Pressemeddelelse -

The Body Shop indleder samarbejde for at forebygge vold i hjemmet som følge af COVID-19

  • Isolation og restriktioner har medført en kraftig stigning af vold i hjemmet rundt om i verden.
  • Natura &Co – Asoep, Avon, Natura og The Body Shop – samarbejder med nationale og internationale organisationer for at hjælpe med at forebygge vold ihjemmet og støttter FN’s opfordringer til at verdens regeringer om at inkludere beskyttelse af kvinder i indsatserne mod COVID-19.
  • The Body Shop lancerer kampagnen Isolated Not Alone for at belyse den globale stigning af vold ihjemmet og opfordre alle til hjælpe voldsudsatte.

The Body Shop har indledt et globalt samarbejde med No More, en organisation som arbejder globalt med at stoppe vold i hjemmet og seksuelle overgreb. Sammen skal de øge bevistheden om COVID-19 pandemiens effekt på stigningen af vold i hjemmet, give ofre for vold i hjemmet information om hvor de kan søge hjælp og opfordre regeringerne til at yde ekstra finansiering til området.

Samarbejdet med No More afspejler den værdidrevne, globale kosmetikgruppe Natura &Co's fælles mål om at skabe en positiv økonomisk, social og miljømæssig forandring. Det er første gang, alle fire virksomheder i Natura &Co kan benytte gruppens rækkevidde og ressourcer til at tackle et alvorligt problem.

David Boynton, CEO hos The Body Shop, forklarer: 

”Hele verden går igennem en ekstrem vanskelig tid. Et tragisk resultat heraf er en dramatisk stigning i vold i hjemmet. Regeringers politik er udformet til at beskytte mennesker, men de, der udsættes for vold i hjemmet, kan nu være i en endnu farligere situation, når de isoleres hjemme med deres partner. The Body Shop ønsker at benytte sin globale rækkevidde og indflydelse til at beskytte kvinder. Gennem kampagnen mobiliserer vi over 20.000 ansatte og inviterer over 30 millioner kunder til at støtte denne vigtige sag. Natura &Co kan sammen nå over 200 millioner kunder i mere end 70 lande, så vi kan gøre en reel forskel. ”

En WHO-rapport viser, at en ud af tre kvinder verden over vil blive udsat for fysisk og /eller seksuelle overgreb af deres partner i løbet af deres levetid. Isolation i hjemmet, grundet COVID-19, har allerede haft store konsekvenser for kvinder og børns sikkerhed og sundhed.

Pamela Zaballa, Global Executive Director for NO MORE Foundation, siger: 

”Vold I hjemmet øges. Nogle lande rapporterer om mere end dobbelt så mange opkald til telefonlinjerne. Vi skal samarbejde om at øge opmærksomheden på dette problem samt sikre at voldsofre får den nødvendige hjælp og opfordre flere til at blive en del af løsningen. Med støtte fra The Body Shop kan vi sprede denne information rundt om i verden og opfordre regeringerne til at tage større ansvar."

Ifølge Google er online-søgninger efter hjælp til vold ihjemmet steget med 75 procent i Australien. Den britiske hjemmeside nationaldahelpline.org.uk havde 150 procent flere besøg i den første uge i marts sammenlignet med den sidste uge i februar. I Brasilien er antallet af besøgene på et krisecentere steget med 40-50 procent til trods for, at landet ikke har indført lockdown.

I Danmark samarbejder The Body Shop med Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) for at støtte deres arbejde med at beskytte og hjælpe voldsudsatte kvinder og børn og for at synliggøre, forbygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. 

Niels Christian Bakholt, formand for LOKK, fortæller: 

"Krisecentrene og Lev Uden Volds nationale hotline oplevede ekstra mange henvendelser lige efter COVID-19-nedlukningen af samfundet. Siden er henvendelserne faldet, og vi er bekymrede for, at kvinderne har svært ved at ringe, hvis de er isoleret derhjemme med en voldelig partner, og har svært ved at komme hjemmefra med deres børn. Derfor arbejder vi på alle måder for at få kommunikeret ud til voldsudsatte kvinder, pårørende og andre, at krisecentrene fortsat er åbne og står klar til at hjælpe kvinderne og deres børn, og at Lev Uden Volds nationale hotline 1888 kan kontaktes døgnet rundt. Vi er glade for, at vi med kampagnen Isolated Not Alone kan få det vigtige budskab længere ud".

Kampagnen Isolated Not Alone har tre primære formål:

1. TIME TO REACH OUT - Giv ofre for vold i hjemmet information om hvor de kan søge hjælp og give vidner oplysninger om hvordan de kan hjælpe ofre for vold.

2. TIME TO ASK - opfordrer regeringerne til at stille ekstra midler til rådighed, så organisationer har mulighed for at hjælpe de mange ofre for vold.

3. TIME TO GIVE - donationer i form af tid, penge og gaver.

Josephine Parmee, Global Head of Activism på The Body Shop, forklarer: 

”COVID-19 skaber en øget risiko for vold i hjemmet mod kvinder og piger. Vi er fast besluttet på at tackle denne krise, før det er for sent. Denne kampagne handler ikke kun om at anmode om statsstøtte, men også om at mobilisere alle til at gribe ind for, at nå de sårbare. "

Læs mere om vores kampagne på www.thebodyshop.com

Om LOKK

I gennemsnit slås én kvinde ihjel i Danmark hver måned af sin partner, og mere end 70.000 kvinder udsættes for vold. Det er invaliderende at leve med vold i parforholdet og i livet – også for de børn, der er vidner. Landsorganisation af Kvindekrisecentre repræsenterer 51 krisecentre, 500 ansatte og 1500 frivillige, som hver dag, døgnet rundt, overalt i Danmark tager imod og beskytter voldsudsatte kvinder og deres børn. De møder dem med sikkerhed, menneskelig omsorg, faglig viden og konkret støtte til at komme videre til en tryg fremtid uden vold. 

Om NO MORE

NO MORE, der blev grundlagt i 2013, arbejder for at stoppe vold i hjemmet og seksuelle overgreb ved at skabe opmærksomhed, inspirere til handling og påvirke til kulturel forandring. Med over 1.400 allierede organisationer og over 40 statslige, lokale og internationale afdelinger inspirerer NO MORE til græsrodsaktivisme, der opfordrer alle mennesker fra alle samfundslag til at være en del af løsningen. For alle, der ønsker at stoppe og forhindre vold aktivt, skaber og tilbyder NO MERE gratis opmærksomhedskampagner, uddannelsesmateriale og værktøjer. NO MORE er den største koalition af beskyttelsesgrupper, tjenesteudbydere, offentlige agenturer, større virksomheder, universiteter, samfund og enkeltpersoner - under et fælles brand for en verden uden vold

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Om The Body Shop

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop er sammen med Natura, Aesop og Avon ejet af Natura &Co – en global kosmetikgruppe med et mål om at skabe positiv økonomisk, social og miljømæssig indflydelse. I 2019 blev The Body Shop udnævnt til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand ifølge Sustainable Brand Index™, Europas største bæredygtighedsundersøgelse.

Kontakt

Matilda Wiechel

Pressekontakt Activism and Communications Manager Sweden & Denmark 0046 (0)10 410 40 00

Lise Kristensen

Pressekontakt Activism & Communications Coordinator +45 27 84 82 00

Relateret materiale