Nyhed -
Twinpeaks.dk blogger for Tetris A/S
Hos Tetris har vi allieret os med bloggeren Mette Marie Lei Lange fra Twinpeaks.dk. Som tilflytter fra det idylliske Als, blogger hun med sønderjysk charme og fandenivoldskhed om livet som tvillingemor i København med små børn, mand og en travl hverdag fyldt med udfordringer, drømme og spændende projekter.
Med sit optimistiske livssyn og lune humor formår hun at udstråle en særlig ynde i et liv, hvor hun vil have tid og plads til det hele. Derfor er hun en perfekt samarbejdspartner for os i Tetris, da vi jo netop fokuserer på at gøre det muligt for de unge børnefamilier at få skøn natur og børnevenlige omgivelser uden at skulle vælge byen og dens mange fantastiske muligheder fra. Udover sit arbejde som blogger har Mette Marie været digitalredaktør på modemagasinerne Elle og IN, drevet det sociale netværk Lady-Logen og så holder hun foredrag om det at være professionel blogger. En af Mette Maries drømme er også at kunne bo i et område som Skovkvarteret, hvor man kan vælge til – uden at gå på kompromis.
Mette Marie overtager desuden vores Instagramprofil i uge 10, så husk at følge med, og se hendes fortolkning af, hvordan man kan bo, arbejde og leve i byen #boarbejdlevibyen
Læs hendes første blogindlæg om Ørestad og Skovkvarteret her, hvor hun fortæller om fordelene ved at blive boende i byen med krapylerne.