Pressemeddelelse -
Magimix foodprocessor – testvinder med 30 års garanti
Den bedste hjælp til julemåneden
Magimix superstærke foodprocessor CS 5200 XL med 30 års motorgaranti er kåret som markedets bedste i Forbrugerrådet TÆNKS ”Bedst i Test 2019”. Den slår især konkurrenterne, pga. dens store alsidighed, der klarer opgaverne til en rigtig god bedømmelse.
Når vi køber en foodprocessor, forventer vi, at den klarer at skære, rive og hakke nemt og hurtigt uden problemer. Dertil kommer andre praktiske funktioner, fx at ælte dej, blende, piske eller presse citrusfrugter. I Forbrugerrådets TÆNKS laboratorietest af i alt 11 af markedets mest populære foodprocessorer testes, tilberedning, brugervenlighed, byggekvalitet, støj og levetid. Det er på en samlet bedømmelse af disse parametre, at TÆNK anbefaler Magimix.
Testvinderen Magimix’ foodprocessor CS 5200 XL klarer stort set alle opgaver til en rigtig god bedømmelse og bliver bl.a. rost af TÆNK for sine evner til at skære, hakke, rive og piske – samtidig med at den klarer de sekundære opgaver godt. Testens andenplads går til Electrolux EFP9400, der ikke river lige så godt som Magimix eller klarer brøddej lige så godt. TÆNK hæfter sig desuden ved, at de bedste foodprocessorer ligger i den dyrere ende, samtidig med at de er tunge som Magimix. Der også har et design, hvor det er tydeligt, at den skal stå fremme og ikke gemmes væk i køkkenskabet.
Magimix – klarer det hele med 30 års motorgaranti
Den bomstærke Magimix CS 5200 XL foodprocessor bliver fremstillet i Frankrig og er den mest alsidige og uundværlige køkkenmaskine, når du skal lave hverdagsmad eller gourmetmad til de helt særlige lejligheder. Og med 30 års motorgaranti er der tale om en køkkenmaskine, der er bygget til at holde i mange år fremover.
Magimix CS 5200 XL med det enkle, stilrene design fylder minimalt på køkkenbordet og kan det hele – lige fra at rive, snitte, hakke, blende, purere og piske til at presse juice – og meget mere! Alt det kræver er tre knapper til alle maskinens forskellige funktioner, mens motoren automatisk tilpasser sig skålens indhold. Foodprocessoren er pålideligheden selv med en stille og driftssikker motor, der er supereffektiv og enkel at betjene – med et stort udvalg af både standard- og ekstratilbehør. Magimix’ foodprocessor er derfor køkkenets kulinariske stjerne og den bedste hjælp til multitasking i en travl hverdag.
Mere end 40 års kulinarisk innovation med Magimix
Det var i hjertet af Bourgogne i Frankrig, en region der er kendt for sin vin og gastronomi, at Magimix opfandt foodprocessoren for mere end 40 år siden. En opfindelse, der skulle gøre livet i det professionelle – og senere private – køkken meget nemmere end tidligere. Det er derfor, at Magimix er bygget til at holde i meget lang tid og at den originale kvalitet og holdbarhed er bevaret til den dag i dag.
Magimix kombinerer de bedste gastronomitraditioner med moderne teknologi, der bliver bakket op af mange års garanti. Takket være Magimix’ innovationer kan de mest krævende køkkenopgaver løses hurtigt, nemt og lydløst af alle seriøse kokke. Traditionen holdes stolt i hævd, når det gælder originalitet og kvalitet, mens Magimix til stadighed nytænker og udvikler morgendagens køkkenmaskiner.
Magimix CS 5200 XL foodprocessor vejl. pris fra kr. 3.999,95
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- forbrugerrådet tænk
- magimix
- bedst i test
- foodprocesser
THUESEN JENSEN AS er et skandinavisk brandhouse, der råder over 3500 forskellige kvalitetsvarer til køkken og bord. Vores produkter er alle af internationale kendte high-end mærkevarer, hvor design, innovation, trends og funktionalitet er helt i top.