer i jorden. Hvis der viser sig tegn på asbestholdige materialer, sendes nogle af prøverne til laboratorieundersøgelser for bestemmelse af indholdet af asbestfibre. Og ulemperne er ganske små, mener Jurgen Wernsing:

”I Holland anser man undersøgelserne som en nødvendighed, og nu er det bare business as usual. De ekstra omkostninger er primært mandetimer til at udtage prøverne – laboratorietestene er relativt billige. Og det kan slet ikke sammenlignes med de omkostninger, det vil medføre, hvis byggeprojektet forsinkes undervejs på grund af uforudsete fund af asbest. Det er meget bedre at være på forkant – forsinkelser er altid uønskede”, siger Jurgen Wernsing.

Jurgen Wernsing fortæller at på baggrund af laboratorieresultaterne for asbest i jord – og det arbejde, der skal foretages på byggegrunden – besluttes det, hvilke foranstaltninger der evt. skal tages i det videre arbejde.

Lignende metoder men forskellig sikkerhed
Han har svært ved at tro, at Danmark skulle adskille sig væsentlig fra Holland, når byggetraditionerne ligner hinanden meget – også ved nedrivning, hvor meget materiale knuses til granulat og genbruges:

”Det har vist sig meget brugbart fx som grundlag for nye veje på landet – men meget af dette granulat indeholder asbest. Så mange af disse veje har asbest i fundamentet – og måske vil det vise sig at være ligesådan i Danmark”, forudser Jurgen Wernsing.

Asbesten kommer fra fliseklæber, isoleringsmateriale og mange andre ting, der ikke åbenlyst indeholder asbest, og derfor ikke altid sorteres fra, når bygningerne rives ned. Asbest er mikroskopiske mineralske fibre, som kan sætte sig i lungevævet og ødelægge det, hvis de indåndes. Og asbest nedbrydes ikke i naturen – så er der gravet asbest ned, så er det der endnu.

Det undrer derfor både i Danmark og Holland, at der ikke findes krav om at undersøge jorden for asbest, inden man går i gang med at grave – og potentielt kan hvirvle asbestfibre ud i luften.

Mest nybyggeri på genbrugsgrunde
”Bygger man på en bar mark, er der ikke stor risiko for at finde asbest, men det er jo ikke der, byerne primært udvides i dag. Det er typisk ved omdannelse af gamle industriområder til nye boligområder – som på Islands Brygge og i Nordhavn.Asbest er del af en fortid, vi ikke kan lave om på. Man støder jo på fortidens synder – og det kan man ikke gøre så meget ved andet end at håndtere det på en fornuftig måde”, fastslår Rune Østergaard Haven.

”Folk har en tendens til enten at opfatte asbest som meget farligt og undgå al kontakt med det – eller også har de den her onkel, der røg som en skorsten og spiste asbest til morgenmad og alligevel blev 99 år. Faktum er, at uprofessionel håndtering af visse materialer kan frigive luftbårne asbestfibre, som potentielt kan føre til dødbringende sygdomme. I Holland har man lovgivet med krav om risikovurdering i forhold til fastlagte kriterier i luft og jord, så der ikke ukontrolleret frigives luftbårne asbestfibre – så ingen udsættes for asbest utilsigtet og alle er trygge. Men hvis I ikke lovgiver om det, hvordan vil I så sikre, at jeres borgere og arbejdere kan være trygge?”, spørger Jurgen Wernsing.