Gå til indhold
Rasmus Friis A/S ombygger Michelin-restaurant

Nyhed -

Rasmus Friis A/S ombygger Michelin-restaurant

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Tetris A/S er særligt gode til udvikling af ordentligt byggeri. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi er glade for god mad, vin og udvikling af gourmetrestauranter. Tetris’ administrerende direktør Rasmus Friis er nemlig partner og bestyrelsesmedlem af Michelin-restaurant Kadeau – og vores datterselskab Rasmus Friis A/S - har i de seneste måneder stået for ombygningen af restauranten i København K. Det er blevet til en gennemgribende ombygning, og vi har talt med arkitekt Trine Schneider fra Jacob Kornum Arkitekter ApS om visionerne bag.

Køkkenchef med visioner

I 2013 fik Kadeau deres første Michelin-stjerne, og ambitionerne er ikke faldet siden da. I 2015 har Rasmus Friis A/S stået for ombygning af restauranten i København K i samarbejde med Jacob Kornum Arkitekter, som har ansvaret for rumfordeling, planløsning, funktionaliteter og teknik, og arbejdet med indretning og design er leveret af Design Studio OeO. Alt sammen udformet ud fra køkkenchefens Nicolai Nørregaards visioner.

”Nicolai, Magnus og Rasmus (ejere af Kadeau, red.) er gode venner af huset, og Nicolai havde en masse idéer til restaurant og køkken. Blandt andet ville de lave mad på åben ild, og de havde helt specifikke idéer om den stemning, restauranten skulle udstråle. Antallet af gæster har jo stor indflydelse på den stemning, der er. Og så begyndte vi at se på, hvad der var af muligheder,” fortæller arkitekt Trine Schneider og forklarer videre, at lokalerne førhen var et yogacenter med meget lukkede rum, så ingen kunne kigge hverken ind eller ud.

Kadeau ligger i Wildersgade 10B og ved siden af ligger deres nyeste skud på stammen Eldorado. Den nystartede restaurant overtog Kadeau-lokalerne, som Rasmus Friis A/S og Jacob Kornum Arkitekter ombyggede i 2012. Det betyder, at det nye Kadeau kun har plads til 24 gæster. Ud fra Trine Schneiders forklaring var antallet af gæster et ønske fra Nicolai Nørregaards side – og at gøre afstanden mellem kok og gæst mindre. ”Nicolai havde en helt speciel vision: At gæsterne kan gå igennem køkkenet og se dem stå og tilberede maden,” uddyber Trine Schneider.

Syltevæg og travle tjenere

”Vi kiggede selvfølgelig også på, hvad de havde brug for af øvrige arealer. Vi skitserede os frem til løsningen med grovkøkkenet ud mod gaden, hvor vi kunne få noget dagslys ind og plads til vareindlevering. Det blev også til et lille ankomstrum og en smal gang ned til restauranten, hvor man går forbi syltevæggen og ser kokkene i fuld gang. Der er sådan en helt speciel følelse: Ingen panik eller røg i køkkenet, selvom de har rygende travlt – både tjenere og kokke. De har gået og forberedt maden hele dagen, og så er der bare helt styr på det”.

Da hoveddisponeringen af lokalerne var på plads, kom indretningsfirmaet OeO på banen. Møbleringen tager også udgangspunkt i de visioner, som bl.a. Nicolai Nørregaard præsenterede. ”Nicolai havde hele tiden haft en idé om, at han gerne ville have et trækøkken, og det er jo ikke særligt normalt i et industrikøkken. Vi havde overvejet, om man skulle lave et decideret stålkøkken og sætte træfronter på. Men vi syntes ikke, det var en god løsning”. Løsningen skulle dog findes i en af OeO’s kontakter: Garde Hvalsøe. Køkkenfirmaet kom med forslaget til de to øer og massive træplanker, hvor knasterne er udskiftet med bl.a. små sommerfugle.

Åben ild på Christianshavn

Trine Schneider fortæller, at en stor del af arkitektens arbejde ligger installationer og teknik. Derudover skal arkitekten f.eks. også sørge for at søge byggetilladelser og få flugtveje og brandforhold implementeret. Ombygningen bød også på en helt særlig problemtik i forhold til Nicolai Nørregaards ønske om at lave mad på åben ild. ”Vi havde ikke lavet et ildsted før. Vi har tegnet ildstedet ud fra en færdig indsats og skulle have godkendt både det og skorstenen. Det er jo en bygning med andre lejere, man ikke vil genere, så det har været et stort arbejde”. Men alle godkendelser blev indhentet, byggeriet er færdigt og ildstedet er blevet helt sit eget – ligesom resten af restauranten. 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • SCENESKIFT – JKA ændrer ejerskab

    Jakob Kornum træder ud af JKA og starter d. 1. oktober 2017 hos Dorte Mandrup. Partner og arkitekt Trine Schneider leder tegnestuen videre i sin nye form.

  • Ethvert tilvalg har et fravalg

    Ethvert tilvalg har et fravalg

    Direktøren for Tetris A/S, Rasmus Friis, er sine fravalg pinligt bevidst. Rasmus er også fuld af kontraster og en mand med mange jern i ilden. Lær ham bedre at kende, når du hører hvem der inspirerer ham, hvad der er målet for 2017 og hvorfor han ikke agerer miniput fodboldtræner i weekenden.

  • Tetris A/S inviterer til sommerfest på Rentemestervej

    Fest og fremtidsplaner

    Vi skyder sommeren i gang
    Vi tager fest og fejring meget alvorligt her på Rentemestervej. Vi vil nemlig gerne se så mange så muligt af vores gode samarbejdspartnere, kollegaer og venner af huset, for at fejre sommerens komme, og, at vi har taget hul på større lokaler her på Rentemestervej.
    Derfor har vi været grundige med at finde vin i alverdens nuancer, sørget for seriøst god mad og går se

  • Turbinehusets fine diplom fra Københavns Kommune

    Turbinehuset hædres

    Turbinehuset i Adelgade er præmieret og hædret af Københavns Kommune, som en særlig ”god og smuk bygning”. Som udviklere er vi stolte af at bidrage til bedre byoplevelser af København. Ifølge udvalget fortjener Turbinehuset en pris for den høje kvalitet og den arkitektoniske succes med at skabe god stemning for beboere og besøgende i gaden.

  • Efter en turbulent fortid får Riffelsyndikatet nu et markant facelift, hvor nyt og gammelt smelter sammen.

    Når fortid og fremtid smelter sammen

    ​I Nordhavn ligger der en markant rød bygning med det fantastiske navn Riffelsyndikatet. Det er ikke bare et fornemt navn, bygningen har også en betydningsfuld og interessant historie.

Relaterede events