Pressemeddelelse -

Nye erhvervstilbud: Fri tale i hele EU

Fra den 17. september tilbyder Telia fri tale og fri sms/mms i hele EU til mindre erhvervskunder. Der bliver tale om fri telefoni både til og fra udlandet til både danske og udenlandske numre, ligesom Telias kunder ikke behøver være opmærksomme på, hvilket netværk de er koblet op på i fx Italien eller Storbritannien.

”Vi ser meget frem til at introducere de nye abonnementer og glæder os over, at vi nu kan opfylde et stærkt kundeønske om endnu friere og mere budgetsikker telefoni i udlandet. Vi har sørget for at skære alle bekymringer væk, da man fx som kunde ikke er nødsaget til at tjekke, om man nu er på det rigtige netværk. Det handler om at give kunderne maksimal tryghed, fordi det tillader kunderne at koncentrere sig om de vigtigere ting på forretningsrejsen,” slutter Morten Bentzen, erhvervskundedirektør hos Telia Danmark.

Tal fra Telias analyseafdeling viser, at flere end 90 % af erhvervskunderne har brugt arbejdsmobilen i udlandet inden for det sidste år. Det mest populære land er Sverige – efterfulgt af Tyskland, Spanien og Norge.

Flagskibene i det nye sortiment af erhvervsabonnementer er 4BUSINESS NORDIC+ og 4BUSINESS EU, der indeholder fri tale og sms/mms i henholdsvis Norden/Baltikum og EU-landene. Begge tilbud indeholder store, hjemlige datapakker samt 1GB fri data i Norden/Baltikum og det populære Spotify Premium.

”Hos Telia ønsker vi at levere en ydelse og pris, der lever op til vores størrelse og kvalitetskrav. Derfor har vi besluttet at tage et større skridt, der placerer os forrest i markedet med et vidtgående tilbud, som forhåbentlig tilfredsstiller vores kunder og trækker nye til,” siger Morten Bentzen, erhvervskundedirektør hos Telia Danmark.

For kunder med 4BUSINESS EU, der kontinuerligt har brug for data i EU-landene, er der desuden mulighed for at tilkøbe 200 MB data for 99 kroner eksklusiv moms om måneden.

Læs mere om de nye 4BUSINESS mobilabonnementer her.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • erhverv
  • produkter
  • mobil
  • abonnement
  • roaming
  • udland

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Mobilvaner: Second screen vil boome under Eurovisionen

    Eurovision Song Contest er en event, man ofte enten elsker eller hader. Vi har alle en mening om den kulørte sangkonkurrence, der har fundet sted siden 1956 – og i år forventes begivenheden at sætte turbo på danskernes simultane interaktion på sociale medier, mens vi ser tv – den såkaldte second screen.

  • Telia skriver historie i nat

    Natten til tirsdag går Telias og Telenors netværkssammenlægning ind i sidste etape, når selskabernes 2G-netværk slås sammen på Sydsjælland. Dermed indledes den afsluttende fase af det historiske projekt, hvor to mobilnetværk for første gang i verden lægges sammen på tværs af alle teknologier.

  • Telia skruer op for 4G på Roskilde

    Hele tre ekstra mobilmaster skal sammen med helt aktuelle opgraderinger give optimal mobildækning på Dyrskuepladsen i år.

  • VM i fodbold hitter som mobilstream

    Telia har sammen med analyseinstituttet YouGov spurgt danskerne, hvorvidt de sniger sig til at streame VM-fodbold på jobbet eller nyder nattens højdepunkter på mobilen i parken.

  • Telia sænker mobilpriserne i udlandet

    Fra i morgen sænkes de såkaldte roamingpriser som følge af EU-regulering på området. Telia går et skridt videre og lægger nu endnu mere data i SurfAbroad-udlandspakkerne, så kunderne får rig mulighed for at dele oplevelserne fra ferien med samme vante tryghed.

  • Telia vinder Københavns Kommune

    Københavns Kommune har valgt Telia som leverandør til en komplet callcenter-løsning, som skal implementeres i kommunens kontaktcenter og andre borgerrettede enheder. Aftalen strækker sig over seks år og har værdi af et to-cifret millionbeløb.

  • Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed… og internet

    Adgang til internet er blevet et stadig vigtigere parameter, når vi køber sommerhus. Specielt i de attraktive kystområder kan det knibe med fastnetforbindelsen – men løsningen er allerede ved at blive rullet ud i form af et styrket mobilt internet.

  • PARKEN får nyt navn

    Som en del af Telias syvårige storsponsorat i PARKEN får det danske nationalstadion nu nyt navn. Et navn, der er valgt med stor respekt for den arv og kultur, som er en vigtig del af oplevelserne i og omkring PARKEN.

  • Københavnerbørn får tidligst mobiltelefon

    Et nyt skoleår og nye hverdagsrutiner er ofte anledningen til, at børn får deres første mobiltelefon – men hvor gammel skal et barn egentlig være for at få sin egen mobil? Det har Telia og YouGov spurgt mere end tusind danskere om.

  • Danskerne tager ikke mobilsikkerhed alvorligt

    Vi danskere er ikke nervøse for at få vores mobiler hacket, og dermed risikerer vi, at fremmede får adgang til vores personlige beskeder, billeder og betalingsmidler. Det viser en ny undersøgelse, som Telia og YouGov har foretaget blandt 1006 voksne danskere.

  • Telia tager TAXAen: 800 NYE HOTSPOTS I TRAFIKKEN

    Et nyt samarbejde mellem Telia og Danmarks største taxiselskab TAXA 4x35 betyder, at kunderne fra 1. februar kan logge gratis på nettet fra bagsædet. Ikke mindst for udenlandske turister og forretningsrejsende vil det gratis netværk være en kærkommen ekstra service under køreturen.