Pressemeddelelse -
To bliver til tre
Øget vækst og travlhed hos Rasmus Friis A/S har skabt et behov for at styrke den nuværende ledelse. Derfor har virksomheden taget en strategisk beslutning om at udvide direktionen fra to til tre mand, med ansættelsen af Rasmus Hougaard som ny CTO. Rasmus indtræder i direktionen pr. 1. marts 2023 og bliver en del af den nuværende ledelse.
Samtidig udnævnes nuværende direktionsmedlem Søren Laubjerg Daugaard til ny COO og Michael Borchers fortsætter som CEO i Rasmus Friis A/S.
”Jeg glæder mig til at onboarde Rasmus i vores ledelsesrum og styrke dette med de stærke kompetencer, som Rasmus besidder. Samtidig kommer det til at frigøre ressourcer til vores eksterne vækst og ikke mindst udvikling af vores organisation og dygtige medarbejdere.” udtaler Michael Borchers, CEO i Rasmus Friis A/S.
Flere ressourcer til fortsat øget vækst
Rasmus Haugaards hovedansvar bliver produktion og budgetopfølgning på de mange igangværende byggesager i tæt samarbejde med afdelingens 4 afdelingsledere og de øvrige knap 50 ansatte i virksomheden. Ansættelsen af Rasmus betyder samtidigt, at der frigives en række ressourcer for tidligere teknisk direktør Søren Laubjerg Daugaard, som i sin nye rolle som COO fremadrettet skal fokusere mere på forretningsudvikling og salg.
”Tidligere stod vores moderselskab Tetris A/S for hovedparten af vores opgaver, men de sidste par år har vi skabt øget vækst ved at rette blikket mod nye målgrupper. Det har betydet, at omkring 50% af vores omsætning i dag genereres fra eksterne samarbejdspartnere – og der er fortsat meget at hente i det marked,” siger Søren Laubjerg Daugaard, ny COO i Rasmus Friis A/S.
Teknisk tung baggrund
Rasmus Hougaard har en baggrund som bygningscivilingeniør fra DTU, og har senest arbejdet for Oskar Group og Dansk Boligbyg, hvor han har haft ansvaret for deres entreprenørafdeling Oskar Byg med fokus på bl.a. risikoafdækning og udviklingsprojekter. Rasmus har desuden mere end 25 års erfaring med både nybyg og renovering.
Rasmus Hougaard: ”Jeg ser frem til med lige dele glæde, spænding og ydmyghed at indtræde i den nuværende ledelse. Det er en virksomhed med tydelige og klare værdier, og jeg glæder mig til fremadrettet sammen med det øvrige hold at løfte barren endnu højere på projekter og de vækstmuligheder, som vi ser.”
Markant øget omsætning
Flotte nøgletal og øget omsætning de sidste 5 år taler deres eget tydelige sprog. Med en omsætning i 2019 på knap 240 mio. er omsætningen steget stødt frem mod 2022 til knap 430 mio. Tallene understreger den vækstrejse virksomheden er lykkedes med, selv i et svært marked med stigende inflation og høje renter.
Fakta om virksomheden
Rasmus Friis A/S blev grundlagt i 1993 og udfører hoved- og totalentrepriser med fokus på både private investorer og offentligt og alment byggeri. Virksomheden har opført og renoveret mere end 700 boliger de seneste år, og afleveret flere komplekse erhvervsejendomme til både offentlige og private bygherrer. Det store erfaringsgrundlag gør det muligt at håndtere alsidige og komplekse byggesager fra nybyg og renovering til mere komplicerede opgaver som bevaringsværdige byggerier. Rasmus Friis A/S er en del af analyse og ejendomsudvikler Tetris A/S, som udvikler konceptbyggerier i hele landet med base i
København NV.
Kontakt
Michael Borchers Presse | Søren Laubjerg Daugaard |
Emner
Kategorier
Regions
Uanset om vi udvikler kontorer eller boliger til Københavns børnefamilier, har vi fokus på at skabe ærlige og funktionelle bygninger, der samtidig er smukke i det Københavnske bybillede.
En bolig fra Tetris A/S ligger altid tæt på både natur, by og Metro. På den måde får du et reelt alternativ til forstaden, og et godt udgangspunkt for, at byliv og familieliv kan spille sammen.
Et kontor fra Tetris A/S er en forlængelse af virksomhedens profil og DNA. Bygningens arkitektur og indretning tilfører værdi til virksomhedens profil, og vores mål er, at bygningen ikke bare er et kontor, men et sted hvor både kunder og medarbejdere føler sig så godt som hjemme.