Gå til indhold
Mundbind og duggede briller er til stor gene for mange, og det mærker man også i Profil Optiks butikker på Frederiksberg, som dagligt rådgiver kunderne om, hvad de kan gøre for at undgå, at brillerne dugger. Og der er flere gode råd at hente.
Mundbind og duggede briller er til stor gene for mange, og det mærker man også i Profil Optiks butikker på Frederiksberg, som dagligt rådgiver kunderne om, hvad de kan gøre for at undgå, at brillerne dugger. Og der er flere gode råd at hente.

Pressemeddelelse -

Bag duggede briller

Er der noget danskere med briller i den grad er trætte af, så er det mundbind og duggede briller. Generne ved de duggede briller kan nærmest få folk til at undgå at frekventere steder, hvor mund­bind er påbudt. Spørgsmålene om, hvordan man undgår de duggede briller, nærmest hober sig op. Det er også tilfældet i Profil Optiks butikker på Frederiksberg, hvor man samtidig oplever en øget efterspørgsel efter kontaktlinser.

Hos Profil Optik på hhv. Gl. Kongevej 115 og Falkoner Allé 88 rådgiver og vejleder man dagligt kunderne på Frederiksberg i gode løsninger, når det drejer sig om kombinationen af briller, mundbind og kontaktlinser, og navnlig udfordringen med brug af mundbind og briller, der dugger, fylder rigtig meget. Men der er heldigvis mange gode råd at hente hos optikerkædens chefoptiker Gitte Sørensen.

”Rigtig mange finder det irriterende at bære mundbind og briller samtidig, fordi brillerne dugger, når udåndingsluften siver op over mundbindet og ind bag brillerne. Men det kan undgås ved at forme mundbindet efter ansigtet, så det slutter så tæt som muligt over næse og kinder. Det er derfor bedre at bruge mundbind med et metalstykke langs den øverste kant på mundbindet, så man klemmer metalstykket over næsen og former det rundt om næsen. Og så hjælper det at bruge det underste af brillekanten til at lukke til, så udåndingsluften ikke siver op under brillerne,” forklarer Gitte Sørensen og tilføjer, at det er vigtigt, at mundbind og briller sidder godt og behageligt fra starten, så man ikke hele tiden rører og retter på det.

”Når først mundbindet er på, skal man ikke pille for meget ved det, da det jo øger risikoen for smitte via hænderne. Derfor er det en god idé lige at bruge lidt ekstra tid på at sikre, at briller og mundbind er placeret korrekt og så behageligt som muligt fra starten.”

Hos Profil Optik er man vant til at rådgive individuelt, og det er også tilfældet omkring mundbind. For det er ikke alle, der bare kan følge de gængse råd og vejledninger, og i de tilfælde kan kontaktlinser være en løsning. 

Langt hen ad vejen handler det om at finde ud af hvad, der fungerer bedst for en selv. For nogen virker det at skylle brillerne i en mild sæbe, så sæben lægger en form for film på glasset. Et andet tip, som virker for nogen, er at udånde gennem munden og ikke næsen. Der findes også pudseklude og specielle væsker, som reducerer duggen. Men vi har også mange kunder, som simpelthen opgiver at få det til at fungere og i stedet går over til kontaktlinser. Derfor oplever vi pt. en markant øget efterspørgsel efter kontaktlinser i butikkerne, også fra kunder som ikke tidligere har brugt kontaktlinser,” fortæller Gitte Sørensen.

Efterspørgslen efter kontaktlinser fra kunderne på Frederiksberg er også stigende, og det er borgere i alle aldre, der spørger ind til, hvilke muligheder de har for at kombinere brillebrug med kontaktlinser. Når kunderne henvender sig i optikerbutikkerne, følger man naturligvis sundhedsmyndighedernes vejledninger og anbefalinger.

”Butikspersonalet er super skarpe til at tage hånd om hygiejne og sikkerhed i butikkerne, så kunderne fortsat føler sig trygge ved at besøge sin lokale Profil Optik. Butikkerne har blandt andet investeret i en rensemaskine, som hurtigt desinficerer brillestellene, inden næste kunde kan prøve dem. Og udfordringen med at prøve briller med mundbind på, løses ved, at kunderne prøver brillerne uden mundbind siddende ved små borde rundt omkring i butikken med bordspejl og håndsprit. Ved synsprøver skal der stadig bæres mundbind, og endelig er der begrænsning på antallet af kunder i butikkerne ad gangen. På den måde passer personalet både godt på kunderne og sig selv, og vi oplever stor forståelse for vores tiltag,” slutter Gitte Sørensen.

For yderligere spørgsmål, kommentarer eller eventuelle billeder kontakt venligst; Butikschef på Gl. Kongevej 115: Knud Husted på 33 21 26 70. Eller butikschef i butikken på Falkoner Allé 88: Ina Christoffersen på 35 39 78 74. Profil Optiks chefoptiker, Gitte Sørensen, kan kontaktes på 41 88 49 20

Profil Optiks råd og vejledning til at afhjælpe duggede briller ved korrekt brug af mundbind:

1. Brug et mundbind, der passer i størrelsen og med et metalstykke i den øverste kant, klem metalstykket over næsen og form mundbindet efter ansigtet, så det sidder så tæt som muligt.

2. Brug det underste af brillestellet til at holde mundbindet tæt ind til huden.

3. Brug evt. kirurgisk tape til at klæbe mundbindet fast på huden.

4. Vask brillerne i mild sæbe eller puds brillerne i specialvæske, så de dugger mindre.

5. Træk vejret gennem munden og ikke næsen.

6. Undersøg dine muligheder for brug af kontaktlinser.

7. Gå ikke på kompromis med sundhedsstyrelsens vejledning til korrekt brug af mundbind.

Hvordan skal mundbindet bæres?

  • Mundbindet skal dække din mund og hele din næse.
  • Undgå at krydse elastikkerne ved ørene, hvis mundbindet folder sidder det mindre tæt.
  • Undgå at have det siddende under hagen eller skub det op i panden, hvis du kortvarigt skal have luft.

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group - en af Europas ledende aktører i optikbranchen. Vi tilbyder unikke løsninger både indenfor Eye Health og Eye Fashion med et bredt sortiment, der tager udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov for øjensundhed.

Koncernen findes i hele Norden, har cirka 2.500 medarbejdere og havde i 2019 en total omsætning på 3,7 milliarder SEK (2019).

Totalt har koncernen cirka 480 butikker, der drives under varemærkerne Synsam, Ai Eyewear og Profil Optik i Danmark. Siden 2015 har Synsam Group gennemgået en transformation af hele sin forretning og har, med en høj grad af digitalisering og andre innovative koncepter, skabt en vækst og lønsomhed, der er blandt de højeste i Europa.

Kontakt

Gitte Sørensen

Gitte Sørensen

Chefoptiker 41 88 49 20

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark
Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum