Gå til indhold
Finske hospitaler får databaseret overblik over afdelinger og senge

Pressemeddelelse -

Finske hospitaler får databaseret overblik over afdelinger og senge

Kanta-Häme hospitalsdistrikt i Finland har købt Systematics it-løsning Columna Ward Overview, som giver overblik over patienter og belægning på afdelingerne i realtid. Løsningen vil give medarbejderne mere tid til patienterne og højne kvaliteten i patientplejen.

Det kan være svært at holde overblik over patienter og senge på et travlt hospital. Hvor mange senge er ledige? Hvilke skal rengøres? Og hvilke sygeplejersker har ansvaret for hvilke patienter?

Kanta-Häme hospitalsdistrikt i Finland har købt it-løsningen Columna Ward Overview til at afhjælpe dette problem. Med systemet får medarbejderne et databaseret situationsbillede af optagede og ledige senge på afdelingerne. Løsingen er udviklet Systematic, og vil blive implementeret på 18 afdelinger, der tilsammen dækker ca. 340 senge i de to finske byer Hämeenlinna og Riihimäki.

Ved at klikke på en afdeling i systemet præsenteres personalet for et visuelt kort, der angiver ledige og optagede senge på de enkelte stuer. For hver optaget seng vises patientens navn, alder, køn og hvornår patienten forventes udskrevet. Klinikere kan tilføje navnet på den ansvarlige sygeplejerske og hvilket medicinsk speciale patienten er tilknyttet.

“Columna Ward Overview vil give os et realtidsoverblik over status på sygehusets afdelinger og muliggøre, at vi altid kan se, hvor vi har ledige senge og hvilken sygeplejerske, der er ansvarlig for hvilke patienter. Vi kan også bruge informationerne til planlægning af serviceopgaver og rengøring,” forklarer den ledende oversygeplejerske hos Kanta-Häme hospitalsdistrikt, Marja Koljonen.

”Overblikket hjælper speciallægerne med at lokalisere deres patienter, så stuegang kan afvikles mere systematisk. Sådanne praktiske forbedringer vil give mere tid til patientpleje, og det er i sidste ende det, det hele handler om”, tilføjer hun.

Løsningen gør også muligt for Kanta-Häme hospitalsdistrikt at opfylde de nuværende regler og lovgivning om håndtering af patientoplysninger. Hospitalsmedarbejdere vil kun have adgang til den data, de har brug for, til at udføre deres arbejde. Dette betyder eksempelvis, at servicepersonalet kan se patienters forventede udskrivningsdato, men ikke deres navne eller hvorfor de er indlagt. Hermed beskyttes patientoplysningerne samtidig med, at servicepersonalet kan se, hvilke senge der skal rengøres. Læger vil omvendt kunne se langt mere information, herunder hvilket medicinsk speciale patienten er tilknyttet, og hvor patienten er placeret.

Systematic, der står bag Columna Ward Overview, ser frem til implementeringen af løsningen hos Kanta-Häme hospitalsdistrikt.

”Det betyder rigtig meget for os, at vi kan understøtte hospitalets vigtige arbejde. Vi ved fra tidligere erfaringer med lignende løsninger, at Columna Ward Overview vil gavne medarbejderne på hospitalerne og på den måde medvirke til, at patienterne får en bedre oplevelse under deres indlæggelse – fx ved at forkorte ventetiderne,” siger Timo A. Rantanen, der er ansvarlig for Healthcare Business Development hos Systematic i Finland.

Den første udrulning af den nye løsning finder sted i foråret 2020.

For yderligere oplysninger kan følgende kontaktes:

Timo A. Rantanen, telefon +358 400 621 597 eller e-mail: timo.a.rantanen@systematic.com


Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

Relateret materiale

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum