Gå til indhold
Covid-19: Systematic klar til at supportere travl sundhedssektor

Pressemeddelelse -

Covid-19: Systematic klar til at supportere travl sundhedssektor

Systematic har sat ekstra beredskab ind på supportfunktionerne og er klar, hvis der skulle opstå problemer med systemerne til f.eks. pleje- og hospitalssektoren.

Som leverandør af softwaresystemer, der bruges af den danske hjemmepleje og hospitaler over hele verden, skulle man tro, at der var ekstrem travlhed hos Systematic i øjeblikket på grund af coronavirus.

Men det er ikke tilfældet.

”Der er styr på det hele, og arbejdet foregår i fokuseret, men nogenlunde normalt tempo. Det er klart, at vi har sat ekstra beredskab i supportfunktionerne, så vi er klar, hvis kunderne får brug for os. Men lige nu kører vi meget stabil drift”, siger group senior vice president Anders Goul Nielsen fra Systematic Healthcare til Electronic-supply.dk.

Systematic har sendt cirka 800 medarbejdere hjem for at arbejde og sikret at supportfunktioner og alt andet kan klares hjemmefra.

Anders Goul Nielsen fortæller, at ingen af Systematics offentlige kunder har kontaktet virksomheden angående problemer med systemerne.

- Vi har talt med kunderne om vores nødberedskab og sagt, at vi er her 24-7 for dem, hvis det brænder på. Men de har ikke bedt om konkrete opgaver fra os endnu, siger Anders Goul Nielsen.



Related links


Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

Relateret materiale