Gå til indhold
I dag blev Synsam Groups produktions- og innovationscenter i Östersund indviet af administrerende direktør Håkan Lundstedt sammen med bl.a. H.K.H. Prins Daniel og handels – og industriminister Karl-Petter Thorwaldsson.
I dag blev Synsam Groups produktions- og innovationscenter i Östersund indviet af administrerende direktør Håkan Lundstedt sammen med bl.a. H.K.H. Prins Daniel og handels – og industriminister Karl-Petter Thorwaldsson.

Pressemeddelelse -

Synsam Group indvier sit nye produktions- og innovationscenter i Östersund

I dag fik Norden sit første, store produktionsanlæg til fremstilling af brillestel, da Synsam Groups nye produktions- og innovationscenter på Frösön slog dørene op. Indvielsen blev forestået af adm. direktør Håkan Lundstedt. Blandt andre H.K.H. Prins Daniel og Sveriges handels- og industriminister Karl-Petter Thorwaldsson overværede begivenheden.

Synsam Group traf beslutningen om at flytte sin brilleproduktion hjem - en såkaldt "reshoring" - tilbage i 2020. Flytningen var fra Kina til Skandinavien. I dag, to intense år senere, er de 8.100 kvadratmeter i Jämtlands tidligere fly Hangar 90 hos Frösö Park klar til brilleproduktion. Initiativet, der går under navnet "Made in Scandinavia", er begyndelsen til en ny industriel æra og en investering i et reduceret klimaaftryk med fokus på bæredygtig og cirkulær produktion.

Håkan Lundstedt, adm. direktør og koncernchef i Synsam Group:
– ­­I dag er en historisk dag for Synsam Group og skandinavisk industri. Med mod og stor beslutsomhed viser Synsam, at vi kan gå fra ord til handling; at flytte produktionen hjem og tilbyde kunderne lokalt producerede briller. Jeg er ekstremt stolt over, at vi nu har påbegyndt produktionen, og at vi allerede i oktober kan have vores første kollektion - Jamto - ude i butikkerne.

Synsam Groups produktions- og innovationscenter har stor betydning både lokalt, regionalt og nationalt.

Karl-Petter Thorwaldsson, Sveriges handels- og industriminister:
– Det er meget glædeligt, at Synsam Group åbner et nyt produktions- og innovationscenter i Östersund med fokus på bæredygtig produktion og produktdesign. Etableringen er et vigtigt skridt i retning af at skabe yderligere interesse for Jämtland som en attraktiv erhvervsregion, og centeret vil være en vigtig tilføjelse med hundredvis af nye arbejdspladser. Synsam Groups valg om at flytte produktionen hjem til Sverige kan forhåbentlig få andre virksomheder til også at flytte deres produktion hjem til Sverige, og den er et bevis på, hvordan bæredygtig omstilling styrker samfundet og skaber nye arbejdspladser.

Produktions- og innovationscentret vil på sigt skabe et par hundrede arbejdspladser og vil desuden beskæftige en lang række andre mennesker i produktions- og salgskæden.

Jamto – den første kollektion fra produktionsanlægget
I forbindelse med indvielsen blev den første kollektion, der er produceret i anlægget, præsenteret. Kollektionen hedder Jamto. Stellet består af 68 procent biobaseret cellulose fra træmasse og vegetabilske olier. Designet af de seks unikke unisex-stel er inspireret af den jämtlandske natur.

For yderligere information kontakt:
Jenny Fridh, Chief Communications and Sustainability Officer Synsam Group
+46 730 277 018, jenny.fridh@synsam.com

Om Made in Scandinavia
Som en del af koncernens dagsorden for bæredygtighed har Synsam Group flyttet brilleproduktionen hjem fra Asien til Frösön uden for Östersund. Produktion startes op i august 2022. Flytningen er et vigtigt næste skridt i koncernens bestræbelser på at bidrage til et reduceret klimaaftryk i form af kortere transport, fokus på cirkulære, genanvendte og lokalt producerede produkter og desuden at få produkterne hurtigere på markedet. Produktions- og innovationscentret ligger i det, der tidligere var Jämtlands fly Hangar 90 i Frösö Park og udgør ca. 8.100 kvm. Anlægget har en produktionskapacitet på en million briller om året og udgør Nordens første, moderne fremstillingsanlæg for briller. Produktions- og innovationscentret bliver også et mål for medarbejdere, kunder og erhvervslivet og vil desuden indeholde faciliteter til uddannelse i øjensundhed.
https://www.synsamgroup.com/om-synsam/var-verksamhet/made-in-sweden/

Om Synsam Group
Synsam Group er en af de førende optikerkæder i Norden med et bredt og bæredygtigt livsstilsudvalg. Synsam Group tilbyder en bred vifte af produkter og services inden for øjensundhed og brillemode baseret på kundernes forskellige livsstil og behov. Koncernen har ca. 3.500 medarbejdere, en omsætning på ca. DKK 3,6 mia. (løbende 12 måneder frem til marts 2022) og har ca. 500 butikker i Norden, der drives under mærkerne Synsam, Ai Eyewear og Profil Optik i Danmark. Gennem digitalisering, abonnementstilbud og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på det nordiske optikermarked på flere områder, blandt andet hvad angår kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM). www.synsamgroup.com

Emner

Kategorier


Om Profil Optik by Synsam

Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, en ledende optikerkæde i Norden med et bredt og bæredygtigt udbud af tjenester og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.

Koncernen har cirka 3.700 medarbejdere, en omsætning på cirka 4,7 mia. SEK (2021) og driver omtrent 500 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Ai Eyewear og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejse, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).

www.synsamgroup.com

Kontakt

Louise Funk-Hansen

Louise Funk-Hansen

Pressekontakt Digital Marketing & Communications Manager +45 31 93 93 99

Velkommen til Profil Optik by Synsam Danmark!

Hos Profil Optik møder vi vores kunder med høj kompetence og et højt serviceniveau. Vi hjælper kunderne med at finde en individuel løsning blandt vores brede kvalitetssortiment af briller, solbriller og kontaktlinser fra verdens førende mærkevarer og leverandører. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, og derfor står der by Synsam under Profil Optik-logoet.

Profil Optik by Synsam Danmark
Oldenburg Allé 1, 2. sal
2630 Taastrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum