Gå til indhold
Underskriften blev sat i fællesskab fra venstre afdelingschef Peter Hansen, Rasmus Friis A/S, adm. direktør Fanny Villadsen, Odsherred Forsyning og COO Søren Laubjerg Daugaard, Rasmus Friis A/S.
Underskriften blev sat i fællesskab fra venstre afdelingschef Peter Hansen, Rasmus Friis A/S, adm. direktør Fanny Villadsen, Odsherred Forsyning og COO Søren Laubjerg Daugaard, Rasmus Friis A/S.

Pressemeddelelse -

Odsherred Forsyning går fremtiden i møde med nyt og fremtidssikret domicil bygget af Rasmus Friis A/S

Ærligt design, træ og biodiversitet er nøgleord i det nye hovedsæde, som Rasmus Friis A/S skal bygge til Odsherred Forsyning. Et moderne erhvervsdomicil med et bevidst materialevalg, som bidrager til at reducere CO2-aftrykket i byggeriet.

Domicil med en vigtig samfundsrolle
Det blev fejret med en fælles skål, da det stod klart, at entreprenør Rasmus Friis A/S skal stå bag et nyt domicil til Odsherred Forsyning ved Vig. Et visionært byggeri med en stærk identitet, som sigter efter en DGNB-guld certificering.

Vi ser frem til at indgå et nyt samarbejde med en bygherre, som har en vigtig samfundsrolle i form af energiforsyninger til borgerne i Danmark,” udtaler COO Søren Laubjerg Daugaard.

Det samlede byggeriet består af tre nye bygninger – en administrationsbygning, værksted/lager og et større garageanlæg. I alt 4.275 m2, som i fremtiden gør det muligt at samle alle medarbejdere på én fælles adresse med højt til loftet, gode lysforhold og et godt indeklima.

Udbudsprocessen har været god og konstruktiv, og det er et spændende og gennemarbejdet projekt, som Rasmus Friis A/S har budt ind med. Et projekt, hvor pris og kvalitet hænger godt sammen.” udtaler adm. direktør Fanny Villadsen fra Odsherred Forsyning.


Lavt klima-aftryk med fokus på træbyggeri
I udbudsmaterialet var der sat høje krav til biodiversitet og bæredygtighed fra bygherres side. Hos Rasmus Friis A/S har man derfor arbejdet målrettet på at præsentere et projekt, hvor materialevalget understøtter brugen af mere træ og mindre beton. Der er desuden lagt vægt på synlige trækonstruktioner, hvor træets nærvær og varme spiller en hovedrolle i alle rum.

Vi har stærke kompetencer inden for træbyggeri, og derfor bygger vi også størstedelen i limtræ, CLT og med trækassetter. Det reducerer klima-aftrykket og samtidigt forkortes byggeprocessen væsentligt med præfabrikerede moduler, fortæller Peter Hansen, afdelingschef i Nybyg i Totalentreprise i Rasmus Friis A/S.

Alle tre bygninger udstyres med lette tage i træ-kassetteelementer, der reducerer CO2-aftrykket, idet kassetternes lethed minimerer mængden af beton i de bærende betonvægge. Bygningernes lette facader konstrueres ligeledes i træelementer, som præfabrikeres og monteres efter de bærende konstruktioner, er opført. Det giver en kort og effektiv byggetid.

Biodiversitet
Det nye hovedkvarter ligger omgivet af Odsherreds kuperede natur, og det har været et ønske at byggeriet skal indgå og understøtte det eksisterende landskab. Beplantningen vil derfor være med til at tegne virksomhedens identitet og skabe en visuel sammenhæng til bygningerne.

Der arbejdes primært med hjemmehørende arter, og størstedelen af byggefeltet er udlagt som et ekstensivt græsareal af robuste græssorter. Ankomst- og parkeringsarealet tilplantes med lindetræer og egetræer, som bidrager til at forbedre biodiversiteten.


FAKTA:

  • Første spadestik foråret 2024
  • Indflytning oktober 2025
  • 4.275 m2 nyt domicil
  • Opføres som nybyggeri i totalentreprise
  • Bygges efter en DGNB-guld/Hjerte
  • Ambitiøse krav til materialevalg, biodiversitet
    og bæredygtighed
  • Bygherre: Odsherred Forsyning
  • Totalentreprenør: Rasmus Friis A/S
  • Arkitekt: entasis
  • Ingeniør: Lasse Ditlevsen
  • Landskabsarkitekt: Anne Stousholm Landskab
  • Projekteringsledelse: Runesten Rådgivning
  • Biodiversitet: Vildskab


Emner

Kategorier

Regions


Tetriis er et analysebåret ejendomsudviklingsselskab, der udvikler og bygger kvalitetsboliger med et lavt CO2-aftryk. Vores boligkoncepter er udviklet på baggrund af data, analyser, indsigt og erfaringer, så vi bygger de bedst mulige rammer for flest mulige mennesker.

Kontakt

  • bygningsvisualiserin_Landskab
    bygningsvisualiserin_Landskab
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1209 x 926, 2,62 MB
    Download
  • Odsherred Forsynings kommende administrationsbygning
    Odsherred Forsynings kommende administrationsbygning
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3803 x 2049, 3,85 MB
    Download

Relateret materiale

  • Det samlede hold bag projektet

    Rasmus Friis sikrer totalentreprisen på nyt projekt - denne gang i børnehøjde

    Vi bygger fremtidens institutioner med børnene i fokus. Børnehuset Akeleje vil danne ramme for dagligdagen blandt vuggestue- og børnehavebørn samt dygtige pædagoger, der allerede i starten af 2026 kan byde børn og forældre varmt velkommen i moderne og inspirerende omgivelser.
    I Rasmus Friis er vi stolte over at have fået tildelt den spændende opgave at bringe børnehuset Akeleje til live i Jylli