Pressemeddelelse -

Individuelle produkter kan fremstilles i serieproduktion

Teknologisk Institut, Nano- og Mikroteknologi, har installeret PrintValley produktionssystem, som kan producere 100 unikke produkter – samtidig. Derved giver systemet en smagsprøve på fremtidens produktionssystem, som kan opfylde krav om individuelt tilpassede produkter til såvel industrien som forbrugerne.

PrintValley produktionssystemet er et robotsystem, sammensat af 100 forskellige moduler, som i en karrusel med variabel hastighed for eksempel kan 3D printe, påføre eller laserskære emnerne individuelt. På den måde kan systemet producere 100 forskellige produkter på én gang.

Systemet er på Teknologisk Institut i samarbejde med Hollandske TNO inden for resultat-kontrakten 'Produktion i Danmark' - en kontrakt om projektsamarbejde, der er indgået med Rådet for Teknologi og Innovation.

Teknologisk Institut deler TNO’s motto 'Innovation for Life', og i oktober og november måned 2015 har TNO installeret et 'Factory of the Future' PrintValley produktionssystem hos Teknologisk Institut, således at det kan opleves live i Danmark.

- Den europæiske Horizon 2020, som er EU’s rammeprogram for internationale forskning- og udviklingsprojekter, har en agenda, der i 2016 dækker konceptet 'Factory of the Future'. Derfor er vi glade for at kunne demonstrere PrintValley, som kan udvide mulighederne for hybridfremstilling af fremtidens produkter på nano-, mikro- og makroniveau, siger centerchef Leif Højslet Christensen, Teknologisk Institut.

PrintValley produktionsudstyret er bestykket med en karrusel, som fremfører palletter med pålagte emner med en hastighed på 900 til 1.500 mm pr. sekund. Over karrusellen er monteret en række værktøjer, som kan introduceres og anvendes efter behov.

Additive Manufacturing værktøjet kan udlægge 3D voksstrukturer i en prototype version. Et andet værktøj er laser-mikrobearbejdning af plast og stål – et område som Nano- og Mikroteknologi har arbejdet med i flere år. Funktionelle nanomaterialer kan doseres meget præcist i f.eks. metalliske ledningsbaner bygget op af kobber- eller sølv-nanopartikler. En hurtig og præcis robot kan placere og aftage et pallette-emne. Voks, sølv, kobber påføring og laserskæring af emnet kan udføres på meget kort tid.

Nano- og Mikroteknologis superkritiske reaktor leverer nanopartiklerne i en opløsning. I samarbejde med en dansk virksomhed testes pålægning af katalysematerialer på membraner til brug i brændselsceller. Dette værktøj er bygget op af Instituttets medarbejdere i Nano- og Mikroteknologi.

- PrintValley giver et godt indblik i de muligheder, man har for at lave en meget fleksibel produktion. I en verden, hvor forbrugerne i stigende grad ønsker sig brugertilpassede produkter, er der brug for at produktionssystemet kan omstilles hurtigt. PrintValley er en mulig løsning på dette, siger Leif Højslet Christensen.

Fra oktober til og med november afvikler Nano- og Mikroteknologi en række events i regi af ”Produktion Danmark”. Divisionsdirektør Produktion Anne-Lise Høg Lejre og senior projektleder Jan Harry Hales koordinerer den afsluttende konference den 18. november 2015. Læs mere her. (link)

Yderligere oplysninger: Centerchef Leif Højslet Christensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 3300, mail: lhc@teknologisk.dk

Related links

Emner

  • Videnskab, teknik

Kategorier

  • nanomaterialer
  • serieproduktion
  • printvalley
  • teknologisk institut

Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivningsinstitut, der udvikler nye teknologier og omsætter viden til produkter, der har reel værdi for virksomheder og samfund. Læs mere på http://www.teknologisk.dk.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Kontakt

Niels Tradsfeldt

Pressekontakt Chefkonsulent Presseansvarlig, Corporate 7220 2769 / 7220 1066

Samuel Brøgger

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Robotteknologi, Odense 72 20 17 66