Parkinsons syge kan snart opdages tidligere

Danske forskere er kommet et vigtigt skridt videre i at kunne opdage Parkinson’s sygdom tidligere og har derved åbnet muligheder for på sigt at kunne behandle den frygtede sygdom.

Danske forskere har udviklet en metode, hvor man tidligere kan opdage, hvem der bliver ramt af den frygtede Parkinsons sygdom. Sygdommen fører til, at patienterne med tiden får invaliderende rystelser, træghed og stivhed i kroppen. Det sker, fordi hjernen gradvist mister sin evne til at kontrollere kroppens bevægelser.

- Vi har fundet biomarkører, som kan fastslå, hvem der vil udvikle Parkinson’s, inden symptomerne på sygdommen kommer. Det kan det få stor betydning udvikling af nye lægemidler, der har en bremsende eller endda helbredende effekt på udviklingen af sygdommen, siger PhD i biomarkører, specialist Peter Lüttge Jordal, Teknologisk Institut.

I dag kan man først opdage Parkinson’s, når sygdommen er så fremskreden, at det er for sent at sætte ind med behandling. Derfor kan man ofte kun mildne symptomerne.

De danske forskere har analyseret prøver af cerebrospinalvæsken, som omgiver hjernen. Væsken er ansvarlig for at transportere affaldsstoffer og nedbrydningsprodukter fra døde og døende celler væk fra hjernen. Ved at udnytte en sofistikeret massespektrometrisk analyse for protein-nedbrydningsprodukter har man identificeret biomarkører, der objektivt kan fastslå hvilke individer, der har Parkinson’s syge. Nedbrydningsprodukterne regnes for at være nogle af de meget tidlige stadier af Parkinson’s syge.

I Danmark er ca. 7000 personer ramt af Parkinsons Sygdom. Patienter med sygdommen mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. På Teknologisk Institut, interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) og Bispebjerg universitetshospital har man udviklet en metode, hvor man selektivt kan analysere stumper af proteiner.

- For at kunne sætte ind mod Parkinsons sygdom er det vigtigt at kunne sætte ind, inden de dopaminproducerende hjerneceller dør. Derfor skal der sættes ind tidligere for at opnå den nervebeskyttende effekt, og det håber vi at kunne arbejde hen imod, siger Peter Lüttge Jordal.

Nu skal der søges yderligere støtte og samarbejdspartnere til at validere de lovende resultater i større undersøgelser. Peter Lüttge Jordal understreger, at studiet foreløbig kun kan bruges til yderligere forskning i Parkinsons. Med de nye, forbedrede diagnostiske metoder og med ny lægemiddeludvikling er der håb for, at behandlende/bremsende lægemidler kan blive udviklet inden for de næste 10-20 år.

Yderligere oplysninger: Specialist, PhD Peter Lüttge Jordal, Teknologisk Institut, mobil 7220 2892, mail: plj@teknologisk.dk

Læs mere på faktaarket.