Pressemeddelelse -
Henrik Poulsen skifter fra TDC til DONG Energy
Efter 3½ år som TDC’s adm. direktør og koncernchef har Henrik Poulsen besluttet at skifte til DONG Energy, hvor han senest den 31. oktober 2012 vil overtage posten som adm. direktør.
Henrik Poulsen tiltrådte som TDC’s øverste chef i november 2008 og har siden da bidraget til at skabe en stærk virksomhed i en periode, der ellers har været præget af yderst udfordrende vilkår.
TDC’s bestyrelsesformand Vagn Sørensen siger: ”Bestyrelsen ønsker Henrik held og lykke med de nye udfordringer og vil samtidig gerne anerkende den stærke indsats, han har leveret hos TDC. Midt i en global finanskrise og et dansk telemarked præget af en hård konkurrence har TDC under hans ledelse formået at skabe markante resultater. Han afleverer et TDC, der er anerkendt i hele Europa som et af de absolut stærkeste teleselskaber.”
”TDC har i de senere år bragt en række nye og innovative produkter til markedet. Desuden er der skabt betydelig vækst i den nordiske forretning uden for Danmark og inden for betalings-tv. I samme periode er TDC blevet en multibrand-koncern gennem opkøb af mindre virksomheder som Fullrate og Onfone. Endelig har koncernen skabt fremgang i kundetilfredsheden og styrket produktiviteten markant,” fortsætter Vagn Sørensen.
Henrik Poulsen selv siger: ”Jeg har valgt at tiltræde stillingen hos DONG Energy, fordi jeg anser det for en usædvanligt spændende udfordring. DONG Energy er i det globale førerfelt inden for offshore vindenergi og indtager en central rolle i Danmarks omstilling til grøn energi.”
”Det ændrer dog ikke ved, at jeg kommer til at savne mine 10.000 kolleger og det stærke engagement og den kompetence, der kendetegner TDC’s ansatte. TDC vil fortsat være en solid koncern med gode fremtidsudsigter. Derudover har TDC en særdeles stærk og erfaren topledelse, og jeg er helt tryg ved, at TDC fortsat vil levere gode resultater,” tilføjer Henrik Poulsen.
TDC’s bestyrelse vil nu igangsætte arbejdet med at finde Henrik Poulsens afløser. Denne proces vil omfatte såvel interne som eksterne kandidater.
Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10
Sprm. til DONG Energy: 99 55 95 52
Emner
- Erhverv
Kategorier
- koncerndirektør
- koncernledelse
TDC kan med over 280.000 km fiber-, kobber- og coaxkabler forsyne samtlige danske husstande med telefoni og internet. Sammen med Danmarks mest stabile mobilnet på tværs af både 2G-, 3G- og 4G-teknologierne tilbyder TDC mobildækning til ca. 99 pct. af Danmark. TDC forbinder Danmark