Gå til indhold
Butikschef Carsten Nedergaard, i midten, og hans personale har længe set frem til at slå dørene op for kunderne i Odense. Udover det ekstra store udvalg af briller, understreger butikken også kædens særlige fokus på øjensundhed.
Butikschef Carsten Nedergaard, i midten, og hans personale har længe set frem til at slå dørene op for kunderne i Odense. Udover det ekstra store udvalg af briller, understreger butikken også kædens særlige fokus på øjensundhed.

Pressemeddelelse -

Profil Optik åbner kædens største optiker- og brillebutik i Odense

Torsdag den 29. april kl. 8.30 slår Profil Optik dørene op til sin 400 kvm. nye store flagshipstore i hjertet af Odense. Butikken bliver kædens største optiker- og brillebutik, og Odenseanerne har i den grad noget at se frem til. I spritnye og flotte butikslokaler præsenteres kunderne for intet mindre end 3000 forskellige briller, solbriller og sportsbriller. Butikken tilbyder ligeledes øjensundhedstest, ekspertrådgivning inden for linser, mulighed for øjenlægekonsultation og meget andet, der understreger kædens fokus på øjensundhed.

I den karakteristiske bygning, på hjørnet af Vestergade og Mageløs på strøget i Odense, har håndværkere og indretningsarkitekter længe haft travlt med at renovere og klargøre de 400 kvm. store lokaler til åbningen af Profil Optiks nye flagshipstore. Åbningsdagen er torsdag den 29. april, og det er der mange, som har set frem til. Navnlig Carsten Nedergaard, som skal stå i spidsen for den nye store butik.

Vi har længe set frem til at kunne afsløre, hvad vi har gået og knoklet med igennem længere tid. Vi har glædet os så meget til at vise butikken frem for kunderne her i Odense, og jeg tror mange bliver imponeret, når de træder indenfor. For selv om vi har en høj standard i alle vores butikker, så skiller butikken her sig ud på mange punkter”, fortæller den lokale butikschef Carsten Nedergaard fra butikken i Odense, og han fortsætter:

Fordi det er kædens flagshipstore har vi både plads og mulighed for at præsentere et langt større udvalg af både mærkevarer og egne brands, herunder også vores bæredygtige kollektioner. Vi har ansat specialister inden for sportsbriller, og har blandt andet fået indbygget en vindtunnel, så kunderne allerede i butikken kan teste sportsbrillerne af. Derudover har vi indgået samarbejde med en øjenlæge og tilbyder øjenlægekonsultationer i butikken. Det er et samarbejde, vi har store forventninger til, som kan give kunderne hurtigere svar på eventuelle øjensygdomme eller -komplikationer. Endelig har vi ansat eksperter inden for linser, som rådgiver og vejleder om de nye muligheder på området. Vi oplever desværre, at flere og flere får problemer med deres syn og øjensundhed, og derfor har vi en forpligtigelse til hele tiden at informere om forebyggelse og behandling. Det får vi rig mulighed for her i butikken”.

At butikken bliver state-of-the-art inden for øjensundhed er anvendelsen af nyeste teknologi og analyseudstyr et tydeligt eksempel på. Fx tilbyder butikken en særlig lysstimulering til afhjælpning af ”tørre øjne”, en øjengene som 20% af danskerne dagligt lider af.

Der hviler med andre ord et ekstra stort ansvar på den nye flagshipstore, men det er ikke noget, der skræmmer den erfarne butikschef, som tidligere har været ansvarlig for kædens butik i Tarup Centret.

Der er jo noget helt specielt i at være med til at åbne og styre kædens største butik, og det kan da godt give lidt ekstra sved på panden. Men med det fagligt stærke personale, vi er lykkedes med at rekruttere til butikken, er jeg overbevist om, at vi kommer til at yde en service ud over det, man lige forventer hos sin lokale optiker. Hos Profil Optik tager vi ansvar for danskernes øjensundhed, og det får vi virkelig mulighed for at sætte standarden for her i Odense. Det er en ære at arbejde for en kæde, der er så ambitiøs, og det er alle i butikken stolte over at være en del af”, udtaler den forventningsfulde butikschef.

Udover Carsten Nedergaard er der 15 ansatte i den nye flagshipstore, som består af både optikere, specialister, kunderådgivere, elever og studerende. Flere kommer fra Profil Optiks andre butikker, mens andre er nyansatte.

I forbindelse med åbningen vil kunderne på åbningsdagen blive budt på bobler eller kaffe fra kaffevognen udenfor, ligesom der vil være lidt sødt til ganen. Der vil naturligvis også være ekstraordinære tilbud, blandt andet halv pris på brillestel eller 3 måneders gratis linser ved køb af linseabonnement.

For yderligere information, kommentarer eller andet, kontakt venligst butikschef Carsten Nedergaard på 28 88 26 67.

Om Profil Optiks flagshipstore:

  • Profil Optiks største butik og ligger på hjørnet af Vestergade og Mageløs på strøget i Odense
  • Butikken ledes af butikschef Carsten Nedergaard sammen med souschef Lotte Rosener, i alt 16 ansatte i butikken
  • Udvalg på mere end 3000 forskellige brillestel, herunder unik flagship kollektion og kædens bæredygtige kollektioner: Sea2See serien, briller af 100% genanvendt havplast, og Circular serien, briller fremstillet af materialer fra gamle briller. 
  • Øjensundhedstest med nyeste teknologi
  • Øjenlægekonsultation direkte i butikken
  • Eksperthjælp inden for speciallinser – også natlinser
  • Specialister i sportsbriller med mulighed for at prøve brillerne i butikkens vindtunnel
  • Hjælp til tørre, irriterede eller røde øjne, blandt andet ved lysstimulering

Kategorier

Regions


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group - en af Europas ledende aktører i optikbranchen. Vi tilbyder unikke løsninger både indenfor Eye Health og Eye Fashion med et bredt sortiment, der tager udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov for øjensundhed.

Koncernen findes i hele Norden, har cirka 3.500 medarbejdere og en total omsætning på ca. 4,0 milliarder SEK.

Totalt har koncernen cirka 500 butikker, der drives under varemærkerne Synsam, Ai Eyewear og Profil Optik i Danmark. Siden 2015 har Synsam Group gennemgået en transformation af hele sin forretning og har, med en høj grad af digitalisering og andre innovative koncepter, skabt en vækst og lønsomhed, der er blandt de højeste i Europa.

Kontakt

Louise Funk-Hansen

Louise Funk-Hansen

Pressekontakt Digital Marketing & Communications Manager +45 31 93 93 99

Relateret materiale

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark
Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum