Gå til indhold
Solbriller er meget mere end en smart accessory. Brug af solbriller handler allermest om at beskytte øjnene mod solens skadelige stråler. Det er særlig vigtigt at beskytte børns øjne, da de er mere modtagelige overfor solens skadelige stråler.
Solbriller er meget mere end en smart accessory. Brug af solbriller handler allermest om at beskytte øjnene mod solens skadelige stråler. Det er særlig vigtigt at beskytte børns øjne, da de er mere modtagelige overfor solens skadelige stråler.

Pressemeddelelse -

Solbriller er meget mere end en smart accessory

Sommeren er højsæson for danskernes brug af solbriller. Hvert forår vælter det ud med nye smarte designermodeller i alskens farver, former og materialer, alt efter hvad moden dikterer. Der er vist generel enighed om, at et par smarte solbriller fuldender det perfekte sommerlook. Men solbriller er meget mere end en smart accessory, brug af solbriller handler nemlig allermest om at beskytte øjnene mod solens skadelige stråler. Men det er langt fra alle, der er opmærksom på at beskytte deres øjne.

Hos en af Danmarks førende optikerkæder, Profil Optik, bekymrer man sig om danskernes øjensundhed, og særligt her i sommertiden rådgiver og vejleder personalet i kædens 118 butikker rundt om i hele landet kunderne i, hvordan de bedst beskytter deres øjne mod solens skadelige UV-stråler.

Ifølge kædens optisk ansvarlig Gitte Sørensen er der primært tre grunde til at bruge solbriller. For det første for ikke at blive blændet og for bedre at kunne se, for det andet for at beskytte øjnene og øjenområdet mod solens skadelige stråler for på længere sigt at modvirke øjenskader, og for det tredje for at opnå et perfekt look. Langt de fleste betragter solbriller som en moderigtig accessory, som gør, at solens stråler ikke blænder. Mange ved ikke, eller glemmer, den vigtigste funktion, nemlig at beskytte øjnene mod solens skadelige stråler.

Når vi er ude i solen, trækker pupillerne sig sammen, så vi ikke bliver blændet og intet kan se. Solstrålerne er anstrengende og irriterende for vores øjne og vores optiske syn, men det er ikke det eneste problem. En del af solstrålerne, det såkaldte ultraviolette UV-lys er skadeligt og udgør på længere sigt en risiko for både syn og øjensundhed”, udtaler Profil Optiks optisk ansvarlig, Gitte Sørensen og fortsætter:

Ved høj eksponering for sollys i længere tid øges risikoen for skader i og omkring øjnene, hvis man ikke sørger for at beskytte sine øjne med solbriller, der filtrerer solens skadelige UV-stråler fra og dermed beskytter øjets horn- og bindehinde samt området omkring øjnene.”

Gitte Sørensen understreger vigtigheden af at beskytte sine øjne mod solen, så man over tid ikke udvikler øjensygdommen grå stær, som er skader på linsen, der giver nedsat syn. Grå stær forekommer ofte med alderen, men ifølge WHO kan ca. hvert femte tilfælde af grå stær føres tilbage til UV-stråling.

Glassenes materiale er afgørende

Farven på solbrilleglassene har betydning for, hvor meget man kniber øjnene sammen. Så har man meget følsomme eller sensitive øjne overfor sollys, skal man vælge et mørkere glas. Men det er vigtigt at vide, at farven ikke har betydning for beskyttelsen. Det har til gengæld valget af glasmateriale, da det er glasset, der bortfiltrerer UV-strålerne og også har betydning for, hvor godt vi kan se ude i solen. Flere almindelige briller med klart glas har allerede i dag fuld UV-beskyttelse.

Det er desværre en udbredt antagelse, at jo mørkere solbrilleglasset er, jo højere beskyttelse. Mange er ikke klar over, at deres øjne faktisk er meget bedre beskyttet mod solens skadelige stråler med helt almindelige brilleglas end de, der bruger ikke CE-godkendte solbriller. Som ansvarlig optikerkæde rådgiver vi altid kunderne til som minimum at vælge solbriller med CE-mærket, der beskytter 100% mod solens UVA og UVB-stråler”, udtaler Gitte Sørensen.

Børn og solbriller:

Hos Profil Optik gør man især meget ud af at rådgive om beskyttelse af børns øjne mod solen. Børns pupiller er større end voksnes, og øjnene er mere klare, så solens skadelige UV-stråler rammer mere kraftigt.

”Det er vigtigt at være særlig opmærksom på at beskytte børns øjne, og navnlig om sommeren, når de opholder sig meget ved vandet. Vand genspejler solens stråler, og øjnene eksponeres dermed i endnu højere grad for de farlige UV-stråler”, lyder det fra optisk ansvarlig Gitte Sørensen.

Sportsbriller:

Sportsbriller beskytter både mod de skadelige UV-stråler og sørger for, at man ikke blændes og misser med øjnene mod solen, som generer synet. Men sportsbriller beskytter også mod slag fra grene, sten, sand og grus. Mange modeller har gummi på stængerne, så når det bliver varmt, sidder brillestængerne bedre fast på huden. Stel og glas når helt ud i siden på ansigtet og beskytter derfor bedre end almindelige briller.

Glassenes farve er ofte udviklet til den enkelte sportsgren, hvor fx gul/orange er kontrastskabende, så man bedre kan se asfalten, når man løber. Sportsbriller til brug i sneen har ofte lilla glas, så man ikke blændes af sollys og sneen. Man kan sagtens få styrke i glassene, og som noget helt nyt er det muligt at få sports–kompenserende glas, så man både kan se langt væk og tæt på, hvilket er en fordel i mange sportsgrene.

Gode råd om brug af solbriller:

  • UV-indekset er en god indikator for, hvornår du skal beskytte dig. Det er faktisk kun, når UV-indekset er under tre, at du kan opholde dig i solen uden særlig beskyttelse. Tjek derfor UV-indekset, også når det er overskyet
  • Det er særlig vigtigt, at børn beskytter deres øjne med solbriller, da deres øjne er mere følsomme og modtagelige overfor solens stråler end voksnes. 
  • Når solen står lavt på himlen, om formiddagen og eftermiddagen, kommer man let til at kigge direkte på solen, og her er det vigtigt at beskytte sine øjne. Derfor giver det god mening også at bruge solbriller om vinteren, for selvom sollyset er svagere, kan det sagtens skade øjet.
  • Det er ikke kun selve øjnene, som solens UV-stråler kan påføre skader. Området omkring øjnene er også i risiko for skader, og derfor er det vigtigt også at smøre solcreme helt tæt på området omkring øjnene.
  • Farven på brilleglassene siger ikke noget om beskyttelse, men har betydning for, hvor meget du kniber øjnene sammen. Er dine øjne meget følsomme eller sensitive overfor sollys, skal du vælge et mørkere glas. Når vi kniber øjnene ude i solen medfører det også kosmetiske forandringer i form af rynker i panden og omkring øjnene.
  • Valg af materiale har betydning for glassets evne til at fjerne de skadelige UV-stråler og for dit optiske syn. Flere almindelige brillemodeller med klart glas har i dag fuld UV-beskyttelse i glasset. Ligesom mange kontaktlinser har et filter, der fjerner de ultraviolette stråler.
  • Ønsker du garanti for beskyttelse, skal du vælge solbriller med CE-mærket. I Danmark er det kun tilladt at sælge solbriller med CE-mærket. Men vær opmærksom, hvis du køber billige kopi-solbriller i udlandet. De er ofte ikke CE-mærket og giver dermed en falsk beskyttelse. Selv om glassene er mørke, er det ingen garanti for, at de beskytter mod solens stråler.

Emner


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group - en af Europas ledende aktører i optikbranchen. Vi tilbyder unikke løsninger både indenfor Eye Health og Eye Fashion med et bredt sortiment, der tager udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov for øjensundhed.

Koncernen findes i hele Norden, har cirka 3.500 medarbejdere og en total omsætning på ca. 4,0 milliarder SEK.

Totalt har koncernen cirka 500 butikker, der drives under varemærkerne Synsam, Ai Eyewear og Profil Optik i Danmark. Siden 2015 har Synsam Group gennemgået en transformation af hele sin forretning og har, med en høj grad af digitalisering og andre innovative koncepter, skabt en vækst og lønsomhed, der er blandt de højeste i Europa.

Pressekontakt

Liselotte Hammer

Liselotte Hammer

Pressekontakt Head of Marketing, Brand & PR 40376477

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark
Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum