Pressemeddelelse -
Kom til borgermøde om nyt seniorboligfællesskab i Holbæk
Nu slår vi dørene op til et moderne boligfællesskab for voksne mennesker uden hjemmeboende børn. I alt 62 nye moderne lejeboliger klar til indflytning i sensommeren 2023, hvor den store grønne atriumhave skaber rammerne for det gode naboskab og de nye fællesskaber på tværs.

Fotos: Lejeboligerne har alle egen privat have eller altan til den ene side og en grøn atriumhave, hvor fællesskabet dyrkes – alt efter lyst, tid og behov.
Nye boligformer og fællesskaber øger livskvaliteten
Andelen af friske og raske ældre er stigende, og mange søger derfor nye måder at bo og leve på, når familieboligen bliver for stor, børnene flytter hjemmefra eller den personlige livssituation ændrer sig. En hel generation af ældre venter på at kunne flytte ud af parcelhuset og ind i noget mindre – og mere overkommeligt. Og gerne hvor der både er plads til privatliv og til at dyrke et uforpligtende fællesskab med andre ligesindede.
Snart får de muligheden for ejendomsselskabet Tetris A/S er nu i fuld gang med at bygge et nyt boligfællesskab med 62 nye bæredygtige lejeboliger for voksne mennesker 50+ uden hjemmeboende børn.
Kom og få mere information
Viggohaven hedder den nye bebyggelse og for at besvare de mange spørgsmål, der har rejst sig om, hvordan det bliver at bo sammen – hver for sig – inviterer Tetris til borgermøde.
Det sker torsdag den 24. november klokken 17 til 19 på Stenhus Gymnasium, Stenhusvej 20, 4300 Holbæk.
Fakta om boligfællesskabet Viggohaven
På Rønnebærvænget 3 i Holbæk, tæt på naturen og den smukke Holbæk Fjord, opfører seniorboligfællesskabet Viggohaven. Viggohaven er en del af Agorahaverne, som udgør en række boligfællesskaber for voksne (50+) uden hjemmeboende børn. Boligfællesskaberne Agorahaverne findes allerede i Næstved, Odense og Slagelse, samt er på vej i flere danske byer over hele landet.
”Det bedste ved Agorahaverne er fællesskabet. Helt klart”
Benthe, beboer i Hermanhaven, som er et boligfællesskab i Næstved.
Boligfællesskabet Viggohaven består af 62 moderne 2 og 3-værelses lejeboliger med direkte adgang til fællesskabets hjerte; den overdækkede atriumhave. Atriumhaven er en stor grøn oase, hvor fællesskabet og de sociale aktiviteter er en vigtig del af hverdagen.
Er du til petanque, madklub, værkstedshygge eller haveforening? Mulighederne er mange.
Alle boliger har et moderne køkkenalrum i direkte forbindelse til stuen. Herfra er der udgang til privat altan eller terrasse.
Kontakt
Gitte Lange Sørensen
Tetris A/S
Kommunikation
gis@tetris.as
31 32 88 82
Emner
Kategorier
Uanset om vi udvikler kontorer eller boliger til Københavns børnefamilier, har vi fokus på at skabe ærlige og funktionelle bygninger, der samtidig er smukke i det Københavnske bybillede.
En bolig fra Tetris A/S ligger altid tæt på både natur, by og Metro. På den måde får du et reelt alternativ til forstaden, og et godt udgangspunkt for, at byliv og familieliv kan spille sammen.
Et kontor fra Tetris A/S er en forlængelse af virksomhedens profil og DNA. Bygningens arkitektur og indretning tilfører værdi til virksomhedens profil, og vores mål er, at bygningen ikke bare er et kontor, men et sted hvor både kunder og medarbejdere føler sig så godt som hjemme.