Blogindlæg -

Taffel vinder guldpris: kender danskernes julevaner!

Taffel-chips har været en naturlig del af de danske juleborde og traditioner siden 1959. Taffel valgte derfor i 2017 at zoome helt ind på danskernes juletraditioner og vaner igennem en omfattende jule-ande-lyse. 31.000 danskere valgte at deltage i undersøgelsen, og det har nu resulteret i en fornem guldpris til Taffel.

Julen er højsæson for franske kartofler, og en stor del af det årlige Taffel-salg sker da også i forbindelse med julehandlen, så det var helt naturligt for Taffel at tage initiativ til en af de hidtil største undersøgelser af danskernes julevaner i samarbejde med B.T. og MX. Julen handler om traditioner, og mange danskere har en fast idé om, hvordan julen skal forløbe og derfor svarede ikke færre end 31.000 juleglade danskere på de 20 nøje udvalgte spørgsmål.

– Resultatet blev en omfattende kortlægning af danskernes julevaner, og selv om der er stor enighed om mange af traditionerne, er der også regionale forskelle på, hvad der skal på bordet, og hvad vi skal synge, når vi går omkring juletræet, siger Marketing Manager Ronni Köhl-Holk. Blandt andet viste resultaterne, at 65% af danskerne spiser franske kartofler til julemiddagen – i Nordjylland er det hele 87%.

Guldpris for engagerende julekampagne

Resultaterne af den store jule-ande-lyse blev efterfølgende delt i form af to online artikler samt en trykt annonce, som med sjove statistikker samt levende og informativ grafik kortlagde danskernes julevaner, og bandt Taffel-chips sammen med den danske jul.

– Vores indsats blev bemærket i branchen, som tildelte kampagnen en guldpris for Best Native Advertising i kategorien User Activation Campaign, fortæller Ronni Köhl-Holk fra Taffel og fortsætter: Den pris er vi stolte af, fordi den rækker ud over traditionel reklame ved aktivt at engagere forbrugerne gennem sjove formater, interessant information og kreativ grafik.

Prisen blev tildelt ved Native Advertising Awards i Berlin den 6. november 2018, og priskomiteens begrundelse for guldprisen lød blandt andet:

"En meget vellykket kampagne, som både viser julens mangfoldighed og Taffels tætte forbindelse til vores fælles jul. Aktiveringen af kampagnen bunder i en original forbrugeraktivitet, der vel at mærke blev udført ekstremt godt."

Related links

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • taffel

Kontakt

Ronni Köhl-Holk

Pressekontakt Marketing Manager 31227241

Relateret materiale