Pressemeddelelse -

SE Blue Equity investerer i Kohsel

SE Blue Equity erhverver aktiemajoriteten i Kohsel. De hidtidige ejere, Birgit og Morten Kohsel, fortsætter som væsentlige aktionærer. Kohsel, med hovedsæde i Hørning ved Aarhus, designer, producerer og sælger kvalitetstransformere.

Kohsels transformere anvendes i en lang række industrielle produkter, herunder solcelleanlæg, vindmøller, køleanlæg og pumpeenheder. Kohsel har gennem en årrække opbygget en stærk markedsposition indenfor kundespecifikke transformere.

International virksomhed med stærk kundebase 

Familievirksomheden Kohsel blev stiftet i 1969 og har siden 1992 været ejet og ledet af Birgit og Morten Kohsel. Kohsel har i den periode udviklet sig til en international virksomhed med en stærk kundebase.International virksomhed med stærk kundebase

Kohsel har alle årene haft særlig fokus på at forstå samt opfylde kundernes behov. Dette vil også være et særligt fokusområde fremadrettet.

”Det har været utrolig spændende at udvikle familievirksomheden fra vores overtagelse i 1992 til den stærke position Kohsel har i dag, særligt vores medarbejdere er årsagen til Kohsels succes. Vi har igennem længere tid overvejet at invitere en partner med i ejerkredsen for i endnu højere grad at udløse Kohsels betydelige potentiale. Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke har solgt Kohsel, men tværtimod, gennem aftalen med SE Blue Equity, inddraget en partner og dermed skabt fundamentet for langsigtet bæredygtighed” udtaler Birgit og Morten Kohsel.

Kohsel er en kernesund virksomhed med et godt fundament til videre vækst

Hos SE Blue Equity glæder man sig til det kommende partnerskab med medaktionærer og medarbejdere.Kohsel er en kernesund virksomhed med et godt fundament til videre vækst

Det er SE Blue Equity’s målsætning at skabe en platform for værditilvækst i gode og sunde, mindre, danske virksomheder, dels gennem et aktivt ejerskab, dels gennem direkte interaktion mellem SE Blue Equity’s investorer og virksomhederne:

”Kohsels dygtige ledelse og kompetente medarbejdere har, med fokus på kundernes behov og effektive forretningsprocesser, opbygget en kernesund virksomhed med et godt fundament til videre vækst. Kohsel er eksponent for det bedste i dansk erhvervsliv: Knowhow, innovation og en stærk virksomhedskultur. Kundskaber, som Danmark skal leve af fremadrettet. Vi ser frem til at hjælpe med videreudviklingen af Kohsel på et sundt industrielt grundlag”, udtaler Thomas Bonde, partner i SE Blue Equity.

For yderligere information kontakt venligst:

Kohsel, adm. direktør Morten Kohsel - tlf. 40 92 14 27

SE Blue Equity, partner Thomas Bonde - tlf. 22 28 37 19

Om Kohsel

Kohsel er en international industrivirksomhed med mange års erfaring indenfor design, produktion og rettidig levering af kvalitetstransformere og. Kohsel er ordreproducerende med særlig fokus på kundespecifikke transformerløsninger til mellemstore og store industrivirksomheder. Kohsels kunder er aktive indenfor en bred vifte af globale brancher.

Kohsel er den største danskejede transformerproducent. Virksomheden beskæftiger i dag mere end 300 medarbejdere og har egne fabrikker i Thailand og Letland.

Læs mere på www.kohsel.dk

Om SE Blue Equity:

SE Blue Equity investerer i mindre og mellemstore virksomheder, der profiterer af omstillingen mod mere energi- og miljøeffektive løsninger. SE Blue Equity bidrager med kapital, kompetencer og netværk til i tæt fællesskab med ledelsen at udvikle og realisere værdiskabelse.SE Blue EquityOm

SE Blue Equity har, udover Kohsel, investeret i EMT Nordic A/S, Roll-o-Matic A/S, Eltronic A/S, Fairwind A/S og Primodan A/S

SE Blue Equitys ankerinvestorer er PFA Pension, SE, Lind Invest, Danfoss og management teamet.

Læs mere på www.seblueequity.dk


Emner

  • Virksomhed, generelt

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.200 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

 

 

 

 

 


Kontakt

  • Jan Lyng Lauridsen

    Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876
  • Mette Husted

    Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418

Relateret materiale

  • SE Blue Equity investerer i Dynatest

    SE Blue Equity erhverver aktiemajoriteten i Dynatest International A/S gennem en rettet kapitalforhøjelse. Dynatest er en globalt førende, dansk virksomhed, der sælger egenudviklede måleudstyr og konsulentydelser til analyser af især vej- og lufthavnsbelægninger.