Gå til indhold
Gode råd til projektkøb

Blogindlæg -

Gode råd til projektkøb

Med et nyt år kommer nye drømme. Eller måske nyt liv i gamle drømme.

Hos Tetris A/S vil vi gerne være med til at realisere store som små boligdrømme. Derfor taler vi løbende med vores købere, så vi kender deres behov og ønsker.

Rasmus og Linda var de første til at købe deres drømmebolig i Skovkvarteret. Vi har samlet deres tre bedste råd, så andre kan få glæde af deres erfaring. 

1. Tjek lokalplanerne

Det kan være en fordel at kende til områdets fremtid. Hvor kommer din bolig f.eks. til at ligge i forhold til kommende byggerier? For Rasmus og Linda er det et positivt tilvalg, at deres nye bolig ligger tæt på Royal Arena. ”Det giver liv og spændende aktiviteter i nærområdet, og så bliver Arenaen endda rigtig flot”, fortæller Linda.

2. Besøg tidligere byggerier
Hvis du er interesseret i projektkøb, så besøg firmaets tidligere byggerier. Det kan give et godt indblik i boligernes kvalitet og arkitektur. Linda og Rasmus har besøgt Radiorækkerne i Ørestad Nord, som er det første bykvarter Tetris har udviklet. ”Her kunne vi se visionen og mærke stemningen. Det gav en god ’proof of concept’-fornemmelse”, fortæller Linda & Rasmus.

3. Husk dine behov
Vil du gerne have en metro i nærheden? Trives du og din familie bedst med en masse naboer? Hvor langt vil du ha’ til skole og institutioner? Skriv jeres behov ned og lav en tjekliste for de forhold i prioriterer højt og mindre højt. Det afstemmer dels jeres egne forventninger og gør boligsøgningen mere overskuelig. Det gjorde Rasmus og Linda, og det hjalp dem til en effektivt boligjagt.

Drømmer du om et nybygget rækkehus 12 minutter fra Kgs. Nytorv? Brug juleferien på at snakke om fremtidens behov og ønsker, så er du og familien helt sikre på, hvad I drømmer om.

Hvad er Skovkvarteret?
Skovkvarteret ligger i Arenakvarteret i Ørestad Syd. Arenakvarteret er en helt ny bydel sammensat af rækkehuse og lejligheder i forskellige størrelser, men også blandet med erhverv, institutioner og det helt nye kultur- og oplevelseshus Royal Arena.

Skovkvarteret bliver en hyggelig enklave af forskellige typer boliger, lige ud til Fælleden og omgivet af fællesarealer, æbletræer og græsser, så du får oplevelsen af, at Fælleden er trukket ind i kvarteret. Her er bare mere roligt, mindre asfalt og mindre parkagtigt, end vi kender det fra København. I Skovkvarteret kan du blive i byen med familien, og bo lige ud til stor natur, bare 12 minutter fra Kgs. Nytorv.

I Skovkvarteret bygger vi 74 rækkehuse i forskellige størrelser. Her kommer 3 tårnbygninger med i alt 69 lejligheder i 7 etager, med forskellige størrelser og indretning.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Bloggerliv i et spirende københavnerkvarter

    Bloggerliv i et spirende københavnerkvarter

    ​Spørgsmålene er mange, når unge familier laver den første, og største investering nogensinde, og køber en bolig, som de først kan flytte ind i mange måneder senere. Og der kan da også være både fordele og ulemper forbundet med projektbyggeri. Dem kan du ​læse meget mere om på ​Nybyggerfamiliernes blog, hvor 4 familier blogger om livet og hverdagen i en nybygget bydel i København.