Pressemeddelelse -

​​SE CLOUD FACTORY UDPEGET TIL SKI-LEVERANDØR PÅ ALLE 5 DELAFTALER

SE Cloud Factory og virksomhedens partnere får nu meget nemmere ved at få del i det hurtigt voksende offentlige marked for cloud-tjenester. Det er resultatet af, at SE Cloud Factory netop er blevet en del af den nye SKI 02.19 rammeaftale, som omhandler cloud-løsninger. For SE Cloud Factorys partnere er fordelene ved den nye aftale store: De kan undgå de lange offentlige udbudsprocesser og i stedet sælge direkte til bl.a. staten, kommunerne, regioner, undervisningssektoren og forsyningsselskaber.

Det er kun godt et halvt år siden, at energi- og telekoncernen SE med SE Cloud Factory lancerede et nyt it-koncept: Lagring og drift af softwareløsninger i skyen, solgt og serviceret via lokale it-forhandlere. Alligevel kan SE Cloud Factory allerede nu kalde sig SKI-leverandør indenfor alle 5 delaftaler. Dermed får SE Cloud Factorys partnere – de lokale it-leverandører – meget nemmere ved at få del i det hurtigt voksende offentlige marked for cloud-tjenester. Med SKI-aftalen undgår SE Cloud Factory og leverandørerne nemlig de ofte lange udbudsprocesser og kan i stedet sælge direkte til blandt andre de danske kommuner.

”Det er noget at et skulderklap for os, at vi her under et år efter starten bliver SKI-leverandør – og vel at mærke indenfor alle 5 delaftaler. Det åbner helt nye muligheder for os og særligt vores partnere, it-leverandørerne. For små og mellemstore virksomheder kan det være lidt af en barriere at deltage i udbud. Derfor er vi virkelig glade for, at vores partnere nu kan undgå den proces, så vores cloud-løsninger kan nå endnu længere ud,” siger Jacob V. Schmidt, udviklingsdirektør i SE Cloud Factory og ansvarlig for SKI-aftalen.

SE CLOUD FACTORYS PARTNERE FÅR BEDRE ADGANG TIL ET CLOUD-MARKED I STÆRK VÆKST

Selv om markedet for software-tjenester i skyen fortsat er relativt nyt i Danmark, er det et marked med et enormt potentiale. Private og offentlige virksomheder synes tilsyneladende godt om den leasing-agtige tilgang, som cloud-tjenester indebærer: Ingen investeringer i hardware og serverparker, men i stedet en opdateret softwarepakke og fuld økonomisk forudsigelighed.

Interessen for cloud-tjenester er særligt stor hos det offentlige Danmark. Mens den foregående SKI-aftale om ASP- / cloud-tjenester endte med en samlet omsætning på 1 mia. kroner, forventes det, at den nye aftale vil have et potentiale på op imod 2 mia. kr. i den kommende aftaleperiode.

”Forretningsmæssigt er det enormt attraktivt for SE Cloud Factory og vores partnere, at vi nu kan komme tættere på de offentlige kunder – særligt kommunerne. Vi er overbeviste om, at mange kommuner vil synes godt om vores løsning, der er nem, fleksibel og uden startomkostninger,” siger Jacob V. Schmidt.

Hos C2IT, der er en af SE Cloud Factorys partnere, er der også begejstring for SKI-aftalen:

”Vi kan sagtens forstå det offentliges store interesse for cloud-løsninger, fordi det bare er nemmere og mere forudsigeligt for alle parter. Vi glæder os meget over den nye SKI-aftale, fordi den med ét skaber større adgang for vores cloud baserede services til offentlige kunder og med SE Cloud Factory i ryggen, er vi overbeviste om, at den adgang nok skal blive konverteret til mere salg,” siger Carsten Sixhøi, der er CEO C2IT.

SKI-aftalen varer foreløbigt i to år, men kan blive forlænget i yderligere to år herefter. Den overordnede rammeaftale rummer 5 delaftaler og i alt er 34 virksomheder leverandører på 02.19 SKI-aftalen.

KONTAKT

For yderligere oplysninger kontakt

  • Udviklingsdirektør i SE Cloud Factory Jacob V. Schmidt på mobil 4034 9007
  • Adm. direktør i C2IT Carsten Sixhøi på mobil 2555 5999
  • Kommunikationschef i SE Jan Lyng Lauridsen på mobil 2953 5876

SKI 02.19

FAKTA OM SE CLOUD FACTORY

  • SE Cloud Factory blev tilgængeligt på markedet fra 1. april 2014 og dækker hele Danmark.
  • Som datterselskab i SE, under Stofa Erhverv, leverer SE Cloud Factory cloud-løsninger i et unikt, partnerbaseret set-up: Eksisterende it-leverandører lejer basis cloud-services hos SE Cloud Factory og forædler disse til deres kunders behov.
  • Det giver den lokale it-leverandør mulighed for at sælge løsninger ind – baseret på en ny Microsoft Cloud platform, hvor automatiske processer og hurtig udrulning er nøglen til mere forretning. For virksomhederne giver det mulighed for at bestille en cloud-løsning gennem en ordning, der minder om leasing: Ingen binding af ressourcer i omkostningstungt hardware samt fuld økonomisk forudsigelighed
  • Slutkunderne får en fleksibel, men fuldt forudsigelig lejeaftale lagrer og drifter data og programmer på SE’s stærke cloud-server, som er centralt placeret i Kolding
  • Der er 4 grundpakker i løsningen, som tilpasses den enkelte kundes behov af den lokale it-leverandør:
    • Virtuelle servere: Bestilling af virtuelle servere ud fra 16 prædefinerede hardware-profiler
    • Hosted Exchange: Fuld mailfunktionalitet i en basic- og standardpakke (mixes til kundernes behov)
    • Hosted Lync: Mulighed for at erstatte fysiske møder med telefon- eller online-møder (to basisløsninger, som mixes til kundernes behov)
    • Hosted Share Point: Mulighed for at arkivere og finde data og dokumenter på ét centralt sted
  • Se www.secloudfactory.dk for yderligere oplysninger.

Emner

  • Virksomhed, generelt

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.200 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

  • Jan Lyng Lauridsen

    Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876
  • Mette Husted

    Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418