Gå til indhold
Be Seen. Be Heard - en kampagne der har til formål at styrke millioner af unge mennesker i over 75 lande på tværs af seks kontinenter.
Be Seen. Be Heard - en kampagne der har til formål at styrke millioner af unge mennesker i over 75 lande på tværs af seks kontinenter.

Pressemeddelelse -

The Body Shop og FN's generalsekretærs særlige udsending for unge indleder globalt samarbejde med opfordring til flere unge stemmer i verdens magtcentre!

  • Ny global undersøgelse: 82 % mener, at det politiske system bør gennemgå drastiske reformer for at passe til fremtidens behov, og 70 % føler, at unge bør have mere at skulle have sagt*
  • FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge og The Body Shop går sammen om at lancere en særdeles ambitiøs fortalervirksomhed på området
  • Kampagnen Be Seen Be Heard vil løfte millioner af unge stemmer i 75 lande på tværs af seks kontinenter

Forenede Nationer, New York, den 11. maj 2022: Klimakrisen, globale konflikter og generationskløften kalder på de unges perspektiv og input mere end nogensinde før, men millioner af unge stemmer mangler i debatten.

Næsten halvdelen af verdens befolkning er under 30 år, men kun 2,6 % af verdens parlamentarikere er under 30.** Og den gennemsnitlige statsleder er 62 år gammel.*** 37 % af verdens parlamentariske forsamlinger har ikke et eneste medlem under 30**, og færre end 1 % af disse unge parlamentarikere er kvinder.

Unge har krav på at blive inddraget i de politiske beslutninger, der påvirker deres liv, men flere barrierer forhindrer dem i dette. The Body Shop og FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge slår kræfterne sammen for at ændre på dette og inkludere unges stemmer i samfundsdebatten via den globale kampagne Be Seen Be Heard.

Kampagnen har til formal at skabe holdbare, strukturelle ændringer i beslutningsprocesserne, så de inkluderer unge. Den lanceres i dag sammen med rapporten Be Seen Be Heard: En undersøgelse af unges politiske engagement’, som er et snapshot på et kritisk tidspunkt for at forstå de strukturelle barrierer og forudfattede synspunkter, der afholder unge fra at deltage i den politiske arena, sammen med anbefalinger til at håndtere disse udfordringer til gavn for lokal- og verdenssamfundet. Rapporten indeholder data fra den hidtil mest omfattende undersøgelse udført af The Body Shop i december 2021, der dækker 26 lande og 27.043 respondenter, hvoraf halvdelen er under 30 år.

Undersøgelsen viser, at 82 % mener, at de politiske systemer bør gennemgå drastiske reformer for at kunne håndtere fremtidens klima. 84 % beskriver politikere som værende ”optaget af egne interesser”, og 75 % mener, at politikere er korrupte. Tre fjerdedele af unge under 30 føler, at politikere og ledere har ”ødelagt det hele” for mennesker og planeten.

To ud af tre oplever, at aldersbalancen i politik er skævvredet. 8 ud af 10 adspurgte på tværs af aldersgrupper mener, at den ideelle valgretsalder er mellem 16 og 18 år, og det på trods af, at valgretsalderen i de fleste lande er minimum 18 år. En tredjedel af de adspurgte under 30 ville overveje at stille op til valg, mod kun en femtedel af de adspurgte over 30. På tværs af alle aldersgrupper er de adspurgte enige i, at bedre indflydelsesmuligheder for unge vil udvikle og/eller forbedre de politiske systemer.

Alice Mazzola, Global Head of Activism at The Body Shop udtaler: "At lede vores fuldtids activism team, som alle er kvinder under 35 år på hovedkvarteret, er et eksempel på at blive set og hørt som de unge stemmer i en global virksomhed. Vi støtter vores lokale teams rundt om i verden med at planlægge hvad, hvor og hvordan vi kampagner. Vi står over for usete globale udfordringer, herunder konflikt, klimaændringer, socioøkonomisk ulighed, ulighed mellem køn og racisme. Hvis vi ønsker at lave reelle, håndgribelige, synlige forandringer, kan vi ikke fokusere på emner isoleret. Vores fokus skal være systemisk forandring. Ved at inkludere unge mennesker i politiske beslutninger åbner vi døren for nye perspektiver, som vi så desperat har brug for, for at tackle en lang række andre intersektionelle kriser, vores verden står over for."

Jayathma Wickramanayake, FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge, udtaler: “Kløften mellem generationerne på områder som magt, indflydelse og tillid er en af vor tids største udfordringer. Unge har med deres demonstrationer og aktivisme på gaderne og online gjort det klart, at de kerer sig om de strukturelle ændringer, vi behøver for at skabe et mere ligeværdigt, retfærdigt og bæredygtigt samfund. Muligheden for deltagelse er en ret, og manglen på ungdomsrepræsentation i de beslutningsdygtige forsamlinger medvirker til en voksende mistillid til de politiske institutioner samt følelsen af fremmedgørelse mod de folkevalgte ledere på baggrund af politiker, der ikke afspejler de unges bekymringer eller taler deres sprog. Denne kampagne er en mulighed for at ændre på dette.”

The Body Shop og FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge opfordrer til transformative ændringer

Rapporten understøtter det faktum, at der er en kronisk mangel på tiltro til de politiske systemer, men samtidig en klar appetit på større ungdomsrepræsentation blandt alle aldersgrupper. Erfaringer som disse vil danne grundlag for græsrodskampagner over hele verden. Disse handlingspunkter, som er skitseret i rapporten, inkluderer en bred vifte af strukturelle ændringer i de politiske systemer. Måder at øge unges deltagelse i beslutningsprocesserne på lang sigt kan bl.a. omfatte:

  • Nedsættelse af valgretsalderen
  • Øget formel ungdomsrepræsentation via ungdomsråd, parlamenter eller komiteer
  • Fjernelse af barriererne for unges deltagelse i de offentlige beslutningsprocesser
  • Simplificering af registreringsprocessen for førstegangsvælgere
  • Forbedring af unges lederevner

Kampagner i 2.600 butikker, 75 lande og seks kontinenter

Samarbejdet mellem The Body Shop og FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge gør det muligt for unge og andre interessenter at engagere sig i kampagnen på tværs af mange kanaler. Lokale kampagneaktiveringer vil omfatte partnerskaber med NGO’er, der enten ledes af eller fokuserer på unge, og/eller andre muligheder for at støtte via petitioner eller andre initiativer.

Be Seen. Be Heard lanceres 11. maj i alle The Body Shop kanaler i Danmark.

*Undersøgelsen Be Seen Be Heard Global Youth Survey blev gennemført i december 2021 af Dynata. Den storstilede kvalitative og kvantitative research omfatter 27.043 deltagere på tværs af aldersgrupper, heriblandt 14.160 adspurgte mellem 15 og 30 år, i 26 forskellige lande. For at sikre høj kvalitet og et repræsentativt resultat inkluderer undersøgelsen kvoter på alder, køn, religion og indkomst. Undersøgelsen dækker desuden et bredt geografisk udsnit af den globale befolkning, hvoraf 59 % er repræsenteret.

** https://www.ipu.org/our-impact/youth-empowerment/data-youth-participation

*** REIGN Dataset | REIGN (oefdatascience.github.io)

Om The Body Shop

Som B Corp-virksomhed er The Body Shop dedikeret til at nå ambitiøse sociale og miljømæssige mål. Tidligere i år etablerede virksomheden et Youth Collective, der skal hjælpe med at løfte de unge stemmer blandt deres egne ansatte. The Body Shop Youth Collective består af 10 – 12 personer, alle under 30 år. De skal rådgive ledergruppen i The Body Shop om unges synspunkter, og sørge for, at deres stemmer bliver hørt.

The Body Shop er støbt på et aktivistisk fundament og har et dedikeret aktivismeteam, der fokuserer på research og strategi og opererer over hele verden. Lang tid før ”aktivisme” blev et buzzword i branchen mobiliserede The Body Shop deres globale kollektiv og lancerede kampagner med fokus på oprindelige folks rettigheder, sexhandel, dyrenes rettigheder og nedbrændingen af regnskoven i Amazonas.

Om FN’s generalsekretærs særlige udsending for unge

I 2017 udpegede FN’s generalsekretær Jayathma Wickramanayake fra Sri Lanka som sin særlige udsending for unge, og som den yngste højtstående embedsperson i organisationens historie.

Den særlige udsending for unges mandat er at harmonisere FN’s systemiske indsats på ungdomsudviklingsområdet, styrke FN’s svar på unges behov, være fortaler for unges rettigheder og bringe FN tættere på de unge.

Den særlige udsending for unge fungerer også som rådgiver og repræsentant for FN’s generalsekretær ved ungdomsrelaterede spørgsmål.

For yderligere oplysninger, følg @UNYouthEnvoy på de sociale medier og besøg hjemmesiden www.un.org/youthenvoy.

Klik her for at læse den fulde rapport.

Emner

Kategorier


Om The Body Shop

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop er sammen med Natura, Aesop og Avon ejet af Natura &Co – en global kosmetikgruppe med et mål om at skabe positiv økonomisk, social og miljømæssig indflydelse.

Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand

I 2022 blev The Body Shop udnævnt til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrandifølge Sustainable Brand Index™, Europas største bæredygtighedsundersøgelse.

Forever Against Animal Testing

The Body Shop og Cruelty Free Internationals dyrerettighedskampagne Forever Against Animal Testing blev verdens største underskriftindsamling mod dyreforsøg indenfor skønhedsindustrien. Der blev indsamlet over 8,3 millioner underskrifter mod et globalt forbud.

Underskriftindsamlingen bliver overrakt til FN herunder Global Compact i oktober 2018, hvor den bidrager til bæredygtighedsmålet nr.12 - Bæredygtigt forbrug og produktion. Målet er at se et globalt forbud, der inkluderer de lande, der i øjeblikket mangler lovgivning om dyreforsøg for kosmetiske produkter og ingredienser.

Det aktivistiske brand vil i 2023 være 100 % vegansk og certificeret af The Vegan Society.

Kontakt

Matilda Wiechel

Matilda Wiechel

Pressekontakt Activism and Communications Manager Sweden & Denmark 0046 (0)10 410 40 00
Lise Kristensen

Lise Kristensen

Pressekontakt Activism & Communications Coordinator +45 27 84 82 00

The Body Shop er en international kosmetikvirksomhed, der producerer og sælger naturinspirerede, etisk fremstillede skønhedsprodukter i hele verden.

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop Danmark
Amagertorv 18-20
1160 København K
Besøg vores andre nyhedsrum