Pressemeddelelse -

Telia tager TAXAen: 800 NYE HOTSPOTS I TRAFIKKEN

Et nyt samarbejde mellem Telia og Danmarks største taxiselskab TAXA 4x35 betyder, at kunderne fra 1. februar kan logge gratis på nettet fra bagsædet.

Vi er blevet vant til at kunne være online overalt, hvad enten vi er på cafe, restaurant, kører bus eller flyver – og lige om lidt gælder det også på taxituren.

Den nye aftale mellem Telia og taxiselskabet TAXA 4x35 er en service for alle TAXA-kunder, der nemt og bindingsfrit kan logge på bilens wifi. Ikke mindst for udenlandske turister og forretningsrejsende vil det gratis netværk være en kærkommen ekstra service under køreturen.

”Vi kører dagligt rundt med rigtig mange turister og udenlandske medarbejdere fra store selskaber, og det er jo dyrt for dem at downloade tunge filer eller streame via telefonen. De fleste bruger jo i dag en tablet eller deres computer hvor som helst og logger gerne på for lige at tjekke afgangstiderne i lufthavnen, lave et Skype-opkald eller tjekke deres mails,” siger adm. direktør for TAXA 4x35, Jacob Gulmann.

TAXA 4x35 har godt 800 vogne fordelt på København og Kolding, og de kørende hotspots rulles i første omgang ud i København. Senere på året får taxikunderne i Kolding også glæde af det gratis netværk.

Det rullende wifi leveres som en skræddersyet løsning fra Telia, der tidligere har etableret store internetløsninger til blandt andet Telia Parken:

”Vores løsning består af små routere, der installeres i hver enkelt vogn, som dermed får eget wifi-netværk til glæde for kunderne. Man logger blot på, hvorefter man frit kan læse mails, tjekke ind i lufthavnen eller uploade billeder til Facebook eller Instagram. Løsningen kører på både 3G og 4G, så man kan også streame film og serier på de lidt længere ture,” siger Jacques Nedergaard, salgsdirektør i Telias erhvervsforretning.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • roaming
  • wifi
  • telia
  • smartphone
  • tablet
  • mobil
  • data

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien og Eurasien inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Dataforbruget eksploderede i 2014

    Danskernes dataforbrug stiger måned for måned, og alene fra januar til december sidste år er forbruget i Telias netværk steget med hele 60 procent. Det stiller store krav til mobilnetværket.

  • Nye erhvervstilbud: Fri tale i hele EU

    Fra den 17. september tilbyder Telia fri tale og fri sms/mms i hele EU til mindre erhvervskunder. Der bliver tale om fri telefoni både til og fra udlandet til både danske og udenlandske numre, ligesom Telias kunder ikke behøver være opmærksomme på, hvilket netværk de er koblet op på i fx Italien eller Storbritannien.

  • Telia vinder Københavns Kommune

    Københavns Kommune har valgt Telia som leverandør til en komplet callcenter-løsning, som skal implementeres i kommunens kontaktcenter og andre borgerrettede enheder. Aftalen strækker sig over seks år og har værdi af et to-cifret millionbeløb.

  • PÅ LØRDAG VIL MOBILERNE GLØDE MED FLIRTENDE BESKEDER

    Den søde SMS-besked med emoji-hjerter er stadig danskernes foretrukne flirtemedie. Men Snapchat og Facebook er godt på vej, og der vil flyve masser af amorpile gennem mobilnetværket på Valentins Dag. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov.