Gå til indhold
Foto: Andreas Odbjerg
Foto: Andreas Odbjerg

Pressemeddelelse -

Andreas Odbjerg vender tilbage til Odense med koncert på Tinderbox til sommer

Annonceringen af Andreas Odbjerg kommer lige efter udgivelsen af hans anmelderroste andet album un hommage.

Det blev kaldt en hjemmebanetriumf, da Andreas Odbjerg sidste gang gæstede Tinderbox i 2022 med en sjov, rørende og medrivende koncert, som ifølge Fyens Stiftstidene skrev sig ind i historiebøgerne.

Nu får man atter chancen for at opleve den danske hitsmed på hjemmebane i Odense, når han til sommer vender tilbage til Tusindårsskoven.

Nyt album i bagagen
Siden Andreas Odbjerg sidst spillede på Tinderbox, har han udgivet sit andet album un hommage, som landede i fredags og har singler som ”benny” og ”smugryger” på tracklisten. Albummet har modtaget stor ros fra blandt andre Fyens Stifstidende, som skriver, at Andreas Odbjerg har overgået sig selv i deres 6-stjernede anmeldelse, og fra Politiken, som kalder un hommage en ”vild og rablende drøm af en opfølger til sin mesterlige debut”.

Andreas Odbjerg har været en del af den danske musikscene i en årrække, men gjorde sig for alvor bemærket med singlen ”føler mig selv 100” i 2019, som strøg til tops på hitlisterne. Efterfølgende singler som ”penge ind penge ud”, ”STOR MAND” med Tobias Rahim og ”i morgen er der også en dag” cementerede hurtigt Andreas Odbjerg som en af de mest succesfulde stjerner i dansk popmusik, og det er han stadig med nu to anmelderroste album bag sig.

Andreas Odbjerg er unægteligt en af de største musikalske talenter, vi har herhjemme lige nu, og derfor skal han selvfølgelig spille på vores festival. At han selv er fra Odense, har vi allerede set skaber et helt særligt bånd til vores publikum på Tinderbox. Der opstår en særlig magi, som man skal opleve selv for helt at forstå det, udtaler festivaldirektør Brian Nielsen.

For nyligt annoncerede Andreas Odbjerg karrierens hidtil største indendørs koncerter, når han i april 2025 gæster Aarhus Congress Center og Royal Arena. Men inden da venter altså en festivalturné til sommer, hvor han endnu engang får mulighed for at skrive musikhistorie i Tusindårsskoven.

Tinderbox finder i år sted den 27. til 29. juni og har udover Andreas Odbjerg navne som Lenny Kravitz, Bryan Adams, Camila Cabello, David Guetta & MORTEN, Ukendt Kunstner, RAYE, Janelle Monáe, Beth Hart, Pil og Suspekt på programmet.

Salget af både partout-, dags- og VIP-billetter er i gang via Ticketmaster.
Prisen på partoutbilletter og 2-dagsbilletter stiger i aften, mandag den 4. marts kl. 20.00.

Det foreløbige lineup til Tinderbox 2024 er:

Andreas Odbjerg
Avril Lavigne (CA)
BATHSHEBA
Benjamin Hav & Familien
Beth Hart (US)
Bryan Adams (CA)
Camila Cabello (US)
David Guetta & MORTEN present Future Rave (FR/DK)
Guldimund
James Arthur (UK)
Janelle Monáe (US)
Jonah Blacksmith
Kaizers Orchestra (NO)
Kind mod Kind
Lauren Spencer Smith (CA)
Lenny Kravitz (US)

Pil
RAYE (UK)
Saint Clara
Suspekt
Tina Dickow
Ukendt Kunstner

Magicbox:
Alan Walker (NO)
BENNETT (DE)
Bless You
BUNT. (DE)
Claptone (DE)
Dimitri Vegas & Like Mike (GR)
FAST BOY (DE)
HEDEGAARD
Joris Voorn (NL)
Marten Hørger (DE)
Mau P (NL)
MEDUZA (IT)
Miss Monique (UA)
Nicky Romero (NL)
Moojo (FR)
Sam Feldt (NL)
TOOMANYLEFTHANDS


Emner

Kategorier


Tinderbox afvikles i Tusindårsskoven i Odense.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark