Pressemeddelelse -

Grontmij styrker vandforretningen i asiatiske megabyer

Danske ingeniører er i allerhøjeste grad med til at udvikle vandforsyningerne i millionstore megabyer i Asien i disse år. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har netop vundet et stort afløbs-og spildevandsprojekt i Ho Chi Minh City i Vietnam. Det er det femte store vandprojekt i rækken af asiens megabyer, hvor Grontmij allerede opererer i Dhaka, Chittagong og Yangoon og har afgivet tilbud på projekter i New Delhi og Colombo. En forretning som Grontmij har udvidet med 30 procent indenfor det seneste år.

Den rådgivende Ingeniørvirksomhed Grontmij med cirka 1150 ansatte i Danmark har formået at bide sig fast i flere og flere megabyer i Asien. Senest har Grontmij i samarbejde med to japanske og et vietnamesisk firma, vundet et stort afløbs- og spildevands-projekt (”The Second HCMC Water Environment Improvement Project”) i Ho Chi Minh City i Vietnam.

Projektet, som skal udføres i den centrale del af Ho Chi Minh City (det tidligere Saigon), går ud på at forbedre afløbsforholdene for at forebygge oversvømmelser i den centrale del af byen samt forbedre spildevandsopsamling og –behandling for at forbedre de sanitære og miljømæssige forhold i byen. Projektet dækker et tæt bebygget område på godt 3.000 ha (godt 30 km2) med et indbyggerantal på ca. 1 mio.

”Projektet ligger i naturlig forlængelse af vores igangværende store vandforsyningsprojekter i Dhaka og Chittagong i Bangladesh, og vi er netop blevet tildelt en tilsvarende stor vandforsyningsopgave i Yangoon i Myanmar. Alt i alt rådgiverkontrakter til Grontmij i forbindelse med vandforsyningsprojekter i megabyer i Asien på over 110 mio.dkr. Vores styrkelse af tilstedeværelse i Asien viser, at vi kan noget med vand og megabyer. Vi har et godt ry og gode evalueringer fra de firmaer, som vi arbejder med. Hvis du vil noget med vand, så er det Grontmij, som du skal arbejde med” understreger Jens Thøgersen, Grontmijs gruppeleder i Water International.

Grontmijs indtog i de asiatiske megabyer er ikke overraskende: ”Det er fuldstændig på linje med den strategi, som vi har lagt for asiatiske megabyer. Derfor har vi også vækstet med 30 procent på dette område indenfor det seneste år,” siger Mads Møller, direktør for Water & Energy i Grontmij.

I sidste uge kom der en OECD-rapport, som viser, at det kan blive astronomisk dyrt, hvis ikke verdenssamfundet ruster sig til oversvømmelser og sikrer drikkevand til flere. Miljøminister Kirsten Brosbøl vil have vand højt på FN’s dagsorden og har sendt en fælles opfordring afsted fra Korea sammen med en række lande:

”OECD rapporten bekræfter det World Economic Forum tidligere på året highligtede ved at sætte fokus på vand, som verdens største udfordring. Vi er helt enige i Grontmij. Udfordringen kan ikke undervurderes. Befolkningsvækst, klimaforandringer og urbanisering skaber et enormt pres på verdens vandressourcer. Det ser vi dagligt på vores projekter særligt i Asien, hvor vi nu har storskala projekter i Dhaka, Yangoon, Ho Chi Minh City og Djakarta. I Djakarta beskytter vi byen for havstigning, i Dhaka sikrer vi drikkevand til byens 16 millioner indbyggere. Så vi har helt sikkert i Danmark en række kompetencer vi kan stille til rådighed. Men udfordringen er ikke kun, at adgang til vand er og bliver mere skæv, udfordringen er i høj grad at der på verdensplan ikke er de rette politiske mekanismer til at søge løsninger, som vi trods alt har på energiområdet," siger Mads Møller.

Der er ingen tvivl om, at vand er højt på dagsordenen, og det er spændende at arbejde med vandprojekter i verdens megabyer i disse år, og det er en af grundene til, at Grontmij også lader deres unge praktikanter arbejde med på projekterne. P.t. er syv praktikanter med til at sætte deres aftryk på vandforsyningerne i de asiatiske millionbyer og har bl.a. arbejdet direkte med konkrete projekter i Bangladesh.

Billedtekst: Maria Haider bor i slumkvarteret Korail i Dhaka og nyder godt af det rene vand. Foto: Linda Nordahl Jakobsen

For yderligere information kontakt venligst:

Mads Møller, direktør for Water & Energy på telefon: 27236743

Jens Thøgersen, gruppeleder i Water International på telefon: 27236004

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • vandforsyning
  • asien
  • dhaka
  • bangladesh
  • grontmij
  • djakarta
  • megabyer
  • oecd
  • water international
  • rådgivende ingeniører

Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke  ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand.  ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne  med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer,  når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i  1915 og er registreret på NYSE Euronext

Kontakt