Gå til indhold
Generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (t.v.) og Systematics CEO Michael Holm
Generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (t.v.) og Systematics CEO Michael Holm

Pressemeddelelse -

FMI indgår 20-årig strategisk rammeaftale med Systematic om operative it-systemer til hele Forsvaret

Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) har netop underskrevet en 20-årig rammeaftale med den danske virksomhed Systematic. Med aftalen får hele det danske forsvar fremover gavn af Systematics kommando-kontrol-system og virksomhedens globale ekspertise i C4ISR-systemer*.

Med underskrivelsen af en ny strategisk rammeaftale udbygger Forsvaret sit mangeårige samarbejde med den danske softwarevirksomhed Systematic, der har udviklet kommando-kontrol-systemet SitaWare, som anvendes i mere end 45 lande verden over – herunder den amerikanske hær og det tyske forsvar.

SitaWare har været benyttet i den danske hær siden 2008, og med den brede rammeaftale kommer Forsvaret til at modernisere sammenhængen af de operative it-systemer i Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen mv.

Systematic skal ligeledes bidrage til den fremtidige udvikling af nye sikkerheds- og infrastrukturløsninger, samt levere projekter og konsulentydelser i forbindelse med C4ISR-systemet. Dermed får den samlede Sitaware-programpakke en vigtig, strategisk betydning for det danske forsvar og dets samlede operationelle virke. Det er ikke tilfældigt:

”SitaWare har spillet en central rolle i Forsvarets digitalisering de sidste 15 år, hvor Systematic har været en værdifuld samarbejdspartner for FMI. Vi står over for en omfattende digitaliseringsopgave, som får afgørende betydning for Forsvarets fremtidige operationelle virke. Det er på den baggrund, at vi nu indgår et længerevarende, strategisk samarbejde med Systematic, så vi sikrer effektiv datasammenhæng og dataudveksling af Forsvarets operative systemer på tværs af alle værn,” siger generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Begyndelsen på et eksporteventyr
For Systematics CEO Michael Holm har det stor betydning at bidrage til den fortsatte digitalisering og systemintegration af Danmarks operative kapaciteter og dermed være med til at fremtidssikre og styrke Danmarks forsvar.

”Vi glæder os til at videreudvikle og samle forsvarets løsninger, og i det hele taget understøtte den digitale transformation, som Forsvaret er i gang med. Da SitaWare blev valgt som det centrale system i digitaliseringen af Hæren for 15 år siden, blev det startskuddet for en global eksportsucces for Systematic. Vi er oprigtigt taknemmelige for, at vi kan fortsætte vores gode samarbejde med det danske forsvar, som kickstartede eventyret for os,” siger Michael Holm.

Han har en klar forventning om, at rammeaftalen og de forestående opgaver hos Forsvaret på tilsvarende vis vil vække opmærksomhed fra andre lande og derigennem bidrage til øget eksport for Systematic.

Fremtidens forsvar er datadrevet
Systematic er i dag verdens største leverandør af kommando-kontrol-systemer til forsvarsbrug, og SitaWare anvendes i dag af de fleste NATO-lande og NATO-partnerlande.

”Vi har brug for at kunne samarbejde effektivt med vores allierede i NATO. Vores udsendte styrker har haft stor gavn af SitaWare, der også ved fælles NATO-øvelser har vist sig at være et effektivt redskab, som øger sikkerheden for de udsendte soldater og sikrer informationsdeling mellem de allierede enheder,” siger generalmajor Gunner Arpe Nielsen, chef for Hæren.

Han er ikke i tvivl om, at fremtidens forsvar er datadrevet, og at evnen til at integrere systemer og at anvende og udveksle data på tværs af værn og lande bliver afgørende for Forsvarets effektivitet og den nationale sikkerhed.

”Set i det lys er den strategiske rammeaftale med Systematic et vigtigt skridt på vejen,” siger Gunner Arpe Nielsen.

Rammeaftalen omfatter tilkøb, nye programmer, vedligeholdelse, support og konsulentydelser til Forsvarets C4ISR-Suite.

(Fotomateriale findes nederst på siden. Dette kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af rammeaftalen.)

Om SitaWare

SitaWare er Systematics *C4ISR-software til forsvar over hele verden. (*Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance)

SitaWare fungerer som et avanceret, digitalt kort, som giver situationsoverblik og lader enheder kommunikere og dele data med hinanden. Det kan anvendes af soldater på alle niveauer og i alle værn. Udover situationsoverblik leverer SitaWare også beslutningsstøtte baseret på indsamling fra alle tilgængelige datakilder og ved hjælp af kunstig intelligens.

SitaWare gør det muligt at dele informationer mellem lande og deres koalitionspartnere og anvendes i mere end 45 lande til støtte for en række missioner, herunder kamp, fredsbevarelse, humanitær bistand, evakueringer, katastrofehjælp og pandemibekæmpelse.

SitaWare-programpakken, anvendes af de fleste store NATO-lande og NATO-partnerlande, bl.a. USA, Tyskland, England, Letland, Danmark, Sverige, Finland, Australien, Schweiz og New Zealand.

SitaWare er skabt med det formål at øge sikkerheden for udsendte soldater, styrke alliancer og gøre det lettere at træffe velunderbyggede beslutninger i kritiske situationer.

Emner

Kategorier


Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

Relateret materiale

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum