Gå til indhold
Global undersøgelse om effekterne af Covid-19: Virksomheder fastholder eller øger deres digitale budgetter trods faldende indtægter

Pressemeddelelse -

Global undersøgelse om effekterne af Covid-19: Virksomheder fastholder eller øger deres digitale budgetter trods faldende indtægter

Indtægterne er faldet for 68 procent af verdens virksomheder under Covid-19, og mindst 2 ud af 3 tror ikke, de vender tilbage til samme niveau som før pandemien inden for det næste år. Det viser undersøgelsen ‘Digital Readiness and COVID-19: Assessing the Impact’ fra den globale it-konsulentvirksomhed Tata Consultancy Services (TCS), der globalt beskæftiger 450.000 konsulenter.

Undersøgelsen omfatter besvarelser fra næsten 300 topledere fra større, internationale virksomheder i Nordamerika, Asien og Europa, herunder i Sverige, Danmark, Finland og Norge.

Faldne indtægter stopper ikke investering i digital transformation

Trods de dystre tal sætter virksomhederne ikke en stopper for investering i den digitale transformation. Hele 90 procent angiver, at de enten fastholder eller øger budgettet for den digitale transformation (DX). To ud af tre (66 procent) af respondenterne har således fastholdt deres DX-budget, mens en fjerdedel (25 procent) har øget det under pandemien. Sidstnævnte har i gennemsnit øget deres budget med hele 33 procent.

Ifølge undersøgelsen er det især europæiske virksomheder, der regner med at fastholde deres budgetter (80 procent) efterfulgt af nordamerikanske virksomheder (68 procent). Billedet ser anderledes ud i Asien. Her har over halvdelen af virksomhederne valgt at skrue på deres budget til investeringer i digital transformation. 38 procent har skruet op, mens 19 procent har skåret i budgettet.

"Det er meget positivt at se, at størstedelen af virksomhederne i vores undersøgelse fastholder eller endda øger investeringerne i digital transformation på trods af den nuværende situation. Jeg ser samme tendens i Danmark," siger Ruchikar Dalela, Country Manager for TCS i Danmark.

"Vi ser samtidig, at mange organisationer har ændret deres investeringer i teknologi på grund af pandemien for at opretholde produktivitet og sikkerhed samt for at fortsætte med at arbejde i agile teams."

I undersøgelsen er virksomhederne desuden blevet bedt om at vurdere en række pandemi-relaterede udfordringer på en skala fra et til fem, hvor 1 er ikke vigtig, og 5 er meget vigtig. Her giver respondenterne udfordringen "At fastholde medarbejdernes fysiske og mentale sundhed" en score på 4,55, mens "At skifte fra kontor- til hjemmearbejde" får en score på 4,46. De ligger dermed i top-3. Andre væsentlige udfordringer inkluderer "Fortsat at servicere vores kunder" (4,48), "Styring af vores økonomi og budget" (4,44) og "IT-sikkerhed" (4,42).

Hjemmearbejde er kommet for at blive

Ser man på tværs af virksomhederne, er det i gennemsnit 64 procent af de ansatte, der hovedsageligt arbejder hjemmefra under pandemien. Det tal er syv gange højere end tallet før Covid-19 (9 procent).

I Europa arbejder syv ud af 10 medarbejdere i øjeblikket hjemmefra (70 procent), efterfulgt af Asien (67 procent) og Nordamerika (60 procent). Respondenterne forudsiger, at 40 procent af arbejdsstyrken vil fortsætte med at arbejde væk fra kontoret efter pandemien og indtil 2025. Medarbejdere i den asiatiske region er mere tilbøjelige til at arbejde hjemmefra (45 procent) end europæere (41 procent) og nordamerikanere (37 procent).

Langt størstedelen af de adspurgte ledere svarede desuden, at deres virksomheder har investeret i digitale løsninger, som understøtter hjemmearbejde. Det gælder særligt teknologi til brug for distancearbejde (65 procent), styrket cybersikkerhed (56 procent) og cloud-baseret teknologi (51 procent).

Om undersøgelsen

TCS-undersøgelsen omfatter næsten 300 topledere i globale virksomheder fra 11 industrier i Nordamerika, Europa og Asien. Formålet var at få indsigt i, hvordan virksomhederne planlagde og styrede effekterne af Covid-19 på kort og lang sigt. Af de adspurgte rapporterede 63 procent globale indtægter på over 5 milliarder dollars. De fulde undersøgelsesresultater er tilgængelige på www.tcs.com/business-impact-survey-2020.

Udvalgte undersøgelsesresultater:

  • 66 procent af de adspurgte virksomheder har opretholdt deres budget til digital transformation, mens 25 procent har øget det
  • 40 procent af arbejdsstyrken vil fortsætte med at arbejde eksternt indtil 2025
  • TCS præsenterer resultaterne af en global undersøgelse om virkningerne af Covid-19 med 300 førende forretningsledere fra Nordamerika, Europa og Asien som respondenter

Emner


Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)

TCS er en del af Indiens største industrikonglomerat Tata Group og har over 450.000 af verdens bedst uddannede konsulenter i 46 lande. Virksomheden omsatte for 22 milliarder dollars i regnskabsperioden, der sluttede den 31. marts, 2020 og er noteret på både BSE (tidligere Bombay Stock Exchange) og NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' aktive arbejde med klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalsamfund i hele verden har resulteret i en plads på førende bæredygtighedsindekser som Dow Jones Sustainability Index (DJSI), MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden

TCS blev etableret i Norden i 1991 og har i dag cirka 15.000 medarbejdere, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. 11 år i træk er TCS i Norden blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester, og TCS har også modtaget prisen som nummer 1 Top Employer i Europa de seneste to år. 

For mere information, besøg www.tcs.com

Kontakt

Roland Bägén

Roland Bägén

Pressekontakt Nordic Head of Marketing & Communication 0046703178024

Relateret materiale

Velkommen til Tata Consultancy Services TCS!

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS' unikke 'Location Independent Agile™' leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS' seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS' proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com