​Fremtidens arbejdsmarked – flere løstansatte?

Den fjerde industrielle revolution med nye digitale tjenester vil forandre arbejdsmarkedet i en lang række brancher. De digitale teknologier vil ikke alene automatisere en række jobs, men kan føre til, at langt flere jobs bliver brudt ned i opgaver, som kan blive løst, der hvor kompetencerne findes og til den bedste pris, vurderer ny stor undersøgelse fra World Economic Forum.

For lønmodtagere kan den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0, føre til, at fremtidens arbejdsmarked for langt flere vil betyde, at faste jobs afløses af løse kontraktforhold.

Samtidig står virksomhederne over for nogle strategiske valg. Virksomhedernes respons til den fjerde industrielle revolution, vil få markant betydning for, hvordan arbejdsmarkederne udvikler sig. Det viser en ny undersøgelse fra World Economic Forum, ”Future of Jobs”, som udkommer i dag.

- Vi må nok indstille os på, at virksomhederne ser de digitale teknologier som en klar mulighed for at øge effektiviteten og skære i omkostningerne ved blandt andet at reducere antallet af fastansatte, hvad enten de er specialister eller varetager manuelle servicejobs.

I virksomheders optik kan det også øge fleksibiliteten og være et svar på lokale flaskehalse. Mange af virksomhederne er allerede i fuld gang med denne transformation, siger innovationschef Hanne Shapiro fra Teknologisk Institut, som er World Economic Forums danske samarbejdspartner på ”Future of Jobs”.

World Economic Forum har spurgt HR direktører fra en række globale virksomheder, som tilsammen repræsenterer 13 millioner ansatte om at give deres bud på job og kompetencer for 2020. Tilsammen udgør de adspurgte virksomheder et bredt spektrum af brancher som fx detailhandel, finans og forsikring, clean tech, fødevareindustri, videnservice, transport & logistik, informationsteknologi og sundhed.

Udenlandske digitale servicetjenester som Experfy, Clarity, TaskRabbit, Upwork er blot nogle af eksemplerne på en eksplosiv vækst af digitale platforme, som virksomhederne ser som en mulighed for at skabe et match mellem aktuelle opgaver, og de rigtige kompetencer til den rigtige pris. Her kan brugen af de digitale opgaveplatforme reducere en stor del af de faste medarbejderomkostninger.

- Men hvis virksomhederne skærer helt ind til benet, så risikerer de at tabe den fleksibilitet, som er helt afgørende for innovationskapaciteten. Den er indlejret i medarbejdernes erfaringer og viden, og den kan gøre virksomhederne i stand til hurtigere og bedre at løse meget forskelligartede behov i markederne. Udviklingstendenserne er langt mere komplekse og udfordrer i flere henseender den danske model, siger Hanne Shapiro.

Hun påpeger, at selv om de digitale platforme reelt set skal give virksomhederne en øget fleksibilitet, så er der markant behov for at få dybere viden om de underliggende forretningsmodeller og organisering og arbejdsvilkår i øvrigt. Den nuværende timebaserede daglejermodel bag mange af de digitale platforme øger risikoen for loyalitetstab såvel som innovationstab, fordi meget af innovation opstår i samspil mellem medarbejdere og i tæt kobling til deres ofte erfaringsbaserede innovationsevne.

- Så vi skal ud over snakken om ”UBER’ficering”, hvis vi vil forstå risici, men også latente potentialer i de digitale platforme. Samtidig er det værd at huske på, at den fjerde industrielle revolution og den integrerede digitale teknologi gør virksomhederne i stand til, at knytte både leverandører og kunderne langt tættere til sig og bruge deres behov og efterspørgsel til at udvikle produkter og services, som modsvarer behov i vidt forskellige markeder rundt om i verden. De digitale teknologier kan også understøtte en større kundeloyalitet bl.a. gennem brugen af sociale medier og big data, siger Hanne Shapiro.

Hun nævner danske virksomheder som Lego og Novo Nordisk som eksempler på dette.

Hanne Shapiro påpeger også, at tidligere analyser viser, at de digitale teknologier ikke kun giver muligheder for de store virksomheder, men at de digitale teknologier også bliver brugt innovativt af nogle af de små og mellemstore virksomheder, SMV’erne.

- Det øger væksten i internationale markeder, og kan medvirke til, at også SMV’er bliver udviklingspartner for de store globale virksomheder - uagtet branche. Men både WEF analysen og vores egne undersøgelser på Teknologisk Institut viser, at det ikke er ”business as usual”, når det kommer til medarbejdernes kompetencer. Industri 4.0 accelerer ændringer i kompetencekrav samtidig med, at mange kompetencer forældes på grund af automation hvad enten man er ufaglært, faglært eller akademiker, siger Hanne Shapiro.

Hun påpeger, at det for hende er bekymrende at se, at vores efter- og videreuddannelses-system er kommet under pres. Mange virksomheder har skåret i den systematiske tilgang til efter- og videreuddannelse, og det er samtidig i de senere år - og senest med finansloven - blevet dyrere at deltage.

- WEF analysen peger på hvorvidt den digitale revolution skal handle om ”sidste mand lukker og slukker”, eller vi skal bruge de digitale muligheder til at skabe nye og bedre job på et globalt plan. En problemstilling som også bliver en af hoveddagsordenerne på det verdensøkonomiske topmøde i Davos, siger Hanne Shapiro.

Hent rapporten ”The Future of Jobs” her: (link)

Yderligere oplysninger: Innovationschef Hanne Shapiro, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1415, mail: hsh@teknologisk.dk