Gå til indhold
Øg sikkerheden på racercyklen ved at supplere cykelhjelmen med et par cykelbriller.
Øg sikkerheden på racercyklen ved at supplere cykelhjelmen med et par cykelbriller.

Pressemeddelelse -

Synet er centralt for din sikkerhed på racercykler og mountainbikes

`Se dig for´ er et råd alle cyklister får, når de færdes på de danske veje. Det skyldes, at synssansen hjælper med at afkode informationer om vores færden. Det kan have katastrofale konsekvenser, hvis du ikke kan se og tyde signalerne omkring dig. Derfor råder Gitte Sørensen, chefoptiker for Profil Optik, danske motionister til at øge sikkerheden på cyklen ved at supplere cykelhjelmen med et par cykelbriller. En opfordring, som støttes af Ulykkespatientforeningen, der via sin rådgivning af tilskadekomne cykelmotionister kender konsekvenserne af cykelulykker.

Tusindvis af cykelskader om året
Synet er en vigtig sans, når vi hopper på cyklen. Mange danske cykelmotionister indtager landevejene i disse dage. Profil Optik og Ulykkespatientforeningen opfordrer i den anledning danskerne til at tænke over sikkerhedsudstyret. Sundhed.dk oplyser nemlig, at 48 % af alle trafikuheld i Danmark er cykeluheld, hvoraf ca. 81 % er soloulykker[1]. Der var 4.700 alvorlige cykeluheld på de danske veje ifølge den seneste opgørelse over cykeluheld fra Danmarks Statistik fra 2018[2]. Dette dækker kun de mest alvorlige ulykker, som er registreret i Landspatientregistret.

Cykelbriller øger sikkerheden på cyklen
Der er forskellige årsager til cykeluheld, men oftest skyldes det, at en eller flere har overset noget. Synssansen hjælper os med at afkode vores omgivelser, når vi færdes på vejene, og hvis vi ikke kan se ordentligt, kan vi overse vigtige signaler. Når vi tramper afsted i pedalerne, kan vi fx møde en dårlig vedligeholdt vej med huller, som kan være årsag til at man kører galt. Her er cykelhjelmen essentiel beskyttelse, når skaden sker, men ifølge Gitte Sørensen, chefoptiker for Profil Optik, bør man supplere hjelmen med et par cykelbriller. Det vil hjælpe dig med at forebygge uheld, da du bedre kan orientere dig på vejene. Og det er uanset, om du bruger briller til dagligt eller ej.

”Nogle motionister anvender allerede cykelbriller for at beskytte deres øjne mod fx insekter, sollys, vind eller støv, da brillerne lukker helt tæt om øjnene. Men cykelbriller er også udviklet til at optimere dit syn på farten. Glassene er skræddersyet til stillingen på cyklen. De giver optimalt syn, når du sidder foroverbøjet på din cykel, eller når du orienterer dig over skulderen. Dertil kommer, at mange af brillerne har en bestemt farve i glassene. Det skaber en kontrast til det, rytteren kigger på, så det fremtræder tydeligere. Det kan fx være kontraster på vejen, så du hurtigt opdager huller, grene, vandpytter eller andet, du skal være særligt opmærksom på for at køre sikkert,” forklarer Gitte.

Til sidst skal man heller ikke glemme sikkerheden i selve materialerne, hvis uheldet skulle være ude. Det er vigtigt, at du ikke hopper på racercyklen eller mountainbiken med dine almindelige briller eller solbriller. Cykelbriller er nemlig lavet af specielle materialer, som ikke splintrer eller knækker, hvis du kommer galt afsted. Stellet er typisk lavet af et gummimateriale, som gør, at det sidder fast og ikke har skarpe kanter. Glassene er lavet af splintfrit glas, hvilket betyder, at dine øjne ikke kommer til skade.

Cykeluheld kan have store konsekvenser
Opfordringen til at øge sikkerheden på cykel er noget, som Ulykkespatientforeningen kun kan støtte op om. Foreningen er nemlig vidne til de alvorlige konsekvenser af cykelstyrt, når de modtager henvendelser fra tilskadekomne cykelmotionister på den gratis telefonrådgivning UlykkesLinjen. Her hjælper foreningen de ramte med en lang række forskellige spørgsmål i forhold til skader og følgevirkninger.

”Rådgivning omkring ulykker på cykler fylder mere og mere. Cyklister er særlig udsatte, hvis de er involveret i en ulykke – om det er solo eller ej. Og det er de færreste, der overvejer skaders potentielle omfang, når de sætter sig i cykelsadlen. Desværre kan cykeluheld have store konsekvenser for ens privat- og arbejdsliv. Så jo mere man kan gøre for at øge sikkerheden på cyklen, desto bedre. Det gælder både udstyr, der kan minimere risikoen for ulykker, og dem der afværger skaderne, hvis det går galt. Til sidst vil vi også anbefale, at man sikrer sig en relevant forsikring inden man hopper på cyklen. Så er man bedre stillet i tilfælde af uheld,” udtaler Bente Elton Rasmussen, der er socialrådgiver og rådgiver på UlykkesLinjen.

Læs mere om sportsbriller her: https://www.profiloptik.dk/sportsbriller

Emner


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og bæredygtigt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.

Koncernen har cirka 3.700 medarbejdere, en omsætning på cirka 4,7 mia. SEK (2021) og driver omtrent 500 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Ai Eyewear og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).

www.synsamgroup.com

Kontakt

Louise Funk-Hansen

Louise Funk-Hansen

Pressekontakt Digital Marketing & Communications Manager +45 31 93 93 99

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark
Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum