Gå til indhold
Håndbolddata skærper præstationen hos danske topdommere

Pressemeddelelse -

Håndbolddata skærper præstationen hos danske topdommere

Landstrænergruppen for håndbolddommere skifter fornemmelser ud med fakta og anvender data til at sikre mere ensartede bedømmelser i dansk og international elitehåndbold. Dommertræner og tidligere topdommer Martin Gjeding ser et enormt potentiale for dataanalyse i sportens verden.

Under EM i herrehåndbold 2022 testede TV2 Systematics nye business intelligence-løsning, hvilket gjorde kommentatorerne i stand til krydre dækningen med nøjagtig og til tider overraskende statistik og fakta om hold, spillere og resultater. Nu har også Landstrænergruppen for håndbolddommerne fået øjnene op for mulighederne og taget analyseværktøjet i brug.

Løsningen samler relevante data fra håndboldkampe fra nationale håndboldligaer, Champions League, VM og OL. Dataene præsenteres i overskuelige grafer, tabeller og procentsatser, hvilket giver dommerne mulighed for at se, hvordan de præsterer over tid og sammenlignet med hinanden.

Fokus på mere ensartede bedømmelser

Landstrænergruppen, der arbejder med at udvikle topdommere i dansk håndbold, er de første dommere, der har fået adgang til løsningens dataanalyser. De har udvalgt tre parametre, de ønsker at skabe forbedringer på: Antal kendelser, udvisninger og straffe per kamp.

”Den samling af data, som vi får fra Systematics løsning, er startskuddet til at forstå, hvor vi skal sætte ind for at nå vores mål om at skabe mere ensartede bedømmelser i dansk og international håndbold. Det er langt bedre end at basere sin indsats på mavefornemmelser,” fortæller Martin Gjeding, der er en af tre trænere i Landstrænergruppen. Han har desuden udmærket sig som topdommer i både EM-, VM- og OL-håndboldkampe.

Sammenligning af data afslører forskelle
Trænernes overordnede fokus er, at topdommerne skal have en fælles forståelse af, hvornår der skal dømmes hvad; de såkaldte standardsituationer.

”Det skal helst være sådan, at alle dommerpar bedømmer nogenlunde ens. Det duer jo ikke, hvis kampens udfald delvist afhænger af hvilket dommerpar, der skal dømme kampen,” siger Martin Gjeding.

Målet er derfor at opnå mere ensartede præstationer i dommergruppen, og med Systematics dataløsning kan dommere nu sammenligne deres bedømmelser med andre dommere. Med statistik over en lang række kampe kan også trænerne løfte sig fra et snævert fokus på enkeltkampe til et nuanceret overblik over dommernes præstationer.

”Større datasæt giver os mulighed for at følge dommernes udvikling over tid for at kunne evaluere, om deres præstationer er på vej i en positiv retning. De aggregerede tal gør det også mere synligt, hvilke langsigtede tendenser man bør være opmærksom på,” forklarer Peter Bredsdorff-Larsen, Landstræner for Færøernes herrehåndboldlandshold og ligeledes medlem af Landstrænergruppen.

Arbejdet med data skaber håndgribelige resultater
Martin Gjeding vurderer, at de danske topdommere har gjort imponerede fremskridt, siden Landstrænergruppen inkluderede Systematics dataløsning som et analyseværktøj i deres arbejde.

”Målet er at ensarte topdommernes præstationer, og Systematics dataløsning gjorde det synligt for os, hvor vi skulle tage fat. Løsningen viste eksempelvis, at det dommerpar, der dømmer flest straffekast, i gennemsnit dømmer 120 % flere straffekast per kamp end det dommerpar, der dømmer færrest.

Selvfølgelig kan der være forskel på de enkelte kampe, men hen over mange kampe burde gennemsnittet være nogenlunde ens for alle dommerpar,” fortæller Martin Gjeding.

Enormt potentiale i sportsdata
Landstrænergruppen samlede de to dommerpar og kom frem til en fælles forståelse for, hvornår man bør dømme straffekast. Nu er forskellen på antal dømte straffekast blevet sænket fra 120 % til blot 20 %. En klar forbedring, mener Martin Gjeding.

Spørger man Martin Gjeding, har vi kun set en brøkdel af det potentiale, der ligger i at arbejde med dataanalyser af sport.

”Det her er bare begyndelsen. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan vi kan bruge data i sporten,” spår topdommertræneren.

Potentialet begrænser sig ikke til håndboldens dommere. Under vinterens EM i herrehåndbold oplevede danskerne, hvordan fra TV2 brugte dataløsningen til at berige seerne med statistikker og sammenligninger mellem hold og spillere.

Solveig Dissing, der er senior project manager i Systematics Business Intelligence & Data Science-afdeling, forventer, at også spillere, klubber og agenter kan anvende løsningen til bl.a. optimering af performance. På sigt kan andre sportsgrene også få glæde af Systematics analyse- og visualiseringsværktøj.

Emner

Kategorier


Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

Relateret materiale

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum