Gå til indhold
De nye trendy solskærme hitter hos mange modebevidste danskere. Solskærmen fra Ai Shield er Profil Optiks svar på den populære trend.
De nye trendy solskærme hitter hos mange modebevidste danskere. Solskærmen fra Ai Shield er Profil Optiks svar på den populære trend.

Nyhed -

Solskærmen hitter hos modebevidste danskere

Det kan godt være, at vi nu har smidt mundbindene, men de nye trendy solskærme hitter alligevel hos modebevidste danskere. Kombinationen af et såkaldt ”must have item”, som fashionistaer bare må eje, og en praktisk løsning med fokus på ekstra meget beskyttelse af øjne og ansigt, er en af sommerens store sællerter. Også hos Profil Optik er interessen for den moderigtige solskærm stor.

Modeverdenen har altid haft en evne til at omdanne store verdensbegivenheder til coolness på catwalken, og pandemien er ingen undtagelse. Nogle af de forskellige former for sikkerhed og beskyttelse, vi har benyttet os af, har i år fundet vej ind i modebilledet. Derfor har begrebet sikkerhed naturligvis også sneget sig ind i årets solbrillekollektioner, og ifølge Profil Optiks chefdesigner Wai Chan, kommer vi til at se mere til de trendy solskærme.

”Solskærmen har flere anvendelsesmuligheder. De kan enten bruges som et "Must have item” til enhver fashionista, eller som en praktisk "In time” løsning til dem, som ønsker at beskytte øjnene og ansigtet ekstra meget. Man spår, at vi kommer til at bruge lignende solskærme, når vi skal ud at flyve i fremtiden,” udtaler Wai Chan.

Det er selvfølgelig ikke alle danskere, der har taget de cool solskærme til sig, men ude i Profil Optiks 120 butikker landet over er man alligevel overraskede over interessen for at tilbringe sommeren bag den futuristisk udseende solskærm.

Vi er rigtigt glade for, at vores budskaber om, at det er vigtigt at beskytte sig mod solens farlige UV-stråler når ud til flere og flere danskere,” udtaler Profil Optiks chefoptiker Gitte Sørensen og fortsætter: ”Mange er nemlig ikke opmærksomme på, hvor farlige solens stråler er for øjet. For meget ubeskyttet eksponering for solens stråler kan skade øjenlågene, hornhinden og linsen i øjet. Derfor er vi som optikerkæde, der tager danskernes øjensundhed alvorligt, jo meget tilfredse hver gang, vi sælger et par solbriller. Og vi synes selvfølgelig, at det er rigtig fint, at man med solskærmen både kan lave et fashion statement og samtidig beskytte sig optimalt mod solens stråler.”

Solskærmen Ai Shield er en limited edition fra Profil Optiks eget brand Ai Eyewear. Den fås lige nu i Profil Optiks butikker over hele landet samt online til en pris på 630,- kr. 

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Relateret materiale

  • Solbriller er meget mere end en smart accessory. Brug af solbriller handler allermest om at beskytte øjnene mod solens skadelige stråler. Det er særlig vigtigt at beskytte børns øjne, da de er mere modtagelige overfor solens skadelige stråler.

    Solbriller er meget mere end en smart accessory

    Der er vist generel enighed om, at et par smarte solbriller fuldender det perfekte sommerlook. Men solbriller er meget mere end en smart accessory, brug af solbriller handler nemlig allermest om at beskytte øjnene mod solens skadelige stråler. Men det er langt fra alle, der er opmærksom på at beskytte deres øjne, og det kan få konsekvenser for øjensundheden. Men der er gode råd at hente.