Pressemeddelelse -

9 ud af 10 danskere forventer at handle online til Black Friday

Butikker landet over er ved at gøre sig klar til at snøre løbeskoene og diske op med tilbud i massevis, når handlen igen ”går i sort” til den såkaldte Black Friday, der i år falder d. 27. november. Særligt hos netbutikkerne skal der fart i fødderne, for danskerne har i sinde at handle online.

Det viser en rundspørge foretaget af DanDomain, der med over 6.000 webshops står bag Danmarks største webshop-platform.

Blandt de adspurgte forventer 9 ud af 10 at svinge Dankortet hjemme fra stuen frem for at begive sig ud på Black Friday-jagt i fysiske butikker. Det skyldes blandt andet Corona, muligheden for at sammenligne priser på nettet og bekvemmeligheden i at sidde hjemme bag skærmen.

Corona sætter tydelige spor på Black Friday-forventningerne

Selvom det vejer tungt at beholde hyggetøjet på og med få lette klik tømme indkøbskurv efter indkøbskurv hjemme fra sofaen, så spiller Corona også en rolle, viser rundspørgen.

Nærmere bestemt er Corona årsagen til, at hver fjerde af de adspurgte danskere foretrækker at shoppe online frem for i fysiske butikker til Black Friday 2020.

At Corona generelt har medfødt en stigende handel på nettet, viser en undersøgelse foretaget af nethandlens brancheforening, Foreningen for Dansk Internethandel, ofte kaldet FDIH (kilde). Hele 52 procent af danskerne har ifølge undersøgelsen handlet mere online under Corona sammenlignet med før virusudbruddet. En adfærd, der ifølge adm. direktør hos FDIH Niels Ralund er kommet for at blive.

”Jeg tror på, at langt de fleste almindelige forretninger har fundet ud af, at de er nødt til at have e-handel. Og jeg tror på, at mange af de forbrugere, der er kommet på e-handel, vil blive trofaste kunder fremover,” fortæller Niels Ralund.

En vurdering som Anders Eiler, salgsdirektør for e-commerce hos DanDomain, nikker genkendende til.

"Vi har solgt 43 % flere webshops på vores webshop-system i forhold til sidste år, så vi kan tydeligt mærke, at flere forretninger har fået øjnene op for e-handel,” lyder det fra Anders Eiler.

Dansk e-handel brager afsted

Ikke nok med at mange forventer at handle online til Black Friday, så viser rundspørgen fra DanDomain også, at næsten 8 ud af 10 adspurgte forventer at handle lige så meget eller mere i år, end de gjorde sidste år.

”Sidste år kunne vi se en samlet omsætning for hele ”Black Week” på 156 mio. kr. Det er en ekstra omsætning på 10 mio. kr. i forhold til 2018,” udtaler Anders Eiler.

Den stigende tendens til at handle online – og endda mere end sidste år – peger på, at dansk e-handel igen er i topform til Black Week, hvilket glæder salgsdirektøren.

”Vores webshop-system håndterede ca. 15% af den danske e-handel på Black Friday sidste år, og vi står i år endnu stærkere til at tage imod de mange besøgende online. Jeg glæder mig til at se tallene for 2020, for det ser meget lovende ud,” lyder det afslutningsvis fra Anders Eiler.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med ScanNet, SmartWeb og Wannafind, der som DanDomain er datterselskaber til team.blue.

Det er muligt at få eftersendt analyse af resultater, og nærmere information om rundspørgen, ved henvendelse. 

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • online
  • ehandel
  • online shopping
  • black friday
  • detailhandel
  • corona
  • netbutik
  • tendens
  • it-virksomhed
  • forbrugeradfærd
  • dandomain
  • rundspørge

Regions

  • Skanderborg

team.blue er en europæisk tech-gigant, som beskæftiger sig med hostingløsninger, f.eks. domæner, webshops, webhoteller, servere og meget mere. Virksomheden team.blue Denmark (tidl. Zitcom) står bag brands som Simply.com, DanDomain, Curanet, ScanNet og SmartWeb.

Samlet set betjener team.blue 2 millioner kunder og beskæftiger 1.000 medarbejdere (heriblandt 190 medarbejdere i Danmark). 

Kontakt

Rasmus Graversen

Chief Development Officer 70400000