Gå til indhold
Systematic henter ny it-arkitekt fra Grundfos

Pressemeddelelse -

Systematic henter ny it-arkitekt fra Grundfos


Charles M. Baptist er ansat som it-arkitekt i den aarhusianske softwarevirksomhed Systematic, hvor han indgår i Business Applications-teamet i IT Management. Han får ansvaret for at samle, strømline og integrere de mangeartede softwaresystemer, Systematics medarbejdere bruger. Charles kommer desuden til at udvikle strategien for, hvordan virksomhedens it-landskab skal forme sig i de kommende år.

”Jeg ser frem til at lære virksomheden og dens folk at kende, så jeg kan være med til at skabe de bedst mulige løsninger til dem,” fortæller Charles.

Charles M. Baptist er uddannet ved Madras Universitet i Indien, og med sig til Danmark tager han flere års erfaring indenfor it-support og -management. Siden 2017 har Charles bestredet en stilling som teknisk arkitekt i Grundfos, hvor han udviklede køreplanen for virksomhedens interne softwarearkitektur. Charles er nu klar til nye udfordringer og søger derfor mod Systematic.

”Den tekniske verden bevæger sig hurtigt, og det er mit indtryk, at Systematic er et godt sted at befinde sig, hvis man genre vil holde sig på forkant med udviklingen,” siger han.

Glæden ved udnævnelsen er gensidig, fortæller Christian Donsa, der er Senior Manager for Systematics Business Applications-team.

”Charles er et godt match for vores team. Han kan føre projekter fra start til slut og har skarpt fokus på, hvordan it-løsningerne kan gavne organisationen. Med så solid erfaring i bagagen er jeg sikker på, at Charles hurtigt vil gøre vores forretningssoftware endnu bedre, så det understøtter medarbejdernes virke på bedste vis,” siger han.

Charles M. Baptist tiltræder stillingen primo januar 2023.

Charles M. Baptists CV

2023 – nu: IT Architect, Systematic

2017 – 2023: Technical Architect, Grundfos Holding A/S

2010 – 2017: Technical Service Delivery Manager, Tata Consultancy Services

2008 – 2010: Technical Specialist, Microland Limited

2005 – 2008: Senior Network Engineer, Birlasoft Limited

2004 – 2005: Help Desk Engineer, Slash Support Prvt Ltd

2003 – 2004: Help Desk Engineer, Sutherland Global Services

2003: Bachelor i Electrical & Electronics Engineering, Madras Universitet

Emner

Kategorier


Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum