Pressemeddelelse -
Esbjerg Kommune indgår klimapartnerskab med SE
Esbjerg Kommune vil reducere kommunens CO-udledning med 30 % indenfor 10 år. For at nå denne målsætning indgår Esbjerg Kommune nu en klimapartnerskabsaftale med SE. Med sin store ekspertise og erfaring indenfor energi- og klimaområdet vil SE være en værdifuld samarbejdspartner. Første skridt i den strategiske aftale vil være, at parterne i fællesskab får belyst og prioriteret hvilke områder der nu skal sættes ind overfor.
Mindst 3 ton mindre CO2-udledning pr. indbygger om 10 år
I dag sender Esbjerg Kommune, der går under navnen Energimetropolen, årligt 1,16 mio. tons CO2 ud i atmosfæren. Det vil sige 10,4 tons pr. indbygger. I december vedtog byrådet en Klima - og bæredygtighedsstrategi, der skal få kommunen til at reducere udledningen af CO2 med 30 % inden 2020. Det svarer årligt til mindst 3 ton mindre CO2-udledning pr. indbygger.
Som energimetropol har kommunen allerede arbejdet med reduktion af CO2-udledningen og dermed omkostningerne til energi til fordel for kommunens borgere og virksomheder, men der er fortsat et stort potentiale. Det gælder både ved kommunens mange virksomheder, i de tusindvis af private hjem og ikke mindst i kommunens talrige institutioner og andre bygninger:
- Vi bliver nødt til at se på vores klimabelastning i et bredt perspektiv, for at nå vores målsætning om at reducere kommunens CO2-udledning med 30 % på 10 år, udtaler Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg.
John Snedker, formand for Plan- og Miljøudvalget udtaler:
- Klimapartnerskabet med SE passer derfor perfekt ind i dette arbejde, så vi kan få vores bæredygtighedsstrategi gjort til virkelighed. De har bevist, at de med største professionalisme kan optimere energiforbrug og reducere klimabelastninger for både store virksomheder og kommuner, og jeg er sikker på, at vi sammen med SE kan skabe markante resultater til gavn for kommunens indbyggere og virksomheder i Esbjerg Kommune.
SE ser gode muligheder for markante CO2-reduktioner
Det er ikke første gang at SE går forrest for at skabe markante resultater med kommunale klimapartnerskaber. Bedst kendt er ProjectZero-partnerskabet i Sønderborg Kommune og erfaringer herfra skal bruges til at skabe markante resultater i Energimetropolen:
- Vi ser meget frem til at påbegynde klimapartnerskabet med Esbjerg Kommune. Vi er overbeviste om, at vi sammen kan skabe resultater der vil give genlyd udenfor kommunegrænsen, udtaler Niels Duedahl, adm. direktør i SE, og tilføjer:
- For at nå målsætningen vil vi gå på tre ben. Vi skal sikre energieffektivisering, via bl.a. bedre isolering, klimastyring og et mere effektivt produktionsapparat. Vi skal skabe incitamenter for bedre klima-adfærd, ved bl.a. at gøre forbrugerne mere bevidste om den energi de bruger, så de kan tilpasse deres adfærd og dermed udnytte energien mere intelligent. Endelig skal nye teknologiske løsninger, med særligt grøn energi og digitalisering, skabe betydelige reduktioner.
Esbjerg Kommune og SE vil nu afholde en række workshops, hvor parterne i fællesskab skal belyse og prioritere hvilke områder der i de kommende år skal sættes ind overfor.
Målet er på sigt CO2-neutralitet På kort sigt drejer det sig om at reducere CO2-udledningen med 30 % inden udgangen af 2020. Samtidig vil Esbjerg Kommune på lang sigt have blikket stift rettet mod at blive CO2 neutral så hurtigt, som det er realistisk muligt:
- Det er vores vision, at Esbjerg Kommune kun udleder ubetydelige mængder af CO2,
når vi er kommet frem til årene omkring 2050, siger Johnny Søtrup.
For yderligere information kontakt:
Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg Kommune, mobil 2724 1200, johs@esbjergkommune.dk
Niels Duedahl, adm. direktør, SE, mobil 2922 8508, niels@se.dk
John Snedker, formand for Plan & Miljøudvalget, Esbjerg Kommune, mobil 7215 9702, josn@esbjergkommune.dk
Bodil Ankjær Nielsen, klimachef, Esbjerg Kommune, mobil 2724 2255, bor@esbjergkommune.dk
Emner
- Virksomhed, generelt
SE er et af landets største el-selskaber og udbydere af lynhurtigt fibernet. Vi er et moderne og åbent selskab - med kort vej til dig som kunde. Vi er et andelsselskab, så alle der bor i vores forsyningsområde, og har en el-måler fra os, er andelshavere – og dermed medejere af SE. At hovedparten af vores kunder er vores medejere, er et omdrejningspunkt for hele vores tankegang. I stedet for blot at tænke på overskud og profit, kan vi koncentrere os om at skabe en sund forretning til gavn for vores medejere og hele regionen.